Trods et fatalt første år har SVM ikke smadret drømmen om en midterregering

Valgets tale var midten. Den nye vælger var midtervælgeren. "Mads i midten" eller "Irma-segmentet". Ung, mand, urban og veluddannet. Ikke mere pjat med provinsen og den gamle blå Bjarne. 53 procent af vælgerne drømte om en midterregering i sommeren 2022.

Men ak, "hurtigt svandt den lyse sommer", som Kaj Munk engang skrev.

En ting er tanken om en regering over midten. Noget andet er, hvordan den ser ud i praksis. Og ikke mindst hvilken politik den fører.

Drømmen om midterregeringen var også en drøm om politik hinsides politik: Et politisk landskab, hvor ansvarlige politikere ville gøre det rigtige, uden at de uansvarlige og alle populisterne stod i vejen. Vælgerne kan godt give mandat til en midterregering uden at føle sig forpligtet på at have givet et mandat til en specifik midterregering og dennes specifikke politik.

Nu hvor SVM står til kun at få lige godt en tredjedel af stemmerne, må man spørge, var det det? Var det drømmen om en midterregering, der faldt, da vi vågnede op til virkelighedens midterregering?

Drømmen om midterregeringen var en drøm om politik hinsides politik

Christian Egander Skov

Det kan man ikke uden videre slutte. Selvom regeringen ikke har været en succes (hverken målt på vælgeropbakning eller resultater), er det interessant at rejse spørgsmålet om, hvilken indflydelse SVM kan få på dansk politik på langt sigt. Og her er der sket noget.

For det første er en regering over midten ikke længere utænkelig. Det er et markant brud på organiseringen af dansk politik, siden vi først begyndte at tale om Højre og Venstre.

Og selvom det måske ikke lægger ligefor med en regering hen over midten, så er der muligheden for en regering fra midten med udgangspunkt i en centrumhøjre- eller centrumvenstrekonstellation.

Faktisk er det for indeværende svært at forestille sig en regering, der ikke bygger på sådan en konstellation.

For det andet, og måske af større betydning, lå der altid et dybere lag i SVM-regeringen og drømmen om politik hinsides politik. Venstre og Socialdemokratiet repræsenterer i en vis forstand fundamentale og modstående samfundsinteresserer. Disse interesser er med SVM samlet i en regering.

I den forbindelse bør man desuden hæfte sig både ved regeringens ønske om en permanent treparts-institution, "der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter, som løbende følger op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger," som det hed i regeringsgrundlaget.

Man kan også hæfte sig ved regeringens kraftige signaler om den fortsatte betydning af arbejdsudbuddet og i den forbindelse særligt den meget aktive rolle, regeringen har spillet i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger, der rejste spørgsmålet om den danske arbejdsmarkedsmodels fremtid.

Vi er gået fra en kriseregering til en samarbejdsregering i ordets bredeste forstand

Christian Egander Skov

"Vi står i en transformation," som politologen Ove Kaj Pedersen har fremhævet i forbindelse med en ny bog, der understreger, at den danske model er mere myte end virkelighed.

Overordnet set får politikken et præg, som man med et dyrt ord kan beskrive som "korporativt". Der er tale om en statsliggørelse og en yderligere institutionalisering af disse interesser. Politik hinsides politik. Den permanente midte. Det permanente forhandlingsbord. Her er det samfundsmaskineriets store hjul, der næsten usynligt for den almindelige vælgers blik justeres eller ligefrem omkalfatres.

Dette er snævert knyttet til SVM-regeringen som politisk og parlamentarisk fænomen, men over tid givetvis af langt større betydning. Vi er gået fra en kriseregering til en samarbejdsregering i ordets bredeste forstand.