R: Danmark bør modtage Guantanamo-fanger

GUANTANAMO: Den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet foreslår samlet europæisk tiltag, der kan hjælpe præsident Obama med at lukke den omstridte lejr.

Allerede på sin første dag i embedet har præsident Obama anmodet om at få sat alle verserende sager på Guantanamo-basen i bero, og ønsket om at lukke den kontroversielle amerikanske fangelejr på Cuba har længe stået højt på Obamas agenda. Nu kommer De Radikale præsidenten i møde.

"Guantanamo er et af de værste symboler på Bush-æraens kyniske og ligeglade tilgang til helt grundlæggende retsprincipper. Hvis Obama skal fremstå som troværdig partner for EU, og som en, der virkelig vil forandring, så skal den base lukkes nu," siger den radikale europa-parlamentskandidat Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at de lande, der støttede Bush-regeringen i krigen mod terror, nu bør vise, at de tror på retssamfundet, og hun foreslår derfor en fælles europæisk indsats, der kan hjælpe Obama med at lukke lejren. "Vi [skal] melde os nu til at tage vores del af fangerne. Det er det mindste, vi kan gøre," fastslår Sofie Carsten Nielsen.

Hun accepterer dog samtidig, at den pressede amerikanske økonomi står øverst på præsidentens dagsorden. "Lige nu skal Obama prioritere den alvorlige økonomiske krise i USA, så den ikke får uoverskuelige konsekvenser... Men et af de punkter, hvor min tålmodighed ikke vil være stor, er, når det gælder Obamas løfte om at lukke Guantanamo-basen," præciserer den radikale spidskandidat.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00