Autister risikerer udsmidning af bosted på grund af fondslovgivning

FONDSLOV: Endnu et bosted risikerer at måtte sende autister på gaden på grund af fondslovgivning, der forhindrer vedtægtsændringer. Mere end 1000 lignende eksempler findes derude, advarer branchedirektør. S tager sagen op med ministeren.

I Odder går en bekymret forstander ved navn Jørn Bisgaard rundt på en byggegrund.

Han er bekymret, fordi han står i spidsen for det socialpædagogiske tilbud for autister, Fonden Ørting, der er blevet fanget i en juridisk skruestik.

Den juridiske tvist kan betyde, at Jørn Bisgaard kan ende med at måtte sende nogle af sine beboere med autismediagnose på gaden, fordi bostedet ikke kan få lov til at ændre sine nuværende vedtægter.

Det skyldes en bestemmelse i fondslovgivningen, der betyder, at den selvejende fond, som Fonden Ørting er, ikke må ændre sine vedtægter, selvom vedtægterne ikke længere svarer til det formål, som fonden gerne vil leve op til.

”Konsekvensen er, at de unge mennesker ikke kan blive på stedet, efter de er fyldt 23,” siger Jørn Bisgaard.

I Fonden Ørtings vedtægter står der nemlig, at fondens opgave er at tage ansvar for unge med autisme spektrum forstyrrelser. Og ’unge’ er det centrale ord i vedtægterne.

For lige netop det ord forhindrer Jørn Bisgaard og Fonden Ørting i at udvide botilbuddet og bruge de lejligheder, der skal stå på byggegrunden, til at træne botilbuddets ældste beboere i at bo for sig selv, inden de flytter fra botilbuddet.

”Vores frygt er, at vi på grund af den nuværende situation må sende dem hjem, fordi vi skal have plads til nye unge mennesker. Og så ryger de på et værelse hos kommunen og får noget bostøtte, og så har vi erfaringer med, at det ikke går så godt, når de sidder der alene på et værelse,” siger Jørn Bisgaard.

En af mange sager
Situationen i Odder er langt fra enestående og tilføjer et nyt kapitel til en sag, som Altinget har fulgt siden efteråret 2017.

Her har botilbuddet Bækkebo i Nordjylland og Behandlingsstedet Egedal i Vallekilde ligesom Fonden Ørting ønsket at ændre deres vedtægter, for at kunne videreudvikle deres tilbud i takt med, at borgerne på stederne også udvikler sig og bliver ældre.

Alle tre steder har dog fået afslag fra Civilstyrelsen og må ikke ændre i deres fundatser, selvom vedtægterne ikke længere er dækkende for deres aktiviteter.

Og det har den konsekvens, at fondene bag de respektive botilbud ikke kan udvide eller ændre deres tilbud.

Dokumentation forelagt Altinget viser, at Fonden Ørting i forbindelse med ønsket om at udvide sit tilbud med lejligheder tiltænkt botræning har ansøgt Socialtilsynet om tilladelse til at ændre vedtægterne.

Dette har Socialtilsyn Midt dog afvist efter at have været i kontakt med Civilstyrelsen med henvisning til ”at formålet er begrænset til børn og unge og ikke kan tolkes videre end det,” lyder det i svaret. Og ifølge den tolkning er man ung indtil man fylder 25 år. Og afslaget illustrerer den juridiske tvist, som Fonden Ørting og andre bosteder befinder sig i.

Branchedirektør: 1000 lignende sager
Den juridiske tvist består i, at socialtilsynene gerne må anbefale vedtægtsændringer, men at den endelige godkendelse skal komme fra Civilstyrelsen.

Og Civilstyrelsens godkendelse til at ændre vedtægterne kan kun ske, hvis styrelsen vurderer, at det enten er umuligt at efterleve vedtægterne, eller at ”det er klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet,” har kontorchef på fondskontoret i Civilstyrelsen, Niels Klitgaard, tidligere forklaret. En forklaring der stadig gør sig gældende, lyder det fra Civilstyrelsen.

