Sorgen og vreden gik hånd i hånd, da toppen af det danske samfund viste sympati for Israel i Københavns Synagoge

Lørdag aften var en kontrasternes aften i København.

På Østerbro kunne 36.000 mennesker fejre en sejr til det danske fodboldlandshold i Parken. Bare tre kilometer derfra – på Krystalgade i Indre By – var stemningen helt anderledes trykket.

Her var Det Jødiske Samfund i Danmark vært for en højtidelighed i Københavns Synagoge til minde om de israelske ofre fra Hamas’ terrorangreb i Israel lørdagen før.

Dronningen, statsministeren og udenrigsministeren samt flere andre ministre og partiledere fandt vej til synagogen.

Med sig havde de flere sympatierklæringer til det jødiske folk – i både Israel og i Danmark.

"Jeg forsikrer jer, at I ikke er alene i denne svære tid. Det bliver danske jøder aldrig," fastslog statsminister Mette Frederiksen i sin tale i synagogen.

Fanatismen som følgesvend

Allerede mere end en time før højtidelighedens start var synagogen proppet med mennesker. Der var folk i alle aldre, og samtaler på både dansk og engelsk såvel som hebraisk fyldte synagogen med lyd, før det hele gik formelt i gang.

En af arrangørerne forklarede, at selv til de største jødiske højtider var der ikke så mange fremmødte, som tilfældet var denne lørdag aften.

Det var også til at se på sikkerhedsopbuddet, som sjældent er set lige i Danmark. Politiet og synagogens egne vagter var talstærkt til stede, og man havde en fornemmelse af, at alle var på mærkerne, i tilfælde af at der skulle opstå noget.

At jøderne både nu og historisk har været et udsat folk, gik igen i mange af talerne i synagogen.

"Fanatismen har været jeres følgesvend og umenneskelige vilkår altid. I er historien om overgreb og forfølgelse. Tab, smerte og sorg er vævet ind i jeres historie og liv," lød det fra Mette Frederiksen, som til sidst understregede:

"Ingen får lov til at betvivle danske jøders fremtid i Danmark."

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen – som ligesom alle andre mænd i synagogen var iført en kalot – lagde vægt på, at regeringen vil gøre alt for at beskytte de danske jøder.

Han understregede ligeledes, at selvom mørket og vreden står klarest i øjeblikket, må man ikke glemme medmenneskeligheden.

"Selvom lyset har svært ved at finde vej, findes det et sted derude. Det mærker man på en aften som i aften. Vi må ikke lade terroristernes had vinde. Vi må insistere på at bevare vores medmenneskelighed."

I er historien om overgreb og forfølgelse. Tab, smerte og sorg er vævet ind i jeres historie og liv.

Mette Frederiksen
Statsminister

Trods opfordringen om at finde lyset frem kredsede flere af talerne i synagogen om, hvor brutal og bestialsk en handling Israel har været udsat for.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark betegnede det som den værste massakre på jøder siden Holocaust.

Ret til at forsvare sig

Udover støtte- og sympatierklæringer har den danske regering endnu ikke tilkendegivet, om der kommer nogle konkrete initiativer fra dansk side.

Heller ikke lørdag aften kunne Mette Frederiksen løfte sløret for, hvad der eventuelt kunne komme af danske bidrag.

I stedet blev statsministeren af den fremmødte presse foran synagogen spurgt ind til, hvad det ville betyde for den danske støtte til Israel, hvis Israel i sine modangreb på Hamas bryder krigens love.

"Israel er blevet angrebet af en terrororganisation. Hvis Danmark var angrebet, ville jeg også forsvare Danmark," svarede hun og fortsatte:

"Men det skal selvfølgelig være inden for international ret og de regler, der er for situationer som denne. Det har Israel et ansvar for at leve op til, og vi lægger til grund, at de regler bliver overholdt."

Inde i synagogen var det ikke en diskussion, om Israel går for langt i sit forsvar efter sidste lørdags terrorhandling, der kostede mindst 1.300 civile israelere livet.

"Israel har ret og pligt til at forsvare sig selv og sine borgere. Full stop," understregede Israels ambassadør i Danmark, David Akov.

Samme pointe lød fra formanden for Dansk Zionistforening, Max Meyer.

"Nok er nok. Alle israelere har ret til at leve et fredfyldt liv. Og forsvare sig. Krig koster ofre. Også civile ofre. Men vi skal huske hinanden på, at det ikke var Israel, der ønskede denne krig."

Vi skal huske hinanden på, at det ikke var Israel, der ønskede denne krig.

Max Meyer
Formand, Dansk Zionistforening

På samme dag som højtideligheden havde Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Københavns Kommune valgt at flage på halv stang for at vise sympati med de israelske ofre.

Til sidst på aftenen blev der sat spørgsmålstegn ved, om sympatien fra det officielle Danmark var for ensidig.

"Har De planer om også at mindes de palæstinensiske ofre," spurgte en journalist, da Dronningen var på vej ud af synagogen.

Dronningen stoppede kortvarigt op. Kiggede hen mod de indhegnede journalister. Efter lidt tøven sagde hun, at hun ikke kunne høre spørgsmålet, hvorefter hun rystede på hovedet og satte sig ind på bagsædet i en bil.