Snit af målinger: Sådan står partierne to uger før kommunalvalget

De landspolitiske dønninger i vælgerhavet rammer også kommunalt – bare med omkring halv styrke. Derfor er det nyeste snit af meningsmålinger også et forvarsel om, hvordan det kan forventes at gå partierne på valgaftenen 16. november.

Det fortæller professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, som har lavet et vægtet snit af oktobers meningsmålinger for Altinget.

”Det er meget veletableret – og har gentaget sig ved hvert kommunalvalg - at de forskellige landspolitiske strømninger slår igennem med omkring halv styrke lokalt,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer: 

"Det betyder groft sagt, at hvis et parti eksempelvis står til at gå fem procentpoint frem på national plan, så forventer vi, at partiet går 2,5 procentpoint frem lokalt."

Artiklen fortsætter under grafen

S står til status quo
For sjette måned i træk daler vælgertilslutningen til Socialdemokratiet stille og roligt fra det historisk høje niveau i foråret, hvor næsten hver tredje vælger ville stemme på partiet.

Med en opbakning fra 27,7 procent af vælgerne begynder Socialdemokratiet nu at nærme sig niveaet fra folketingsvalget. Her satte 25,9 procent af vælgerne kryds ved liste A.

Samlet set står rød blok i dag til at gå godt to procentpoint tilbage i forhold til tilslutningen på 53,7 procent ved folketingsvalget i 2019.

”Den gevinst, som Socialdemokratiet kunne have forventet at få efter tilsyneladende at have kunnet gå på vandet under corona, er stort set væk. De ligger nu omkring samme niveau som ved seneste kommunalvalg og kan derfor også forvente noget, der ligner status quo på valgaftenen,” siger Kasper Møller Hansen.

Nye Borgerlige har kommunal medvind
Derimod står Nye Borgerlige til at gå massivt frem og rykke ind med en lille håndfuld mandater i de fleste af landets kommuner. 

Det er til trods for, at tilslutningen til Nye Borgerlige tog et dyk over sommeren, hvor partiet tilsyneladende tabte vælgere til både Venstre og Liberal Alliance.

Ifølge det nye snit vil 6,1 procent af danskerne stemme på Nye Borgerlige, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det er en tilbagegang på fire procentpoint siden foråret.

Den aftagende tilslutning på landsplan betyder ifølge Kasper Møller Hansen, at Nye Borgerlige i gennemsnit står til at blive ét byrådsmedlem færre i hver kommune, end det var tilfældet før sommerferien.

”Men det ændrer ikke på, at de er blevet mere end tredoblet siden kommunalvalget i 2017. De kan forvente at komme ind med to til tre mandater i rigtig mange kommuner,” siger han.

Artiklen fortsætter under grafen

DF i strid modvind

Også Konservatives fremgang i de landspolitiske meningsmålinger vil smitte af på resultatet til kommunalvalget, vurderer Kasper Møller Hansen.

Partiet vælgertilslutning er i dag omkring ni procentpoint større end ved det seneste kommunalvalg. Og Konservative kan derfor forvente at gå omkring fire procentpoint frem på valgaftenen, lyder det.

Samtidig er Dansk Folkeparti i strid modvind og er værst stillet blandt partierne, når man benytter de landspolitiske målinger til at få et fingerpeg om, hvordan resultatet falder ud til det kommende kommunalvalg.

Partiet ligger for tredje snit i træk til at kunne inkassere omkring seks procent af stemmerne til et folketingsvalg. Dansk Folkeparti er dermed det parti, som er gået mest tilbage på landsplan siden det seneste kommunalvalg. Og det er særdeles kritisk for partiet, understreger Kasper Møller Hansen.

”Det her kan meget nemt betyde, at Dansk Folkeparti næsten vil blive udraderet kommunalt, fordi de simpelthen har så meget modvind, samtidig med at Nye Borgerlige får så stor medvind,” siger han.

Vælgere siver tilbage til blå blok
Venstre går i det nye snit signifikant frem fra 13 procent i september måned til 14,5 i oktober. Det er ifølge Kasper Møller Hansen et udtryk for, at Venstre har fået sat en prop i vælgerblødningen og så småt er begyndt at hente vælgere over midten.

”Det er jo stadig langt under, hvor de lå til folketingsvalget, men det vidner om, at vælgerne langsomt siver tilbage til blå blok efter at have været forbi rød blok under coronakrisen,” siger han og tilføjer:

”Særligt de seneste par ugers kritik af S-regeringens håndtering af minksagen har virkelig taget dagsordenen og er virkelig noget, vælgerne reagerer kontant på.”

Han tilføjer, at blå blok på det seneste for alvor er begyndt at kunne lukrere på Minkkommissionens arbejde, fordi S-regeringen her er i centrum for en sag, der i udgangspunktet giver negativ medieomtale.

”Minkkommissionen har jo vist sig nærmest at være en føljeton, hvor der hele tiden dukker nye oplysninger op, som Venstre og blå blok kan bruge som løftestang til at sætte dagsordenen, hvilket vi senest så med mink-sms’erne,” siger Kasper Møller Hansen.

Artiklen fortsætter under grafen

V-borgmestre opbløder vælgerlussing
Trods fremgang i målingerne står Venstre stadig til en gevaldig vælgerlussing til kommunalvalget. Partiet ligger nemlig meget lavt i målingerne sammenlignet med det seneste kommunale valgresultat på 23 procent. 

Men det bliver ikke lige så slemt for Venstre, som målingerne i sig selv kunne give indtryk af, påpeger Kasper Møller Hansen. Det skyldes, at Venstre har mange borgmestre, som trækker personlige stemmer, uanset hvordan det går partiet som helhed.

”Venstre mister formentlig et enkelt mandat til Konservative i mange kommuner, men det bør kunne håndteres konstitueringsmæssigt og er derfor ikke decideret alarmerende for V-borgmestrene,” siger Kasper Møller Hansen.