Pernille Skipper
 svarer 
Trine Bramsen

Pernille Skipper (EL) spørger ministeren for ligestilling, Trine Bramsen, om initiativer til at imødekomme regnbuefamiliers rettigheder og muligheder for at stifte familie

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 72, Spørgsmål 29
Under 1. behandlingen af borgerforslaget om juridisk anerkendelse af medfaderskab den 31. marts 2022 forholdte ministeren sig udelukkende til problemstillingen vedr. kommer­

cielt surrogati. Imidlertid nævner borgerforslaget ikke kommercielt surrogati, som ministe­

ren også anerkendte som blot én ud af mange afledte diskussioner om medfaderskab.

Hvilke andre tiltag vil ministeren iværksætte for at imødekomme regnbuefamiliers rettig­

heder og muligheder for at stifte familie, hvad angår eksempelvis insemination i det offentlige ved altruistisk surrogati og juridisk flerforældreskab?

Svar fra torsdag den 5. maj 2022
”Under 1. behandlingen af borgerforslaget om juridisk anerkendelse af medfaderskab den 31. marts 2022 forholdte ministeren sig udelukkende til problemstillingen vedr. kommercielt surrogati.

Imidlertid nævner borgerforslaget ikke kommercielt surrogati, som ministeren også anerkendte som blot én ud af mange afledte diskussioner om medfaderskab. Hvilke andre tiltag vil ministeren iværksætte for at imødekomme regnbuefamiliers rettigheder og muligheder for at stifte familie, hvad angår eksempelvis insemination i det offentlige ved altruistisk surrogati og juridisk flerforældreskab?” Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra sundhedsministeren, der har ressortansvaret for sundhedslovgivningen.

Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

”Det følger af § 13 i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., at assisteret reproduktion ikke må finde sted, når der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab). Forbuddet gælder både altruistiske og kommercielle surrogataftaler.

En anerkendelse af forældreskab ifbm. fødslen ved altruistiske surrogataftaler fører helt naturligt til en overvejelse om, hvorvidt der også skal ses på det forbud, der findes i dag, mod at udføre fertilitetsbehandling ifbm. sådanne aftaler. Regeringen har ikke for nuværende planer om at ændre på forbuddet mod fertilitetsbehandling i forbindelse med altruistiske surrogataftaler, men hvis flertallet ønsker det, og partierne sammen finder finansiering hertil, er regeringen naturligvis indstillet på at se på reglerne.” Side 2/3 Jeg har desuden indhentet et bidrag fra social- og ældreministeren, der har ressortansvaret for den familieretlige lovgivning. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende:

”Det er et grundlæggende princip i børneloven, at et barn ikke kan have flere end to retlige forældre. Et retligt forældreskab fastsættes i forbindelse med barnets fødsel efter reglerne i børneloven. Det retlige forældreskab kan efterfølgende ændres ved adoption efter reglerne i adoptionsloven.

Reglerne for fastsættelse af det retlige forældreskab balancerer en række forskellige hensyn. De mange hensyn dækker blandt andet over den retlige relation til et genetisk barn, barnets ret til forældre, herunder retten til at kende sit genetiske ophav, hensynet til ligestilling mellem forældrene, mellem gifte og ugifte, mellem par af samme køn og par af forskelligt køn og mellem par og enlige.

Forældremyndigheden over et barn under 18 år følger det samme princip som det retlige forældreskab om, at kun to voksne kan have del i forældremyndigheden over et barn. Det vil i udgangspunktet være de retlige forældre, der deler forældremyndigheden, men forældreansvarsloven giver mulighed for, at forældremyndigheden også kan deles mellem én forælder (retlig forælder) og dennes ægtefælle eller samlever (social forælder). Forældremyndigheden kan i tilfælde af dødsfald også tillægges andre end de retlige forældre.

Retlige forældre har en række rettigheder og pligter i forhold til deres barn. Derudover skal forældre, der har fælles forældremyndighed, i en række tilfælde være enige, når der skal træffes beslutninger i relation til barnet.

Den delte beslutningsbeføjelse i forhold til barnet kan være udfordrende i situationer, hvor forældrene ikke er enige, særligt i brudte familier. Hensynet til barnet skal altid være det overordnede princip i reguleringen af familieretlige forhold vedrørende børn. Da det allerede i dag kan være svært for to uenige forældre at enes ved et samlivsbrud, er der ikke planer om en ændring af princippet om, at et barn højest kan have to retlige forældre.” Jeg kan endvidere oplyse, at regeringen i forbindelse med en kommende handlingsplan på LGBT+ området forventer at se på udfordringer ift. LGBT+ familiedannelse i øvrigt.

Side 3/
0:000:00