Sikandar Siddique
 svarer 
Mattias Tesfaye

Sikandar Siddique (ALT) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der ændrer ansøgningsfristen til 6 måneder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 43, Spørgsmål 6
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der ændrer ansøgningsfristen til 6 måneder?

Svar fra tirsdag den 26. november 2019
1.

Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at ønsket om at erstatte 3-månedersfristen med en 6-månedersfrist både angår den fremadrettede frist for indgivelse af ansøgning og længden på den bagudrettede overgangsperiode.

Jeg vil dog for en god ordens skyld henlede opmærksomheden på min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 43, der vedrører et ændringsforslag, hvorefter kun den fremadrettede 3-månedersfrist erstattes med en 6-månedersfrist.

Det ønskede ændringsforslag kan udarbejdes på følgende måde:

Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning) L 43) af […]]:

Til § 1 1) undertitlen ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

26. november 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17382 1092917 Side ændres »3 måneder« til:

»6 måneder«.

[Fristen for indgivelse af ansøgning ændres fra 3 til 6 måneder]

ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

[Forlængelse af overgangsordningen fra 3 til 6 måneder]

Bemærkninger Til nr. 1 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og vil indebære, at lovforslagets undertitel afspejler en frist på 6 måneder for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring med børn.

Til nr. 2 Det foreslås, at fristen for indgivelse af ansøgninger omfattet af lovforslaget ændres fra 3 til 6 måneder.

Ændringsforslaget vil indebære, at et barn, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson, kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor, kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis der ansøges herom senest 6 måneder efter, at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregistret.

Til nr. 3 Det foreslås, at overgangsperioden ændres fra 3 til 6 måneder.

Ændringsforslaget vil indebære, at ansøgningsfristen for de børn, der er omfattet af lovforslagets overgangsordninger, udvides fra 3 til 6 måneder.

2.

Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Regeringen indgik i februar 2019 en aftale med den tidligere regering og Dansk Folkeparti bl.a. om indførelse af en ny frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning. Den aftale ønsker jeg at stå ved.

På samme måde ønsker jeg at stå ved den politiske forståelse med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, hvorefter de børn, der er kommet i klemme på grund af Side 2/3 integrationsvurderingerne fra 2016 hjælpes ved, at de får 3 måneder til at ansøge om familiesammenføring ud fra kriterierne i den nye lovgivning, selvom deres forældre har været her længere.

Jeg mener, at en frist på 3 måneder er en rimelig frist, som også skal ses i lyset af et ønske om at sikre, at børn, der skal have en fremtid i Danmark, kommer til Danmark hurtigt efter forælderen, når barnet ikke allerede har søgt og fået opholdstilladelse sammen med forælderen.

Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at fristen på 3 måneder er en ansøgningsfrist. Der vil således også være mulighed for at planlægge barnets indrejse, skolegang mv. på en hensigtsmæssig måde under myndighedernes behandling af barnets ansøgning om opholdstilladelse. Forælderen kan naturligvis også gøre sig disse overvejelser allerede inden indgivelse af sin egen ansøgning om opholdstilladelse og under behandlingen heraf.

Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen Side 3/
0:000:00