24. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Marie Krarup svarer Mattias Tesfaye
Marie Krarup (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om en persons religiøse overbevisning har indflydelse på muligheden for at integrere sig i Danmark
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 73, Spørgsmål 2
I dag indgår religion ikke i vurderingen af, om en person skal have tildelt statsborgerskab.
Er ministeren enig i, at en persons religiøse overbevisning har indflydelse på muligheden for at integrere sig i Danmark? Er ministeren på baggrund heraf enig i, at religion kan være en væsentlig information ved vurdering af statsborgerskab?
Er ministeren enig i, at en persons religiøse overbevisning har indflydelse på muligheden for at integrere sig i Danmark? Er ministeren på baggrund heraf enig i, at religion kan være en væsentlig information ved vurdering af statsborgerskab?
Svar fra tirsdag den 24. november 2020
I dag indgår religion ikke i vurderingen af, om en person skal have tildelt statsborgerskab. Er ministeren enig i, at en persons religiøse overbevisning har indflydelse på muligheden for at integrere sig i Danmark? Er ministeren på baggrund heraf enig i, at religion kan være en væsentlig information ved vurdering af statsborgerskab?
Svar:
Jeg tror, at det er nemmere at blive integreret i Danmark, hvis man er vokset op med en kultur, der ligner den danske. Derfor tror jeg for eksempel, at det generelt er lettere for svenske indvandrere end for somaliske indvandrere at falde til i det danske samfund.
Men det betyder ikke, at det er umuligt for indvandrere med en anden religion end den evangelisk-lutherske kristendom at blive integreret i Danmark. Tusindvis af indvandrere fra muslimske lande er for eksempel blevet en velfungerende del af vores samfund. Mange af dem er også blevet danske statsborgere.
Det afgørende for mig er derfor ikke ansøgernes religion, men deres vilje til at blive en del af vores land og vores folk. Derfor ønsker jeg, at kravene til ansøgerne rettes mod deres forsørgelsesgrundlag, danskkundskaber, ophold i Danmark, straffeattest og vilje til at respektere grundlæggende danske værdier, herunder det danske demokrati. Jeg er ikke tilhænger af et samfund, hvor rettigheder er defineret af vores religiøse baggrund.
Udlændinge- og Integrationsministeriet 24. november 2020 Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 21695 1456200 Mattias Tesfaye / Birgitte Buchwald Jørgensen Side 1/
Svar:
Jeg tror, at det er nemmere at blive integreret i Danmark, hvis man er vokset op med en kultur, der ligner den danske. Derfor tror jeg for eksempel, at det generelt er lettere for svenske indvandrere end for somaliske indvandrere at falde til i det danske samfund.
Men det betyder ikke, at det er umuligt for indvandrere med en anden religion end den evangelisk-lutherske kristendom at blive integreret i Danmark. Tusindvis af indvandrere fra muslimske lande er for eksempel blevet en velfungerende del af vores samfund. Mange af dem er også blevet danske statsborgere.
Det afgørende for mig er derfor ikke ansøgernes religion, men deres vilje til at blive en del af vores land og vores folk. Derfor ønsker jeg, at kravene til ansøgerne rettes mod deres forsørgelsesgrundlag, danskkundskaber, ophold i Danmark, straffeattest og vilje til at respektere grundlæggende danske værdier, herunder det danske demokrati. Jeg er ikke tilhænger af et samfund, hvor rettigheder er defineret af vores religiøse baggrund.
Udlændinge- og Integrationsministeriet 24. november 2020 Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 21695 1456200 Mattias Tesfaye / Birgitte Buchwald Jørgensen Side 1/
