Skattekommission inddrages i sag om mediestøtte

Til

Skattekommissionen

Sekretariatet

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

1. september 2008

Vedr. differentieret moms og moms på medier

Danske Specialmedier (tidligere Dansk Fagpresse), som repræsenterer 365 specialmedier, skal opfordre Skattekommissionen til i modellerne til en reform af det danske skattesystem at indarbejde en mulighed for differentieret moms for medier.

Danmark er sammen med Slovakiet eneste land i EU, der ikke har differentieret moms - men alene opererer med enten momsfritagelse / 0-moms eller med EU's højeste momssats på 25 procent.

Den høje momsprocent og manglen på differentieret moms betyder, at der opstår meget store forskelle i vilkår mellem produkter, der er fritaget for moms, og produkter der er belagt med moms.

Dette ses tydeligt inden for medieområdet. Her er dagblade af historiske årsager omfattet af 0-moms, hvilket indebærer, at der ikke betales moms af salgsprisen - mens øvrige blade samt netmedier betaler 25 procents moms. Tilsvarende gælder ved distribution af medier, idet distribution med Post Danmark ikke er belagt med moms - mens distribution med andre virksomheder indebærer 25% moms oven i prisen. Det er forskelle, der er med til at skabe en ulige konkurrence mellem medier og mellem distributører.

Vi har i et notat til en medieudredningsprojekt under Kulturministeriet beskrevet momssituationen således:

Momsfritagelsen på salg af aviser blev indført i forbindelse med momsens indførelse i 1967 (reelt allerede ved indførelse af omsætningsafgiften - omsen i 1962, som var momsens forgænger). Begrundelse i 1967 var, at dagspressen var i økonomiske vanskeligheder, og at man ikke ville beskatte "det frie ord".

Distriktsblade var fritaget for moms indtil 15. marts 1996 - men da disse er gratis omdelt, havde momsfritagelsen ingen reel betydning.

Faglige tidsskrifter var fritaget for omsen, men fritagelsen blev ikke videreført, da momsen blev indført i 1967. Begrundelsen har været, at faglige foreninger er fritaget for moms - og så var der ikke behov for en særlig momsfritagelse. (Det fremgår ikke af artikler fra den gang, hvad argumentet har været i forhold til de faglige tidsskrifter, der blev udgivet af forlag).

Magasiner og ugeblade har altid betalt moms af bladsalg. Begrundelsen har været, at disse blade primært var underholdning. Det fremgår ikke, hvad argumentet har været i forhold til de magasiner og ugeblade, der indeholder nyheds- og aktuelt stof. 

Hvordan var mediesituationen i 1967, da de stadig gældende regler blev vedtaget?

Den var karakteriseret af følgende forhold:

• en massiv død blandt dagbladene (firbladssystemet var netop afgået ved døden)
• dagblade var bygget traditionelt op og var opinionsdannende og fokuserede meget på nyheder mens ugebladene var i den underholdende genre. Der var en markant forskel.
• Det eneste nyhedsmæssige alternativ til dagblade var det licensfinansierede Danmarks Radio - Internettet var ikke eksisterende
• Der var portostøtte til alle trykte medier - også specialmedier.

Momsfritagelsen til dagbladene var derfor på daværende tidspunkt eneste mulighed for at sikre danskerne nyheder - udover de beskedne nyhedsudsendelser i Danmarks Radio (Indtil 1964 leverede aviserne også nyheder til DR - Pressens Radioavis. TV-Avisen kom i 1965).

• Forudsætningerne er andre i dag:
• Vi har et bredt udbud af omnibus-nyhedsmedier leveret på mange medieplatforme.

• Dagbladene er ikke eneleverandør af nyheder.

• Dagbladene har udviklet sig mere magasinagtigt med tillæg, der lige så godt kan være et magasin - ligesom mange ugeblade har indhold, der også kunne stå i et dagblad. Forskellene er udvisket.
• Alle medier supplerer deres oprindelige medie med netmedier - heraf mange inden for smalle nicher. Netmedierne udgør en stadig større del af mediernes indtjening - samtidig med at der er kommet nye netmedier til.

