TrygFonden og Operate: Forandringsledere kan sammen løse systemiske problemer

Coronakrisen har bevist, at systemisk tilgang gennem samarbejde på tværs af sektorer og aktører kan skabe forandringer, der forebygger og løser komplekse, systemiske samfundsproblemer, skriver forandringsbureau og programchef.

Placeholder image
 Mary Fonden, Red Barnet, forældre, lærere og pædagogers indsat "Fri for Mobberi" er et eksempel på samarbejde, der målrettet skaber løsninger og forebygger mobning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Aldrig har så mange rakt ud for at hjælpe andre. Der er sket en vækkelse af civilsamfundet: Telefonkaffe, hjælp til indkøb, hundeluftning, online fællesspisning, digitale netværksgrupper, gåklubber.

Potentialet for langvarige transformative, relationelle og adfærdsmæssige forandringer er lagt, og nu skal vi videre.

Tiden er inde. Coronakrisen kan blive den uventede gamechanger for sociale forandringer, vi ikke vidste, vi havde brug for. Krisen har nemlig vist os, at vi kan meget mere sammen både som individer og som organisationer.

De positive coronalektioner

Samarbejdet mellem aktørerne er gået bedre end før. Pludselig kunne ting ske som man ikke havde forestillet sig – eller ikke kunne lade sig gøre tidligere. Tag indtoget af hjemmearbejde, der skete over night i marts sidste år - det har ført til overraskende produktivitet og innovative løsninger.

Coronakrisen kan blive den uventede gamechanger for sociale forandringer, vi ikke vidste, vi havde brug for.

Britt Wendelboe og Andes Dybdal, programchef, TrygFonden, og adm. direktør, Operate

Corona har også på tværs af centrale aktører medført et andet perspektiv på offentlig gæld – og dermed holdt hånden under almindelige menneskers hverdag. Ikke blot i Danmark men også internationalt.

En undersøgelse fra tænketanken Mandag Morgen viste, at ledere oplevede, at samarbejdet på tværs af faggrænser, organisationer og sektorer var blevet lettere og havde medvirket til, at de var kommet tættere på deres målgrupper og havde prøvet nye metoder af med succes.

Vi har brug for den form for samarbejde og sammenhold, for flere af vores fælles samfundsproblemer kan netop ikke løses af en enkelt aktør med et enkelt greb.

Systemiske problemer og deres kerneårsager

Global opvarmning, børns overvægt, integration, en aldrende befolkning og et stigende skel mellem by og land. Mængden af problemer, der ikke bare kan håndteres i et snuptag af vores folkevalgte på Christiansborg, i kommunerne og i EU, vokser.

Vi bliver nødt til at erkende, at nogle problemer har en mere systemisk karakter. Der er altså nogle forhold eller betingelser, der til sammen holder problemet i skak, og skal vi skabe varig forandring, bliver vi nødt at angribe disse kerneårsager.

Det er blandt andet sådan de store bevægelser som arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen, højskolebevægelsen har skabt nogle af de vigtigste samfundsforandringer, som vores velfærdssamfund bygger på.

I disse år oplever vi også, at nyere bevægelser angriber kerneproblemerne. Tag bare klimabevægelsen og senest #MeToo-bevægelsen herhjemme, der ændrer fundamentalt på vores forestillinger og tilgange til omverdenen.

Kerneårsagerne skal ofte findes i en kombination af vores mindset, strukturer, relationer og adfærd: 

  • Mindset: Vi ser for eksempel grundlæggende problemer forkert og takler det derfor også forkert som eksempelvis ved at behandle i stedet for at forebygge.
  • Strukturer: Vores regler og organisering besværliggør for eksempel den ønskede forandring med eksempelvis kassetænkning i kommuner.
  • Relationer: Vi formår for eksempel ikke at samarbejde på tværs af sektorer eller har utilstrækkeligt lokalt fællesskab.
  • Adfærd: Som borgere eller praktikere (oftest ubevidst) handler vi på måder, der modvirker forandringen.

Sammen om indbrudsforebyggelse

Tag et eksempel vi selv har arbejdet med de seneste år. Danmark har cirka tre gange så mange indbrud som vores nabolande, og hver fjerde dansker er utrygge ved tanken om indbrud.

Vi bliver nødt til at erkende, at nogle problemer har en mere systemisk karakter. 

Britt Wendelboe og Andes Dybdal, programchef, TrygFonden, og adm. direktør, Operate

Vi er på vej til at ændre måden, vi ser på og arbejder med indbrud på herhjemme. Tidligere pegede for eksempel borgmestre i indbrudsplagede kommuner på politiets lave opklaringsprocent. Men flere steder i landet har man ændret mindset og mission.

Målet er, at borgerne skal bo trygt, og derfor arbejder man nu sammen med politi, borgere og flere steder lokalt med erhvervslivet om at forebygge indbrud.

