”Mænd kan i dag have sæd frosset ned lige så længe, de vil, uden der stilles spørgsmål til årsagen bag nedfrysningen. Og mænd kan endda testamentere sæden til f.eks. en eks-kæreste. Kvinder kan kun fryse æg i 5 år, medmindre æggene er taget ud på medicinsk indikation. Hvorfor mener ministeren, at der bør være forskel mellem køn i forhold til rettigheder til nedfrysning af kønsceller?” Svar:

Jeg lægger til grund for min besvarelse, at spørgeren henviser til den retsstilling, som vil være gældende, såfremt lovforslaget om ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation (L 130), der blev fremsat den 22. december 2020, bliver vedtaget af Folketinget.

Hertil kan jeg oplyse, at jeg selvfølgelig mener, at der som udgangspunkt altid bør være ligestilling mellem kønnene. Når jeg alligevel mener, at der bør gælde en grænse på 5 år for opbevaring af nedfrosne æg udtaget på ikke-medicinsk indikation, selvom der ikke gælder en tilsvarende regel for opbevaring af nedfrossen sæd, skyldes det, at der – selvom der i begge tilfælde er tale om opbevaring af kønsceller – gør sig visse relevante biologiske forskelle gældende, når det kommer til kvinder og mænds naturlige reproduktionsevne.

Fra naturens side daler kvinders fertilitet drastisk med alderen, og en graviditet i en sen alder (biologisk set) vil indebære en øget risiko for komplikationer for både kvinde og barn. Det samme gør sig ikke gældende for mænds sædkvalitet, som forringes i langt mindre grad, ligesom mænd typisk kan producere fertile sædceller langt senere i livet. Af samme grund vil mænd i praksis ikke få nedfrosset sæd til evt. fremtidig brug medmindre det er til sæddonation eller i forbindelse med sygdom (medicinsk indikation).

På denne baggrund mener jeg ikke, at det vil være relevant at gennemføre lovgivning, der fastsætter en tidsmæssig begrænsning, svarende til 5-års grænsen for opbevaring af nedfrosne æg, i adgangen til at opbevare nedfrossen sæd.