Susanne Zimmer
 svarer 
Magnus Heunicke

Susanne Zimmer (UFG) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om mener ministeren, at det vil være fornuftigt at forlænge dispensationen for destruktion af æg

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 8, Spørgsmål 1
Set i lyset af, at borgerslaget om "Forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg" har fået 50.000 underskrifter og nu er fremsat i Folketinget, mener ministeren så, at det vil være fornuftigt at forlænge dispensationen for destruktion af æg, indtil borgerforslaget formodentlig vil blive vedtaget i Folketinget?

Der henvises til Det Etiske Råds udtalelse: ”Opbevaring af befrugtede æg og ubefrugtede ægceller”. https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/publikationer/opbevaringaf-befrugtede-aeg-og-ubefrugtede-aegceller-2020
Svar fra torsdag den 5. november 2020
”Set i lyset af, at borgerslaget om "Forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg" har fået 50.000 underskrifter og nu er fremsat i Folketinget, mener ministeren så, at det vil være fornuftigt at forlænge dispensationen for destruktion af æg, indtil borgerforslaget formodentlig vil blive vedtaget i Folketinget?

Der henvises til Det Etiske Råds udtalelse: ”Op evaring af efrugtede æg og u efrugtede æg eller”. https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/publikationer/opbevaringaf-befrugtede-aeg-og-ubefrugtede-aegceller-2020” Svar:

Jeg lægger til grund for min besvarelse, at dispensationen, som spørgeren henviser til, er den midlertidige suspension, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1066 af 29. juni 2020 om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).

Bekendtgørelsen indebærer bl.a., at bestemmelsen i § 15 i lov om assisteret reproduktion – der bestemmer, at befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg maksimalt kan opbevares i 5 år, hvorefter de skal destrueres – er suspenderet frem til den 1. december 2020.

Bestemmelsen er midlertidigt suspenderet med henblik på at sikre, at der ikke destrueres æg i den periode, hvor det – grundet restriktioner relateret til håndteringen af COVID-19 – ikke har været muligt for kvinder og par at gøre brug af deres nedfrosne æg, dvs. æg, som de pågældende kvinder/par under normale omstændigheder havde kunnet gøre brug af inden udløbet af den tilladte opbevaringsperiode på 5 år.

Idet bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven) med henblik på at håndtere COVID-19, er det alene muligt at forlænge de i bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser – herunder suspenderingen af bestemmelsen om, at befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg maksimalt kan opbevares i 5 år – hvor dette fortsat er nødvendigt af hensyn til håndteringen COVID 19.

Der arbejdes lige nu på en vurdering af behovet for en forlængelse af den nævnte bekendtgørelses kapitel 4 om fravigelser af regler om assisteret reproduktion, herunder § 15 i lov om assisteret reproduktion.
0:000:00