Forandringerne kan også ses i relationerne mellem naboer. Flere hundrede grundejerforeninger og lokale kvarterer laver nu fælles tryghedsvandringer og møder med det formål at finde på løsninger, der gør deres nabolag mere trygge for eksempel ved at få systematisk nabohjælp, skabe bedre belysning og lavere hække.

Et af målene med de mange aktiviteter er at få borgerne til at ændre adfærd ved at udpege nogle få men kritiske tidspunkter, der kan få os til at sikre vores hjem bedre.

Strukturforandringer

Der begynder så småt også at ske forandringer i strukturerne, der understøtter den gode bevægelse mod nye og bedre tilgange.

Tænk, hvis flere kommuner tænkte kriminalpræventive principper ind i deres byplanlægning. Tænk, hvis det blev sværere at afsætte hælervarer, fordi stjålne tyvekoster blev registreret hos politiet, eller at handelsplatforme som DBA krævede, at flere skulle identificere sig for at sælge på deres markedspladser.

Det sidste har platformene faktisk taget initiativ til med en ny code-of-conduct i samarbejde med Dansk Erhverv og Bo Trygt. De andre indsatsområder er ligeledes godt på vej.

Den samlede indsats, der startede som et partnerskab mellem TrygFonden, Realdania, DKR og Bolius, bliver nu gradvist løftet af ledere, praktikere og borgere rundt om i landet. Vi håber, det har bidraget til at reducere antallet af indbrud.

Udviklingen går i hvert fald i den rette vej, også takket være corona. Under hjemsendelsen så vi for første gang i årevis, at utrygheden ved indbrud faldt, og det giver optimisme.

Partnerskaber om systemiske problemer er afgørende

Vi oplever, at vores eksempel med en mere ambitiøs og systemisk tilgang langt fra er enestående.

Der er mange ledere, praktikere og borgere både i Danmark og internationalt, der i disse år er på vej til at knække koden. Gennem en mere systemisk tilgang til forandringer er de ved at løse en række komplekse samfundsproblemer.

I England har man fundet virkningsfulde veje til at forhindre flere graviditeter, der fører til tvangsfjernelser.
I USA er kønsneutrale ægteskaber blevet både lovligt og mere alment accepteret kulturelt.

Lad os sammen sætte barren højt og udbrede systemisk forandring som en metode, der kan løse nutidens komplekse problemer i samarbejde med kommuner, fonde, civilsamfund og andre aktører.

Britt Wendelboe og Andes Dybdal, programchef, TrygFonden, og adm. direktør, Operate

Hvor politikerne fejlede, skete denne transformative forandring efter en mobilisering af borgere, civilsamfund og erhvervsliv kombineret med en skarp mindset-analyse af modstanden og en tilpasset, effektiv argumentation.

I Danmark er det også lykkedes gradvist at skabe systemiske forandringer. Indsatsen "Fri for Mobberi" startet af Mary Fonden og Red Barnet i 2009 har sammen med lærere, pædagoger og forældre været medvirkende til at ændre tilgangen til forebyggelse af mobning i Danmark.

De fleste daginstitutioner og skoler arbejder i dag med mobning som et gruppefænomen. Effektstudier viser, at målrettet arbejde med "Fri for Mobberi" har en effekt, når man måler på børns adfærd og fødselsmæssige trivsel.

Behov for systemisk lederskab

Vi har brug for flere forandringsledere, der er i stand til at designe og drive systemiske forandringer på tværs af faggrænser, organisationer og sektorer.

Det kræver ledelse, der kan drive kollektivt lederskab. Det er en anden type lederrolle og en anden faglig disciplin. Det kræver noget andet at lede en sag end at lede end organisation. Det kræver samtidig dybere forståelse for komplekse problemstillinger og deres mulige løsninger i et systemisk perspektiv.

Forhåbentlig kan krisen blive afsæt for, at flere ledere og praktikere på tværs af klassiske skel får mulighed for at forbedre og forandre vores systemer, så vi kan få løst mange af vores fastlåste problemer.

Vi oplever, at der er en gylden mulighed for det nu, hvor vi skal håndtere en række systemiske problemer.

Der er masser af trække på fra de internationale miljøer. Men det er naturligvis væsentligt, at vi konverterer samarbejdsformerne, så de passer til os og kan tage de rette indsigter med og omsætter det til et dansk velfærdssamfund, hvor det offentlige spiller en større rolle i løsningen, den offentlige samtale er anderledes, og hvor kultur og samarbejdsformer er mere professionelle.

Vi vil i samarbejde med Mandag Morgen og Altinget bidrage til at udvikle og fremme det faglige miljø. Derfor lancerer vi en masterclass, hvor systemisk forandring er omdrejningspunktet.

Lad os sammen sætte barren højt og udbrede systemisk forandring som en metode, der kan løse nutidens komplekse problemer i samarbejde med kommuner, fonde, civilsamfund og andre aktører.

Vores samfund har brug for ledere og praktikere, der i forening kan drive lederskabet og sikre mindre symptombehandling og mere grundlæggende forandring.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser