Studerende: Uligevægten i partistøtten gjorde valgkampen unødigt udemokratisk

Der er ikke flere tv-debatter, valgplakaterne er i det store hele blevet taget ned, og de folkevalgte politikere står nu udenfor Statsministeriets dør for at forsøge at overbevise Mette Frederiksen om, at de skal have en plads i regeringen – i stedet for at stå ude foran dit lokale supermarked i et forsøg på at overbevise dig om, at du skal give dem en plads i folketinget.  

Valgkampen er med andre ord ovre, men den var ikke gratis, og der var stor forskel på, hvor mange penge partierne havde til at føre valgkamp.  

Frihedsbrevet kunne i ugerne op til, at vi skulle sætte vores kryds, således afsløre, at flere partier var ivrige efter at omgå reglerne for privat partistøtte for at sikre sig flere midler under valgkampen. Men hvordan ser de overordnede regnskaber ud? Hvem finansierer demokratiet? 

Partistøtteloven favoriserer store partier 

Demokratiet finansierer demokratiet. Delvist. Det blev med partistøtteloven i 1987 anerkendt, at demokratiet er nødsaget til at sidestille sine vælgere økonomisk, når det gælder tilførslen af midler til politiske bevægelser i forbindelse med en valgkamp. 

Den store forskelsbehandling, når det gælder adgangen til de private midler i forbindelse med en valgkamp, fremmer et censusbaseret demokrati, hvor indflydelse følger indkomst.

Viktor Lindegaard
Studerende

I 2022 modtager et parti, der har opnået mindst 1000 stemmer ved seneste folketingsvalg, dermed årligt 34,75 kroner i statsstøtte per stemme. 

Problemet er, at selvom midlerne er ligeligt fordelt ud fra partiernes indbyrdes opbakning i befolkningen, så er partistøtten bagudsøgende og magtbevarende.  

De i forvejen store partier får tildelt mange midler til at holde sig synlige i valgkampen, så de kan forblive store, hvorimod de små partier modtager en ringe økonomisk støtte til deres politiske arbejde, hvorved de bliver henvist til baggrundsroller i dansk politik både under og efter et folketingsvalg.  

De politiske partier er imidlertid ikke udelukkende afhængige af offentlig støtte til finansieringen af deres valgkamp. De læner sig i høj grad også op ad hver deres økonomiske bagland, men det er langtfra alle, der modtager lige mange midler ad den vej. 

Fordelingen af partistøtte kvæler nye politiske ideer 

De politiske partier, der er repræsenteret på Christiansborg, offentliggør formentlig først sine regnskaber for det indeværende år engang i 2024, hvorfor vi endnu ikke kan sige noget konkret om støtten, som partierne har fået under den netop afsluttede valgkamp.  

Historisk er den privatfinansierede partistøtte dog iøjnefaldende plutokratisk. De fordelingspolitisk højreorienterede partier (V, RV, K, LA) modtog ved forrige valg i 2019 hele 35 kroner per stemme overfor de øvrige partiers 11 kroner per stemme.  

Den strukturbevarende fordeling af både stats- og privatfinansieret partistøtte kvæler nye politiske idéer, bevægelser og partier.

Viktor Lindegaard
Studerende

Den store forskelsbehandling, når det gælder adgangen til de private midler i forbindelse med en valgkamp, fremmer et censusbaseret demokrati, hvor indflydelse følger indkomst, som vi ellers har forsøgt at begrænse, siden dets indførsel i 1849.  

Værre endnu er det, at de privatfinansierede valgkampsmidler er mindst lige så magtbevarende som den statsfinansierede partistøtte. I valgåret 2019 modtog de gamle partier (S, V, RV, K) 30 kroner per stemme, mens de øvrige partier måtte nøjes med bare 7,3 kroner per stemme. 

Det er et problem, at penge i høj grad kun tilfalder de aktører i dansk politik, der allerede bestrider magten. Især hvis man mener, at de gamle partier ikke har vist sig omstillingsparate nok til at komme med konkrete løsningsforslag på en række ”nyere” problemstillinger såsom klima, miljø, integration eller mental sundhed. 

Den strukturbevarende fordeling af både stats- og privatfinansieret partistøtte kvæler med andre ord nye politiske idéer, bevægelser og partier. 

Gentænk den offentlige partistøtte 

Den offentlige partistøtte bør gentænkes. I stedet for at tildele et parti stemmebaseret, fremadrettet økonomisk støtte hvert fjerde år, når der afholdes folketingsvalg, bør vi som borgere kunne bidrage til en politisk organisation med et skattefinansieret beløb på årlig basis (for eksempel de allerede fastsatte 34,75 kroner).