Tidligere kulturminister: Borgerpligt kan redde Danmarks sammenhængskraft

Hvordan samler vi mennesker på tværs af alder, baggrund og erfaring? Og hvordan kan vi styrke demokratiet i en verden i opbrud? Tanken om en borgerpligt, der som en alternativ værnepligt sætter unge mennesker i kontakt med de dele af samfundet, som de ellers ikke ville komme i nærheden af, lyder som et godt svar på de spørgsmål.

For verden er i opbrud. Vi lever mere og mere i vores egne ekkokamre. Forståelsen for alle dem, der har andre holdninger end vores, er under pres. Med internettet er det blevet nemt at komme i kontakt med hele verden – alligevel er det som regel dem, der siger det, vi er enige i, som vi ender med at tale med og lytte til.

Folkeoplysningen kan redde demokratiet

Sådan behøver det ikke at være. I Danmark har vi en stærk tradition for at holde demokratiske værdier i ave – særligt gennem foreningsdannelse og -liv. Det er dér, vi kan møde hinanden på kryds og tværs. Hvor vi finder sammen om fælles interesser, sammen med mennesker med andre baggrunde end vores egen. Hvor vi danner fællesskaber og lærer af og om hinanden. Men verden er i forandring – og det samme er Danmark.

Ser vi for eksempel mod USA, bliver det åbenlyst, at demokratiet i den moderne verden kan blive udfordret. Vi kan altså ikke bare læne os tilbage, hvis vi ønsker, at de danske demokratiske værdier også skal blomstre om fem, ti og 50 år. Så hvad kan vi konkret gøre for at styrke de værdier?

Der er vist ikke nogen tvivl om, at det er i den unge generation, at vi finder det største engagement

Karen Maigaard og Elsebeth Gerner Nielsen
Hhv. landsformand og næstformand i oplysningsforbundet Fora

Vi ved, at der i folkeoplysningen er gode muligheder for at folde en værdifuld borgerpligt ud. Ikke bare for foreningerne, hvor borgerpligten kunne finde sted, men især for de unge.

I en af Foras foreninger vil en 'borgerpligtig' både kunne komme i kontakt med lavpraktisk foreningsdemokrati, andre fællesskaber end deres egne og konkret foreningspolitik. Den 'borgerpligtige' ville, alt efter hvilken forening der er tale om, også få mulighed for at opleve læring og kreativitet i fællesskab.

Det kunne for eksempel være ved at hjælpe med at arrangere samfundsrelevante debatter, arbejde med rekruttering af medlemmer, gøre lokaler klar til folkeoplysende kurser, hjælpe til ved bestyrelsesmøder og generalforsamlinger eller blive involveret i en de mange indsatser og initiativer for udsatte borgere, der i regi af folkeoplysningen foregår over hele landet.

Alt sammen konkrete opgaver, der vil sætte unge i direkte kontakt med det foreningsdemokrati, der er så vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund.

Borgerpligtig i en digital og grøn tidsalder

En anden konkret mulighed for en 'borgerpligtig' i for eksempel en af Foras foreninger ville være at få ansvar for foreningens digitale kanaler – såsom hjemmeside og Facebook.

Det ville give den 'borgerpligtige' muligheden for, som digitalt indfødt, at folde sin viden og sine talenter ud i en verden, der for mange af foreningernes aldrende drivkræfter kan virke fjern og svær at forstå. Det ville virkelig være til gensidig gavn for både det unge menneske og foreningen.

Ved at skabe meningsfuld kontakt mellem unge og resten af samfundet, bygger vi bro og styrker sammenhængskraften.

Karen Maigaard og Elsebeth Gerner Nielsen
Hhv. landsformand og næstformand i oplysningsforbundet Fora

En tredje værdifuld aktivitet, hvor den unge 'borgerpligtige' ville kunne bidrage med sit perspektiv, er i det helt nødvendige arbejde med at trække Danmark – og os alle sammen – i en mere bæredygtig retning. Der er vist ikke nogen tvivl om, at det er i den unge generation, at vi finder det største engagement og måske også villighed til at lave de nødvendige vaneændringer.

I Foras foreninger ville de få muligheden for at være med til at drive de bæredygtige aktiviteter fremad, komme med friske indspark samt nye idéer og opleve følelsen af, at vi i fællesskab faktisk kan gøre noget meningsfuldt for vores omverden. Omvendt ville foreningerne have mulighed for at mødes med og lære af en generation, de generelt har svært ved at komme i kontakt med.

Kuren mod polarisering

Ved at skabe meningsfuld kontakt mellem unge og resten af samfundet, bygger vi bro og styrker sammenhængskraften. Kendskabet til andre menneskers opfattelser af verden, og det indblik man får i deres prioriteringer, er grundlæggende for at kunne opnå en gensidig forståelse – både for de unge, men i høj grad også for den ældre generation.

Hvis vi fører unge og andre sammen med udgangspunkt i deres fælles interesser, bliver det muligt for dem at opbygge relationer, fællesskaber og forståelse, som de ellers ikke ville i en verden, hvor vi i stigende grad holder os til "vores egne”. I Danmark har vi et rigt foreningsliv, der indbyder til at være stedet, hvor de broer kan bygges.

Derfor mener vi, at borgerpligt og fællesskabsengagement for unge er en god idé. Vi ved, at Foras foreninger vil tage imod dem med åbne arme. Om der så er tale om en, tre eller seks måneders borgerpligt eller længere er mindre vigtigt. Det samme er såvel hvilken partifarve, der er afsender. Bare det sker. Og vores klare opfordring er, at regeringsgrundlaget vil være et godt sted at starte.