Analyse af 
Kasper Frandsen

Protestparti leder efter nye liberale åbninger

ANALYSE: Selvom Liberal Alliance ikke har stor parlamentarisk pondus, har rollen som protestparti givet stor indirekte politisk indflydelse med blandt andet 'Carina-sagen'. Udfordringen bliver, at V og K ude af regeringslænkerne i højere grad kan agere frit og forsøge at vinde den liberale dagsorden tilbage.
Anders Samuelsen satte i lørdags Liberal Alliances landsmøde i gang ved blandt andet at sende en bredside afsted mod Lars Løkke, som ifølge Samuelsen lurepasser på regeringen.
Anders Samuelsen satte i lørdags Liberal Alliances landsmøde i gang ved blandt andet at sende en bredside afsted mod Lars Løkke, som ifølge Samuelsen lurepasser på regeringen.
Kasper Frandsen

Selvom de parlamentariske muskler ikke syner af meget, har Liberal Alliance (LA) begunstiget af omstændigheder, dygtighed og en betydelig portion held i den grad haft succes med at rykke den politiske debat til partiets fordel.

Liberal Alliance bryder sig ikke om prædikatet protestparti - vi er et holdningsparti, lyder det igen og igen fra LA-politikere. Alligevel vækker partiets skarpe fokus på et opgør med, hvad det opfatter som etablerede dogmer, statens omklaring, et højt skattetryk og en alt for stor socialstat mindelser om et protestparti.

Rollen som protestparti har ofte været knyttet til Dansk Folkeparti, der i slutningen af 90'erne satte indvandring og muslimsk kulturpåvirkning på dagsordenen i en sådan grad, at en lang række af folketingspartierne rykkede deres politik mod højre.  

Lige nu er indvandringsdagsordenens nøglerolle i den politiske debat i høj grad erstattet af en reformdagsorden. Og her har Liberal Alliance spillet en central rolle. Fra at bliver hånet for sine "yderligtgående holdninger" bliver partiet i dag taget yderst seriøst i debatter. Bedste eksempel er sagen om "fattig-Carina", der sendte tidligere tabuer til tælling, mens kritikken af "offermentalitet" og "alt for høje" sociale ydelser fik fart med uset kraft.

Venstrefløjsrolle
Kort efter "Carina-sagen" krøb SF'eren Özlem Cekic i skjul, og social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) følte sig nødsaget til at blande sig i debatten med sit budskab om "ret og pligt". Samtidig er skattelettelser på personskatten, mærkbare nedskæringer af den offentlige sektor og reformer af velfærdssystemet i større eller mindre omfang blevet et centralt omdrejningspunkt i de politiske udspil på begge sider af det politiske spektrum. Holdninger som Liberal Alliance før stod temmelig alene med - eller i hvert fald råbte højst om.

Uden reel parlamentarisk indflydelse ligger Liberal Alliances mulighed for politisk magt i at råbe højt og forsøge at flytte debattens øjne i sin ønskede retning, når de oplever uretfærdigheder. Selvom de ideologiske forskelle er markante, kan Liberal Alliances rolle sammenlignes med den, som venstrefløjen i mange år har haft.

Klar strategi
Strategien frem mod næste valg vil gå på to ben for Liberal Alliance: For det første vil man pudse sin liberale profil af, og for det andet vil man signalere forhandlingsvillighed.

Liberal Alliance har med Anders Samuelsen i spidsen kørt benhårdt på sine fire mærkesager: Lavere skat, øget vækst, mere effektivitet i den offentlige sektor og mere personlig frihed. Det var ikke kærlighed ved første blik fra vælgernes side, da Ny Alliance blev til Liberal Alliance i slutningen af august 2008. I en enkelt meningsmåling ramte partiet bunden med 0,0 procent af stemmer.

Ledelseskrisen hos De Konservative og mange VK-stemmer, der syntes, at Løkke og Barfoed er for bløde, når det kommer til at gennemføre skattereformer, arbejdsmarkedsreformer og reformer i den offentlige sektor, gav Liberal Alliance medvind til at vokse sig større end De Konservative ved folketingsvalget i september 2011.

