Civilsamfundets ABC: P for Pluralisme

BOGSTAVELIGT TALT: Hvad er civilsamfundet? Anker Brink Lund og Gitte Meyer fra CBS Center for Civil Society Studies gennemgår civilsamfundet bogstav for bogstav. Vi er nået til P for Pluralisme.

Anker Brink LundGitte Meyer

I pagt med ordets rødder – det plurale har at gøre med 'flerhed' – kan man vise sin pluralistiske indstilling på mange forskellige måder. Fonde og foreninger kan for eksempel bidrage til pluralisme ved som supplement til stat og kommuner at tilbyde alternative indgange til almennyttige aktiviteter. Man kan også arbejde for minoritetsgruppers rettigheder og ligeberettigede deltagelse i det samfundsmæssige fællesskab. Eller argumentere for – og deltage i – diskussioner mellem mange forskellige synspunkter. Eller virke for spredning af magtpositioner. Og det er blot nogle af de muligheder, der knytter sig til tolkninger af pluralisme som et politisk begreb.

Det handler om erkendelse
Varierende forståelser af pluralisme har udviklet sig gennem tiderne i varierende sammenhænge, i forskellige sprog og i forbindelse med forskellige demokratiske traditioner, som de forskellige tolkninger samtidig har bidraget til udvikling af. Fælles for disse politiske forståelser er, at de alle på den ene eller anden måde tager stilling til pluralisme som et filosofisk begreb, der drejer sig om erkendelse.

Der er og har længe været udbredt enighed om betydningen af sidstnævnte. Illustreret dansk konversationsleksikon fra 1936 siger det særligt komprimeret: Som filosofisk begreb betegner pluralisme det standpunkt, at "Virkeligheden bestaar af flere forsk. selvstændige Omraader, Substanser eller Grundbestanddele (Modsat Monisme). Antages kun to Substanser, kaldes Standpunktet Dualisme, og først naar man kommer til et større Antal, vil man i Alm. tale om P."

De lodrette modsætninger
Monisme? Dualisme? Pluralisme? På linje med at religioner, der opererer med kun en enkelt guddom – eller Gud – kaldes monoteistiske, bliver videnskabelige bestræbelser, der opererer med kun én form for sandhed – eller Sandheden – kaldt monistiske.

Fælles for det monoteistiske og det monistiske er, at de udgør en frugtbar grund for udvikling af forestillinger om dualismer: par af lodrette modsætninger. Der er det sande versus det falske. Og så er der alle de andre, som kræver, at man vælger side. Der er 'enten', og der er 'eller'. Medmindre man tænker pluralistisk – nogle kalder det 'relativistisk' – og dermed har flere valgmuligheder fra sag til sag.

Politik og videnskab
Holdningen til pluralisme som erkendelsesmæssigt begreb har afgørende betydning for synet på pluralisme som politisk begreb. Sværger man til erkendelsesmæssig monisme, kan man vælge at forstå pluralisme positivt som et rent politisk begreb og i princippet overlade virkelighedserkendelsen til monistisk orienteret videnskab.

Politisk pluralisme får så alene til opgave at levere forskrifter for, hvordan mange forskellige mennesker skal leve civiliseret og fredsommeligt sammen. Angelsaksiske tolkninger af politisk pluralisme har gerne været af denne type, men har i øvrigt været meget forskellige.

Pluralisme som hadeobjekt
Den Danske Ordbogs definition af pluralisme som politisk begreb bygger på den opfattelse, som har været mest dominerende i USA: "politisk opfattelse eller teori som i sin beskrivelse af især moderne kapitalistiske samfund betoner, at magten ikke er samlet ét sted, men er fordelt mellem forskellige sociale grupper."

Søgen i internationale opslagsværker afslører, at pluralisme i den forstand var et hadeobjekt for "the 1960s radicals", der opfattede det som et skalkeskjul for opretholdelse af ulighed. Det har altså ikke altid været sådan, at snart sagt alle ser sig som pluralister, men blot mener noget forskelligt med det.

Statens modsætning
Ved et kig baglæns i historien støder man på en tidlig britisk tolkning, der handlede om den samtidige, men adskilte tilstedeværelse i en koloni af koloniherrer og de oprindelige indbyggere. Senere britiske tolkninger har vægtet lokal selvbestemmelse sat i modsætning til politisk centralisering og er beslægtede med de amerikanske tolkninger, der ser det civile samfund som indbegrebet af pluralisme, sat i lodret modsætning til alt, der smager af stat.

Hyppigt har amerikanske tolkninger i øvrigt handlet om accept af minoritetsgrupper og beskyttelse af deres rettigheder. Det er nok den mest udbredte forståelse af pluralisme i dag – på dansk tales der så ofte om mangfoldighed – men den er ikke alene i verden.

Et rummeligt begreb
Man kan også vælge at betone mødet mellem forskellige anskuelser. Også denne betragtningsmåde nævnes af Den Danske Ordbog med formuleringen: "tilstedeværelse af eller åbenhed over for en mangfoldighed af synspunkter, holdninger og værdier."

I blandt andet danske traditioner for bekendelse til offentlig diskussion har denne anskuelse været central. Udveksling mellem forskellige standpunkter har været foreskrevet. Og adskillelsen af pluralisme som erkendelsesmæssigt og som politisk begreb har været mindre skarp.

Det har været antaget, at folk blev klogere af udvekslingerne, ja at grundig offentlig meningsdannelse var en vej til praktisk erkendelse. Hvilket hverken er det samme som eller det modsatte af et syn på pluralisme som minoritetsbeskyttelse. Ordet er rummeligt og har plads til mangfoldige fortolkninger.


Se også Offentlighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024