Bølge af lukninger i højskoleland

Højskoledøden har ramt Danmark.

De sidste 15 år har en lang række højskoler valgt at lukke og slukke, og da der i samme periode er åbnet meget få højskoler, ramte man i 2015 et lavpunkt med 67 fungerende højskoler. Det er det laveste antal i de 45 år Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) har opgjort tallene.

Og FFD-formand Lisbeth Trinskjær ser den daværende VK-regering som en af bødlerne. I forbindelse med genopretningspakken i 2010 skar de borgerlige nemlig kraftigt i højskolernes tilskud til korte sommerkurser.

“Tidligere var der skoler, som kunne klare sig med 40 elever på de lange kurser for så at tjene det hele hjem om sommeren. Den model findes stort set ikke længere,” siger formand for FFD, Lisbeth Trinskjær.

Den lille højskole har ekstremt trange kår

Lisbeth Trinskjær
Formand, Højskolernes Forening i Danmark

Genopretningspakken bærer dog ikke hele skylden, for lukkebølgen satte ind adskillige år før besparelserne. Derfor peger FFD også på, at skolernes tendens til at specialisere sig inden for blandt andet idræt har øget kravene til faciliteter.

“Hvis du kigger på en idrætshøjskole, så er udgifter til udstyr og haller så store, at for bare at breake even skal de have flere og flere elever. Det er blevet dyrere at drive højskoler. Den lille højskole har ekstremt trange kår,” siger Lisbeth Trinskjær, som ærgrer sig over, at de små højskoler er trængt.

“Det, synes jeg, er en ærgerlig udvikling. For når der kommer flere elever, så mister man samtidig noget intimitet. For mig er det rigtig vigtigt, at vi kender vores elever. Det siger jeg ikke, at man ikke kan på en stor højskole, men det kræver virkelig et skarpt blik på pædagogikken,” siger hun.

Elever strømmer til
Mens formanden græder med det ene øje, smiler hun tilgengæld med det andet. I samme periode, som lukkedøden har sat ind, er antallet af elever nemlig gået den modsatte vej. Sidste år rundede man for første gang i årevis 9.500 elever.

Højskolerne profiterer af, at unge føler sig mere pressede end nogensinde til at træffe et korrekt studievalg, lyder analysen fra Højskolernes Hus. Og de frie rammer på højskolerne giver unge mulighed for at udfolde sig, så de kan træffe mere kvalificerede beslutninger om deres fremtid, mener Lisbeth Trinskjær.

“Når det ikke handler om at få en bestemt karakter eller præstere noget bestemt, så kan man også kaste sig ud i noget, man i udgangspunktet ikke er specielt god til. Og så kan det være, at man finder ud af, at man faktisk var god til det,” siger FFD-formanden, som også tror, at sammenholdet på en højskole har en tillokkende effekt.

“Unge oplever sig meget alene med de beslutninger, de skal træffe. Og det tror jeg også, vi ser resultatet af; at de positivt søger et fællesskab med andre,” siger Lisbeth Trinskjær.

Forsker: Højskolen hjælper unge på kontanthjælp
Og et højskoleophold kan også være en tiltrængt vitaminindsprøjtning for de svageste unge, siger Niels-Henrik Møller Hansen. Han er lektor ved Center for Ungdomsforskning og har forsket i unge kontanthjælpsmodtagers erfaringer med højskolelivet.

“Den gruppe, vi arbejder med, oplever, at de får en totaloplevelse og bliver mere motiverede for at tage en uddannelse,” siger han.

Forskeren fulgte en gruppe unge, som stoppede på højskolen ved årsskiftet, så det er endnu for tidligt at måle på effekten af deres ophold. Men de sårbare unge er bedre klædt på end nogensinde til at komme væk fra kontanthjælp, lyder det.

“De oplever tit, at det handler om økonomisk motivering, men på højskolen er der fokus på deres personlige udvikling og på at blive klogere på, hvad de står for, og det styrker dem i at foretage kvalificerede uddannelsesvalg,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Rettelse 15:27: Vi har tilføjet, at det historisk få antal højskoler også skyldes, at der er åbnet få nye skoler de senere år.