”Vil ministeren kommentere notat fra Julie Agerschou og Cathrine Wichmands foretræde den 10. november 2020, jf. B 8 - bilag 3.” Svar:

Indledningsvis kan jeg oplyse, at den politiske aftale om ophævelse af 5-års grænsen for opbevaring af menneskelige æg nedfrosset i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom, der blev indgået den 18. oktober 2020, er indgået mellem alle Folketingets partier.

Aftalen er dermed udtryk for alle partiers ønske om at sikre, at kvinder (og par) ikke skal gennemgå en unødvendig og krævende proces med hormonstimulation og ægudtagning, hvis der allerede eksisterer nedfrosne æg, der kan benyttes i forsøget på at opnå graviditet, ligesom partierne ønsker at sikre, at kvinder ramt af sygdom selv kan beslutte, hvornår de ønsker at gøre brug af deres nedfrosne æg.

Jeg kan ligeledes oplyse, at der i mit udspil til den politiske aftale ikke var lagt op til, at aftalen skulle omfatte en udvidelse af adgangen til at opbevare nedfrosne æg, der udtages uden medicinsk begrundelse til evt. fremtidig brug såkaldt ”social freezing” . Det ligger der en række overvejelser af både samfundsmæssig og sundhedsfaglig karakter til grund for.

Det er bl.a. min opfattelse, at en udvidelse af adgangen til at nedfryse æg for at udsætte en evt. graviditet til senere i livet er et forkert signal at sende i et samfund, hvor fertiliteten gennem mange år har været dalende, hovedsageligt fordi vi får børn senere og senere.

Dertil kommer, at det er langt fra sikkert, at det på et senere tidspunkt vil være muligt at etablere en graviditet ved hjælp af de nedfrosne æg.

Endelig er det væsentligt at bemærke sig, at der er højere risici for komplikationer forbundet med at gennemføre en graviditet i en høj alder (biologisk set)

– hvilket kan have konsekvenser for både mor og barn.

Jeg har selvfølgelig stor forståelse for ønsket om at ligestille kvinders og mænds adgang til at opbevare henholdsvis nedfrosne æg og nedfrossen sæd. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der, selvom der i begge tilfælde er tale om opbevaring af kønsceller, gør sig visse relevante biologiske forskelle gældende i forhold til kvinder og mænds naturlige reproduktionsevne. Det gælder bl.a. alderens betydning for kvinders og mænds fertilitet. Hvor kvinders naturlige reproduktionsevne falder markant med alderen (for som oftest at ophøre omkring 45-46 års alderen), gør det tilsvarende sig ikke gældende for mænd. Af samme grund vil der i praksis heller ikke blive nedfrosset sæd til evt. fremtidig (egen) brug uden at der er en sundhedsfaglig grund (fx sygdom) for det.

Den politiske aftale af 18. oktober 2020 vil blive udmøntet i et lovforslag, som forventes fremsat i Folketinget inden jul. Et udkast til lovforslag har netop været i en kort offentlig høring.

Om tiden frem mod, at et lovforslag kan træde i kraft, kan jeg oplyse følgende:

Der gælder for tiden en midlertidig suspension af den nuværende lovbestemmelse om, at befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg maksimalt kan opbevares i 5 år, hvorefter de skal destrueres.

Bestemmelsen er midlertidigt suspenderet med henblik på at sikre, at der ikke destrueres æg i den periode, hvor det – grundet restriktioner relateret til håndteringen af COVID-19 – ikke er muligt for kvinder og par at gøre brug af deres nedfrosne æg, dvs. æg, som de pågældende kvinder/par under normale omstændigheder havde kunnet gøre brug af inden udløbet af den tilladte opbevaringsperiode på 5 år.

Efter indstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed har jeg besluttet at forlænge den midlertidige suspension af 5-års grænsen frem til den 1. februar 2021, hvilket Styrelsen for Patientsikkerhed skriftligt har orienteret landets fertilitetsklinikker om.

Det er som nævnt oven for forventningen, at lovforslaget, der skal udmønte den politiske aftale af 18. oktober 2020, vil blive fremsat inden jul med henblik på, at lovændringen kan træde i kraft inden den 1. februar 2021, hvor den midlertidige suspendering af 5-års grænsen udløber.