Brancheorganisationer: Ny postlov rammer foreningslivet hårdt. Politikere bør sætte ind med kompensation. 

Skiftende regeringer har igen og igen meldt ud, at foreningerne er en vigtig del af vores demokrati, og at det er afgørende, at vi har et stærkt foreningsliv, der giver os livsglæde og skaber fællesskaber.

Derfor har regeringerne også bedyret, at de politisk vil lægge sig i selen for at fjerne de barrierer og administrative besværligheder, foreningerne møder i hverdagen, og at de vil give dem de bedst mulige vilkår for at skabe foreningsaktivitet og aktive fællesskaber.

Trods de gode intentioner oplever mange foreninger desværre nu igen et unødvendigt benspænd, som politikerne bør se med stor alvor på.

Med den nye postlov, som skal træde i kraft 1. januar 2024, vil der være alvorlige konsekvenser for en række danske foreningers muligheder for at få distribuereret deres medlemsblade.

Merudgift på distributionen

Mange foreninger og organisationer er nemlig ikke momsregistrerede, og derfor kan de ikke kan modregne den nye moms, som fremover bliver pålagt distributionen, når nu befordringspligten afskaffes.

Det betyder en væsentlig merudgift på distributionen af blade til Foreningsdanmark.

Trods regeringens gode intentioner oplever mange foreninger desværre nu igen et unødvendigt benspænd

Carina Christensen og Mads Brandstrup
Adm. direktør i GRAKOM og adm. direktør i Danske Medier

Konsekvensen kan i værste fald blive, at flere af de foreninger, der i dag sender medlemsblade ud for at informere og orientere deres medlemmer, bliver nødt til at stoppe med at udgive deres blade.

De simpelthen ikke har råd til det.

Andre vil – til trods for den store ekstra udgift fastholde at sende magasiner ud – men måske i reduceret frekvens. 

Det vil være endog meget ærgerligt, at dette uløste problem kommer til at skygge for en ellers tiltrængt modernisering af postloven.

Digitale udfordringer

Vi taler her om for eksempel patient- og pårørendeforeninger, faglige organisationer og andre civile organisationer, både på lokalt, regionalt og landsplan, hvis blade gør det muligt at kommunikere deres medlemmer.

Medlemsbladene har desuden fortsat en vigtig rolle, da mange borgere ikke er digitale.

Vurderet ud fra hvor andelen der fravælger digital signatur og digital postkasse er størst, så kan færre foreningsblade som følge af trængt foreningsøkonomi, ramme landdistrikterne hårdest.