1.

Retspolitisk Forening har i sin henvendelse til Retsudvalget af 16. marts 2020 indledningsvist bl.a. anført, at lovforslaget forekommer som en ganske dramatisk optrapning af terrortruslen, der efter foreningens opfattelse først og fremmest er egnet til at vedligeholde en eksisterende generel terrorfrygt.

Foreningen bemærker i tilknytning hertil, at PET´s terrorvurdering, der betegner terrortruslen mod Danmark som alvorlig, ikke er opdateret siden januar 2018.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 6, om politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbud har foreningen anført, at det ikke giver anledning til bemærkninger, at politiet skal føre tilsyn med dømtes overholdelse af opholdsforbud og kontaktforbud på samme måde som politiets tilsyn med opholdsforbud og kontaktforbud til dømte seksualforbrydere efter straffelovens § 236.

Foreningen finder det dog uforståeligt, at politiet som led i gennemførelsen af tilsyn med meddelte kontaktforbud uden retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og IT-udstyr mv. og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse heraf. Foreningen lægger i den forbindelse til grund, at der i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud vil foreligge en rimeligt begrundet mistanke om, at forbuddet overtrædes eller forsøges overtrådt. Foreningen henviser herved til, at det med lovforslaget foreslås, at en overtrædelse af et forbud vil kunne straffes med op til 2 års fængsel, og at der således vil foreligge en efterforskning af et muligt kriminelt forhold. Foreningen anfører, at det forhold, at en sådan efterforskning skal kunne ske ved fravigelse af grundlovssikrede rettigheder, forekommer retssikkerhedsmæssigt ganske uacceptabelt. Foreningen finder på denne baggrund, at bestemmelsen bør udgå af lovforslaget.

For så vidt angår de foreslåede strafskærpelser for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser har foreningen anført, at disse ikke forekommer umiddelbart indlysende som hverken præventive foranstaltninger eller som 2 tilkendegivelser over for domstolene. Foreningen finder, at dette understreges af lovforslagets bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at otte af de terrorbestemmelser, hvor straffen foreslås skærpet, ikke har været anvendt i praksis. Foreningen bemærker for så vidt angår straffelovens § 114 j om indrejse- og opholdsforbuddet, at der alene foreligger to domme, hvor der i begge sager er tale om personer, der har kæmpet for kurderne mod Islamisk Stat.

2.

For så vidt angår det anførte om terrortruslen mod Danmark fremgår det nærmere af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at PET vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og at truslen bl.a. kan udgå fra radikaliserede personer i islamistiske miljøer. Det fremgår endvidere, at den første fremmedkriger i lang tid ankom til Danmark den 11. november 2019.

Det har været en påmindelse om den trussel, som fremmedkrigere udgør.

Fremmedkrigere med dansk statsborgerskab kan ikke nægtes indrejse i Danmark og kan som udgangspunkt heller ikke nægtes dansk pas. Danmark har således ikke set den sidste fremmedkriger komme til landet. Hertil kommer, at PET og politiet den 11. december 2019 gennemførte den største terroraktion i nyere tid.

I kølvandet på bl.a. disse begivenheder har PET den 20. marts 2020 offentliggjort en ny Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Det fremgår bl.a. heraf, at terrortruslen mod Danmark fortsat vurderes at være alvorlig. Det betyder i henhold til PET’s definitioner, at der er en erkendt trussel, kapacitet, hensigt og planlægning. Endvidere fremgår det, at det fortsat er militant islamisme, der udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet. Der henvises nærmere til ”Vurdering af Terrortruslen mod Danmark”, der er tilgængelig via følgende hyperlink:

https://www.pet.dk/Nyheder/2020/VTD2020.aspx.

Terrortruslen mod Danmark er reel, ligesom det er en trussel, som vi må og skal forholde os til. Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at der er behov for at styrke indsatsen yderligere.

Regeringen fremlagde den 16. januar 2020 udspillet ”Vi passer på Danmark – 8 tiltag mod fremmedkrigere”. Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod fremmedkrigere og andre terrordømte yderligere ved at gennemføre de initiativer fra udspillet, der vedrører tættere kontrol og strafskærpelser.

3 3.

For så vidt angår det anførte om den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 6, om politiets tilsyn med dømtes overholdelse af forbud, kan jeg henholde mig til de tidligere fremsendte bemærkninger i den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget. Der henvises til bilag 1 til lovforslaget, pkt. 1.5.

4.

For så vidt angår det anførte om de foreslåede strafskærpelser for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser skal det bemærkes, at der efter regeringens opfattelse er behov for at skærpe kursen over for fremmedkrigere og andre terrordømte.

Det gældende strafniveau på terrorområdet afspejler ikke i tilstrækkelig grad en nutidig opfattelse af strafværdigheden af sådanne forbrydelser. Regeringen ønsker således med lovforslaget at sende et klart og utvetydigt signal om, at der er tale om de allergroveste forbrydelser mod staten og det danske samfund.

Det er rigtigt, at visse af terrorbestemmelserne (straffelovens §§ 101 a, §

114 a, § 114 a og §§ 114 f-114 i) ikke har været anvendt i praksis. Regeringen ønsker imidlertid ikke at stå i en situation, hvor vi som samfund efterfølgende kan konstatere, at vi også burde have sat ind og skærpet straffene for disse typer terrorforbrydelser. Derfor styrker vi generelt det strafferetlige værn mod terrorisme.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til de tidligere bemærkninger til strafskærpelserne i den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget. Der henvises til bilag 1 til lovforslaget, pkt. 2.