Bikubenfonden: Socialområdet skal videre ved at gå fra projekttækning til systemforandring

I Bikubenfonden har vi en vision for et samfund, hvor alle personer og organisationer omkring unge på kanten arbejder samme vej mod et fælles mål om at sikre de unge et godt liv.

Et liv med job, uddannelse, bolig, fællesskab og nære relationer – for netop de ingredienser giver os friheden og muligheden til at bidrage til det fælles bedste og realisere det liv, de fleste af os drømmer om.

Vi må bare erkende, at der er et stykke vej. Til trods for omfattende udgifter til området og skiftende regeringers strategier og mål, er vi som samfund ikke lykkedes med at udviske chanceuligheden for unges mulighed for et godt liv uanset baggrund.

Hver femtende ung står uden for uddannelse og arbejdsmarked, og vi har 72 procent flere unge i hjemløshed end for 10 år siden.

Tallene bakkes op af unges fortællinger om mødet med et velfærdssystem, der ikke sætter den unges behov og ressourcer i centrum for den sociale indsats med det resultat, at den unge ikke får den hjælp og støtte, der er behov for.

Det har store negative konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Med al den viden og de ressourcer vi har til rådighed i samfundet, er vi forpligtet til at gøre det bedre.

Behov for systeminnovation

Vi, der arbejder på området, må zoome ind på de væsentligste barrierer for social forandring, og her vil de fleste være enige om, at udfordringerne er så komplekse, at de ikke kan løses af et greb eller en aktør alene.

Med al den viden og de ressourcer, vi har til rådighed i samfundet er vi forpligtet til at gøre det bedre.

Sine Egede og Jakob Schjørring
Direktør og konceptudvikler, Bikubenfonden

På den baggrund er vi meget enige med programchef i TrygFonden Britt Wendelboe og forandringschef i Operate Anders Dybdal, når de i en kronik i Altinget Civilsamfund skriver, at sociale forandringer forudsætter en systemisk tilgang.

Med andre ord: At aktørerne omkring de unge arbejder samme vej, hvilket forudsætter ændring i mindset og nye strukturer i forhold til samarbejde, ledelse og organisation.

For os som fond betyder det, at vi er optaget af, hvordan vi går fra at iværksætte indsatser og projekter og i stedet bidrager til systemforandring.

Vores nye tilgang er inspireret af ny viden udviklet i Rockwoolfonden, som kortlægger indsatser med systemforandrende potentiale i Danmark og udlandet. Vi kalder den nye tilgang "De fire skift".

"De fire skift"

Rockwoolfonden har identificeret fire kendetegn for indsatser med potentiale for systemforandring, som alle indebærer et skift i den måde, som en social problemstilling hidtil er blevet forsøgt løst på: Skift i formål, skift i beslutningskompetence, skift i relationer og skift i brug af ikke-humane ressourcer.

Undersøgelsen fra Rockwoolfonden betoner, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med systemforandring, hvis vi vil løse komplekse samfundsproblemer og viser, at der typisk er flere skift repræsenteret på én gang, når der er tale om en indsats med systemforandrende potentiale.  

På det sociale område i Bikubenfonden anvender vi "De fire skift" som et sprog, der er med til at skærpe vores blik for, hvad der kendetegner nyskabelse, som gavner de unge.

Dels hjælper det os, når vi skal vurdere, om en indsats har potentiale for systemforandring, dels anvender vi det til at hjælpe vores samarbejdspartnere med at kvalificere deres overvejelser og argumenter for, hvad der reelt set skaber værdi for de unge på en ny måde.

Det værdifulde ved at arbejde med "De fire skift" er, at der ikke findes en bestemt måde, hvorpå et skift i for eksempel formål eller beslutningskompentence skal foretages. "De fire skift" fungerer nærmere som et middel til at systematisere nye løsninger frem for at give et facit.  

Kommunernes arbejde med "De fire skift"

En af de indsatser, hvor vi har anvendt "De fire skift" som et gennemgående sprog, er i innovationsprocessen "Min Vej Hjem".

Med afsæt i tidligere anbragte unges erfaringer, designdrevne metoder og input fra eksperter på området har vi sammen med Dansk Design Center og Aarhus, Horsens og Nordfyns kommuner det seneste år arbejdet med at vende kommunernes nuværende praksis på hovedet.