Og at det er Jørn Bisgaard fra Odder, der selv har stiftet fonden og formuleret vedtægterne, hjælper ikke noget. Ligesom det ikke gjorde i tilfældet med botilbuddet Bækkebo, der ellers havde fået grønt lys af fondens stifter til at ændre vedtægterne.

”At stifter synes, det skal ændres, er sådan set lige meget. Stifter har sluppet tøjlerne, da man har stiftet fonden. Så er den jo netop selvejende, og så har stifter som udgangspunkt ikke særlige rettigheder,” har Niels Klitgaard tidligere forklaret over for Altinget.

Den nye sag i Odder overrasker ikke Jon Krog, der vurderer, at der vil dukke endnu flere lignende sager op i takt med, at flere selvejende institutioner stiftet som fonde ønsker at ændre deres vedtægter i takt med tiden, forklarer han.

”Der ligger potentielt mere end 1000 fonde fanget latent i den her problemstilling,” siger Jon Krog og retter en offentlig henvendelse til børne- og socialminister Mai Mercado.

”Jeg savner, at ministeren følger op på den her problemstilling,” siger Jon Krog.

S vil tage sagen op
Der blæste ellers positive vinde i kølvandet på sagerne sidste efterår.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) meddelte i et folketingssvar til Socialdemokratiets formand for Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Troels Ravn, at hun var ”opmærksom på problemstillingen”.

Og socialministeren meddelte senere over for Altinget, at et møde med blandt andet KL, socialtilsynene, Civilstyrelsen og de selvejende institutioners brancheorganisation, Selveje Danmark, ville blive stablet på benene for at få has på problemets akilleshæl.

Mødet blev da også afholdt i december sidste år, men siden er der ikke sket noget, ifølge Jon Krog.

”Vi har ikke rigtig hørt noget siden. Det er ærgerligt, for en minister, der løser denne udfordring, vil også være den, der i realiteten redder hele den del af vores velfærd, der i dag løses af selvejende non-profit organisationer,” siger Jon Krog.

Troels Ravn (S), der var med til at rejse problemstillingen over for ministeren, vil tage sagen op igen med ministeren.

”Det er et rigtig godt spørgsmål, hvad der er sket politisk siden, og der må jeg være dig svar skyldig. Jeg er en smule rystet over, at der ikke er sket noget, som hjælper de her institutioner. Det må være sådan, at vi skal have nogle selvejende institutioner, som skal kunne udvikle deres tilbud til udsatte borgeres behov,” siger Troels Ravn.

Han erkender samtidig, at han selv har et ansvar for, at han ikke har fulgt op på sagen. ”Jeg må have fat i ministeren,” siger Troels Ravn.  

”Men jeg vil ikke kun kaste aben videre, men må også gribe i egen barm. For jeg skulle selvfølgelig have fulgt op på, om man ren faktisk har fundet nogle løsninger”.

Minister håber på snarlig løsning
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) anerkender problemstillingen, som hun betegner som væsentlig. Samtidig understreger hun i et skriftligt svar til Altinget, at der er behov for at finde "den rigtige løsning", da en løsning samtidig vil medføre en ændring af et grundlæggende fondsretligt princip.

Hun påpeger, at hun ikke har glemt problemstillingen, men at hun fortsat arbejder på at løse den.

"Vi arbejder sammen med Justitsministeriet på at finde en løsning, der kan imødegå problemstillingen, og som samtidig overordnet vil kunne passe ind i det fondsretlige system. Det har taget lidt tid, men jeg håber, at der inden for overskuelig tid kan komme en løsning på bordet," siger hun i et skriftligt svar til Altinget.

Forrige artikel Ny undersøgelse: Knap hver tredje magister i ngo-sektoren lider under dårligt arbejdsmiljø Ny undersøgelse: Knap hver tredje magister i ngo-sektoren lider under dårligt arbejdsmiljø Næste artikel Børns Vilkår vil gå nye veje for at styrke trivslen i ngo’er Børns Vilkår vil gå nye veje for at styrke trivslen i ngo’er
Fond giver coronapakke til syv foreninger

Fond giver coronapakke til syv foreninger

BEVILLING: Fond giver i alt 6,2 millioner kroner til syv civilsamfundsorganisationer for blandt andet at sikre, at de ikke lukker aktiviteter ned på grund af coronakrisen.