Og holdningen er klar i partiet: Der må ikke være tvivl om, at Liberal Alliance er landets mest liberale parti. Den benhårde fokusering på de fire mærkesager skal holdes, mens den liberale og økonomiske profil pudses af. Hver gang nye skatter, afgifter eller regler kommer på forhandlingsbordet, vil LA-politikere være klar med hård kritik.

På vælgerrov
"Kom nu ind i kampen," appellerede Anders Samuelsen til Lars Løkke fra talerstolen under weekendens landsmøde.

Det er lidt pudsigt, at man lørdag kunne høre Anders Samuelsen opfordre Venstre til at komme ud op hængekøjen og ind i kampen. Mediemæssigt var det et smart trick, der skaffede LA omtale op til landsmødet, men man kan jo prøve at forestille sig, hvad der vil ske, hvis Løkke følger Samuelsens råd:

Hvis Venstre indgår en stribe forlig med regeringen, vil ingen andre end Samuelsen tordne mod Venstre, der "forråder de liberale idealer". Man kunne næsten få den mistanke, at det er præcis, hvad Samuelsen ønsker: At se Venstre trække mod midten, så der igen bliver plads til LA på fløjen

Samtidig vil Liberal Alliance ikke opfattes som et protestparti. Det lugter for meget af landsbytosser og ekstreme holdninger. Derfor vil Liberal Alliance gerne signalere forhandlingsvillighed og interesse i at lave konkret politik - så længe det trækker i en mere liberal retning.

Partiets har allerede indgået forlig med regeringen og Enhedslisten om lempeligere regler for at bære kniv og ophold i asylcentre. Ud i horisonten er Liberal Alliance ikke afvisende for at deltage i forhandlinger som en reform af skatteområdet og af førtidspensionsordningen, hvor regeringen lægger op til at sende færre mennesker på førtidspension. 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdG5CWGpsbEhIZjJZb0NNZUJaeHI1Unc&transpose=1&headers=1&range=A1%3ABA2&gid=0&pub=1","options":{"animation":{"duration":500},"backgroundColor":"#FFFFFF","pointSize":0,"vAxis":{"format":""},"logScale":false,"hAxis":{"maxAlternations":1,"format":""},"vAxes":[{"title":"V\u00e6lgerandel i procent","viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"title":"V\u00e6lgertilslutning til Liberal Alliance (Ny Alliance)","booleanRole":"certainty","domainAxis":{"direction":1},"legend":"none","useFirstColumnAsDomain":true,"isStacked":false,"width":450,"height":371},"state":{},"view":["{\"columns\":[0,1]}","{\"columns\":[0,1]}","{\"columns\":[0,1]}"],"chartType":"AreaChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Lukker vinduet?
Ti år med en VK-regering, der i mange liberale og borgerliges øjne havde mistet sin troværdighed som reformator af den offentlige sektor, og ledelseskollapset hos De Konservative blev Liberal Alliances 'window of opportunity'. Men De Konservative og Venstre vil ikke længere undervurdere Liberal Alliance.

En plads i oppositionen giver friere tøjler for De Konservative og Venstre til at lukke vinduet med krav om velfærdsreformer og lavere skat, der kan være med til at hive tidligere vælgere tilbage i folden. Efter valget er Liberal Alliance dykket en anelse i meningsmålingerne, men er igen tilbage omkring niveauet fra folketingsvalget. Men kampen om de liberale vælgere er åben på ny.

Om Liberal Alliance kan tiltrække vælgere nok til at nå deres mål om 18 mandater efter næste valg, tør ingen nok forsøge at svare på i risiko for at æde sin gamle hat. Men i hvert fald har LA opbygget et fundament, der kan bygges videre på.

Liberal Alliances medlemstilslutning vokser markant år for år, og man har særligt godt fat i de unge. LA havde ved valget i 2011 landets største opbakning af unge under 40 år - 54 procent var under 40 år. Den unge generation er på langt sigt særligt vigtig at have fat i, da det er her ifølge forskere, at mange finder det politiske ståsted, som for de fleste holder ved i mange år efter.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00