"De fire skift" er ikke den hellige gral, fordi strukturelle udfordringer på det sociale område løses ikke med et snuptag.

Sine Egede og Jakob Schjørring
Direktør og konceptudvikler, Bikubenfonden

Formålet er at udvikle konkrete løsninger, der kan forandre den måde, anbringelsessystemet fungerer i dag. 

I dag tabes for mange anbragte unge i overgangen til voksenlivet. Særligt er det på området en udfordring, at unge har svært ved at se sig selv i kommunens afgørelser og beslutninger. Dette skyldes, at de i for ringe grad involveres i processen om mål og handleplaner – på trods af, at det er deres liv, det handler om.

Alle tre kommuner har arbejdet med at indføre et skift i forståelse af formålet med anbringelsesindsats.

Horsens: Nyt aktørsyn

I Horsens Kommune er de gået fra at have fokus på at være en aktør, der fokuserede på at løse de unges problemer ved at kortlægge årsager til problemadfærd og udbyde serviceydelser.

Nu fokuserer kommunen i stedet på at se sig selv som en faciliterende sparringspartner, der skal understøtte de unge i at opbygge varige relationer og netværk.

Kommunen skal altså både hjælpe de unge med at finde ud af, hvad der motiverer dem og herudfra støtte dem i at opbygge relationer og netværk, der kan understøtte dem i at opnå deres mål og få en god start på voksenlivet.

Nordfyn: Skift i beslutningerskompetencer

Nordfyns Kommune er et godt eksempel på, hvordan et skift i beslutningskompetence kan operationaliseres. Her tror de på, at de unges nøgle til at komme fri af systemet er ved at tage magten over eget liv.

De unge må ikke opleve, at de skal sidde og vente på, at myndighederne træffer beslutningerne for dem, som de hidtil har gjort.

De skal selv i spil og byde ind med deres ønsker og drømme for fremtiden og i højere grad selv træffe beslutning om, hvilke tilbud og indsatser, der passer dem.  

Aarhus: Skift i relationer og lokationer

Vi er på det sociale område nødt til at gøre tingene på en ny måde, hvis vi vil skabe varige forandringer for udsatte unge.

Sine Egede og Jakob Schjørring
Direktør og konceptudvikler, Bikubenfonden

I Aarhus Kommune vil de arbejde med et skift i relationer ved at invitere frivillige helt ind i maskinrummet. De vil undersøge, om frivillige for eksempel kan tildeles en større rolle, når de unge står og mangler akut hjælp – og hvor den frivillige og kommunens frontperson løbende drøfter, hvordan de bedst muligt supplerer hinanden.

Kommunen vil i en testperiode gå i dialog med organisationer som Jysk Børneforsorg og undersøge, hvordan frivillige kan aktiveres og på den måde skabe grobund for, at nye muligheder skabes. 
 
Aarhus Kommune har også gjort et skift i lokationer til en central del af deres nye måde at arbejde på. Kommunens anbragte og tidligere anbragte oplever, at støtten fra kommunen er utilgængelig og svær at finde rundt i.

Den udfordring vil Aarhus Kommune forsøge at imødekomme. Ved at etablere en base i et eksisterende ungemiljø i Aarhus vil kommunen via en fysisk lokation afprøve, om støtten til de unge kan gøres mere smidig og tilgængelig ved at samle den ét sted.

Desuden er formålet med at flytte den kommunale indsats ud af de kommunale kontorer og ind i et ungemiljø også at afprøve, om tilbuddet kan gøres mere attraktivt for de unge og mindre stigmatiserende.

Hypotesen er, at den fysiske lokation kan afhjælpe, at de unge tolker tilbuddet ind i de eventuelle dårlige erfaringer, de har med det kommunale system.

Forandringspotentiale

"De fire skift" er ikke den hellige gral, fordi strukturelle udfordringer på det sociale område løses ikke med et snuptag.

Vi tror dog på, at tilgangen rummer et stort potentiale for at kunne skabe den sociale forandring for unge på kanten, som vi længes mod og søger efter – og vil meget gerne i dialog om lignende erfaringer og refleksioner.

Vi er på det sociale område nødt til at gøre tingene på en ny måde, hvis vi vil skabe varige forandringer for udsatte unge.