18. august 2013 kl. 19.24

Socialpolitikken træder et skridt op

ANALYSE: Med SF-formand Annette Vilhelmsen i spidsen signalerer regeringen, at socialområdet skal opprioriteres - og være mere centralt i regeringens fortælling om sig selv. Men indholdet mangler fortsat.

Fredag den 9. august blev SF-formand Annette Vilhelmsen (billedet) minister for Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Foto: Folketinget

Kasper Frandsen

Nyhedsredaktør

SF-formanden kan på ingen måde tåle en finanslov for 2014, hvor det sociale område bliver svækket. Hun har brug for at vise sig som en stærk minister i regeringen både over for vælgerne og baglandet.
fra analysen
...

Fakta

Socialministre siden folketingsvalget i 2001:
Henriette Kjær (K) - fra nov. 2001 til aug. 2004

Eva Kjer Hansen (V) - fra aug. 2004 til sep. 2007

Karen Jespersen (V) - fra sep. 2007 til nov. 2007

Herefter bliver Socialministeriet nedlagt og sammenlagt med Indenrigsministeriet, en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Velfærdsministeriet.

Karen Jespersen bliver minister for det nye "superministerium", indtil Socialministeriet genopstår i april 2009 med Karen Ellemann (V) som ressortminister.

Hun afløses i februar 2010 af De Konservatives Benedikte Kiær.
Efter folketingsvalget d. 15. september får Socialdemokraternes Karen Hækkerup posten.

Den 9. august overtager Annette Vilhelmsen posten som social-, børne- og integrationsminister, der således også overtager daginstitutionsområdet.

Med fire ministre og tre ressort-omlægninger på fire år har socialområdet mildt sagt haft en omskiftelig tilværelse de seneste tre-fire år.

Men selvom mange omrokeringer kan risikere at svække kontinuiteten, vil den nye regeringsrokade formentlig styrke prioriteringen af området markant.

Det er første gang i historien, at socialområdet med Annette Vilhelmsen i spidsen for Social-, Børne- og Integrationsministeriet har fået en partiformand ved roret.

Normalt svækker mange ministerskift alt andet lige et ministeriums magt, fordi nye ministre skal sætte sig ind i nye opgaver, og fordi man risikerer at signalere, at området er mindre vigtigt.