• Hvordan virker momsreglerne på medier så i dag:
• Et dagblad, som rummer et magasinagtigt tillæg f.eks. Pleasure i Børsen, et bil-tillæg eller et boligtillæg med annoncer og redaktionelt tekst, kan sælges uden momsen på salgsprisen - mens magasiner med samme indhold eller artikler af et meget samfundsrelevant indhold som f.eks. Penge og Privatøkonomi og Ingeniøren sælges med moms af salgsprisen.
• En betalingsweb-site om erhvervsforhold, som f.eks. http://www.boersen.dk/ er tilgængeligt ved log-in for abonnenter på dagbladet Børsen. Salgsprisen er momsfri - men et andet betalings-site som http://www.altinget.dk/, der med udgangspunkt i Folketinget behandler en række områder, skal lægge moms oveni salgsprisen
• Et betalings-tv-kanal som TV2 News er momspligtig - mens hvis de samme nyheder leveres i et dagblad er de ikke momspligtige.

Som medieverdenen ser ud i dag, hvor der er en hård konkurrence indenfor de enkelte medieplatforme og mellem medier på forskellige platforme, skaber momsreglerne en konkurrenceforvridning, som har et sådant omfang, at det kan få betydning for den fremtidige medieudvikling.

Hvordan er reglerne for moms på medier i andre lande:

ESA - EFTA parallel til EU-kommissionen - har set på, hvordan momssatserne i EU er for bladsalg i de europæiske lande i forbindelse med, at ESA har erklæret, at den norske momsfritagelse for dagblade og moms på andre trykte medier er konkurrenceforvridende:

Heraf fremgår, at Danmark er det eneste land i EU, som har forskel på momsen for dagblade og andre trykte medier - og at Danmark har den højeste moms for tidsskrifter m.v.

Denne ulighed kan fjernes på flere måder:

•1.                                  Gøre alle medier momsfrie af salg af mediets indhold (abonnement                            og løssalg)

•2.                                  Opkræve fuld moms af salg af alle mediers indhold

•3.                                  Opkræve en lav momssats for alle indhold i alle medier.

•1.                                                     1. Momsfrihed for alle:

Herved fjernes al moms på "Det frie ord" uanset medie. Det vil give en ligestilling - uden at det betyder fordyrelse af noget medie.

Den eneste taber bliver staten, der vil miste en betydelig momsindtægt - og da forudsætningerne for analysearbejdet er at komme med modeller, der økonomisk er neutrale for staten, lever ikke op til de krav, der er stillet af medieforligspartierne.

                     2. Fuld moms for alle:

Den vil sikre en konkurrencemæssig ligestilling mellem medier, men vil betyde en meget kraftig forhøjelse af priserne for dagblade, som i en tid med hård konkurrence fra gratismedier kan betyde lukninger af dagblade. Det vil give et væsentligt merprovenu for staten, som vil kunne bruges til anden form for mediestøtte.

                      3. En lavere moms         

Alle lande i EU undtagen Danmark har differentieret moms - og de fleste lande har valgt, at medier enten har nulmoms eller den laveste momssats.

Danmark har hidtil afvist en differentieret moms med henvisning til, at det vil være en administrativ byrde - men under valgkampen var der politisk opbakning til en differentieret moms i forhold til sunde fødevarer.

En differentieret moms vil muliggøre en konkurrencemæssig ligestilling, som kan gøres økonomisk neutral for staten, og hvor stigningen i salgsprisen for dagblade bliver mere behersket. "

Kulturministeriet - og partierne bag medieforliget - har stillet som betingelse for en omlægning af mediestøtten, at den bliver omkostningsneutral for staten. Det vil derfor gøre det lettere at sikre en ligestilling mellem medierne, hvis det i Danmark som næsten alle andre EU-lande blev indført mulighed for differentieret moms for medier.

Vi forventer ikke, at Skattekommissionen skal tage stilling til de mediepolitiske spørgsmål - men vi ser gerne, at en ny skattereform vil fjerne en af barriererne for, at mediepolitikerne kan nå frem til en nyordning af mediestøtten, der stiller alle lige konkurrencemæssigt, og som er omkostningsneutral for staten.

Vi står gerne til rådighed med yderligere informationer herom.

Med venlig hilsen

Svend Bie                                     Christian Kierkegaard

Formand                                       Direktør

Danske Specialmedier                     

.