svarer 
Nick Hækkerup

Retsudvalget spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra Nils Muižnieks, Amnesty International, London, vedrørende lovbemærkningerne omhandlende passivitet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 85, Spørgsmål 3
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/12-20 fra Nils Muižnieks, Amnesty International, London, vedrørende lovbemærkningerne omhandlende passivitet, jf. L 85 - bilag 7?

Svar fra tirsdag den 8. december 2020
I henvendelsen fra Amnesty International og en række kvindeorganisationer anføres det, at et samtykke til samleje kun bør kunne gives aktivt. Organisationerne anbefaler på den baggrund, at det skrives ind i bemærkningerne til lovforslaget, at passivitet aldrig kan være udtryk for et samtykke.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, må der som udgangspunkt være en formodning for, at en person, der samtykker i et samleje, ikke blot forholder sig helt passivt, men deltager i et eller andet omfang. I de situationer, hvor der er udvist total passivitet fra den ene persons side, er der således en formodning for, at vedkommende ikke samtykker.

Der vil dog også i disse situationer skulle foretages en konkret vurdering af, om deltagelse i samlejet kan anses for at være sket med samtykke.

Som det fremgår af min bevarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget, kan et samleje, hvor den ene part forholder sig helt passiv, således godt være samtykkende, så længe begge parter er med på foretagendet.

Det er min vurdering, at der hermed tages hensyn til, at samtykke i seksuelle relationer kan komme til udtryk på forskellige måder.

0:000:00