17. juni 2020 kl. 08.00Ministersvar
Halime Oguz svarer Mattias Tesfaye
Halime Oguz (SF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om Kan ministeren støtte et ændringsforslag til B 176 om ændring af repatrieringsloven, så det alene er forseelser, der også vil kunne straffes efter straffeloven, der fører til tilbageholdelse af repatrieringsydelse
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 176, Spørgsmål 1
Kan ministeren støtte et ændringsforslag til B 176 om ændring af repatrieringsloven, så det alene er forseelser, der også vil kunne straffes efter straffeloven, der fører til tilbageholdelse af repatrieringsydelse, jf. udkast til ændringsforslag B 176 – bilag 1?
Svar fra onsdag den 17. juni 2020
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg synes, at det er helt forkert og uholdbart, hvis danske skattekroner skal gå til en mand, der angiveligt har stenet sin kone og søn.
Den konkrete sag fra Syrien viser på en meget trist baggrund, at der er behov for at se repatrieringsordningen efter i sømmene. Som reglerne er i dag, regulerer repatrieringsloven ikke kriminalitet begået i hjemlandet efter, at repatriering har fundet sted. En person, der begår kriminalitet i hjemlandet mellem udbetalingen af 1. og 2. rate, diskvalificeres derfor ikke fra at få 2. rate udbetalt. Det mener jeg ikke er rimeligt. Jeg synes derfor, at der er behov for en ændring af reglerne.
Jeg er derfor meget enig med intentionen i beslutningsforslaget, men som jeg oplyste under førstebehandlingen af forslaget, er der fortsat nogle uafklarede juridiske spørgsmål i forhold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, som udlændinge- og integrationsministeriet arbejder på at få afklaret.
Det er for tidligt at sige noget mere konkret om, hvordan lovændringen kan se ud.
Der skal dog være tale om en løsning, som er til at administrere for kommunerne.
I situationer, hvor kommunerne får kendskab til eller mistanke om, at en repatrieret person, har begået alvorlig kriminalitet inden udbetalingen af 2. rate, vil de i videst muligt omfang skulle undersøge forholdene nærmere. Mit ministerium er i dialog med Udenrigsministeriet om mulige måder, hvorpå man kan undersøge og verificere kriminalitet begået i udlandet. Nogle steder i verden er det sværere at 17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 9963 1290060 undersøge og verificere oplysninger om kriminalitet, og det bliver loven nødt til at tage højde for.
Jeg kan også tilslutte mig spørgerens intentioner med det forslag til ændring, som er nævnt i forslaget. Jeg mener dog ikke, at en lovændring skal begrænses til alene at omfatte forseelser, som ville være strafbare efter den danske straffelov. Det skyldes, at der også findes strafferegler i en række særlove, og jeg synes, at det vil være forkert at udelukke disse forseelser. Det er dog klart, at der i alle tilfælde skal være tale om forseelser, som er strafbare efter danske retstraditioner.
På den baggrund mener jeg, at vi har fundet en god og bedre løsning i det bidrag til betænkning, som spørgeren og jeg er enige om.
Mattias Tesfaye / Louise Ersbøll Leimand Side
Den konkrete sag fra Syrien viser på en meget trist baggrund, at der er behov for at se repatrieringsordningen efter i sømmene. Som reglerne er i dag, regulerer repatrieringsloven ikke kriminalitet begået i hjemlandet efter, at repatriering har fundet sted. En person, der begår kriminalitet i hjemlandet mellem udbetalingen af 1. og 2. rate, diskvalificeres derfor ikke fra at få 2. rate udbetalt. Det mener jeg ikke er rimeligt. Jeg synes derfor, at der er behov for en ændring af reglerne.
Jeg er derfor meget enig med intentionen i beslutningsforslaget, men som jeg oplyste under førstebehandlingen af forslaget, er der fortsat nogle uafklarede juridiske spørgsmål i forhold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, som udlændinge- og integrationsministeriet arbejder på at få afklaret.
Det er for tidligt at sige noget mere konkret om, hvordan lovændringen kan se ud.
Der skal dog være tale om en løsning, som er til at administrere for kommunerne.
I situationer, hvor kommunerne får kendskab til eller mistanke om, at en repatrieret person, har begået alvorlig kriminalitet inden udbetalingen af 2. rate, vil de i videst muligt omfang skulle undersøge forholdene nærmere. Mit ministerium er i dialog med Udenrigsministeriet om mulige måder, hvorpå man kan undersøge og verificere kriminalitet begået i udlandet. Nogle steder i verden er det sværere at 17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 9963 1290060 undersøge og verificere oplysninger om kriminalitet, og det bliver loven nødt til at tage højde for.
Jeg kan også tilslutte mig spørgerens intentioner med det forslag til ændring, som er nævnt i forslaget. Jeg mener dog ikke, at en lovændring skal begrænses til alene at omfatte forseelser, som ville være strafbare efter den danske straffelov. Det skyldes, at der også findes strafferegler i en række særlove, og jeg synes, at det vil være forkert at udelukke disse forseelser. Det er dog klart, at der i alle tilfælde skal være tale om forseelser, som er strafbare efter danske retstraditioner.
På den baggrund mener jeg, at vi har fundet en god og bedre løsning i det bidrag til betænkning, som spørgeren og jeg er enige om.
Mattias Tesfaye / Louise Ersbøll Leimand Side
