Debat

Aktører: Civilsamfundet er velfærdssamfundets lim

Civilsamfundsorganisationerne er en række højt kvalificerede aktører, der får velfærdssamfundet til at hænge sammen. Derfor bør en kommende regering sikre civilsamfundet en ordentlig, offentlig støttestruktur, skriver Brian Mikkelsen og Laila Walther.

Tænk, hvis børn ikke kunne ringe til børnetelefonen hos Børns Vilkår, og hvis mennesker ramt af kræft ikke længere kunne trække på rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse, skriver Brian Mikkelsen og Laila Walther.
Tænk, hvis børn ikke kunne ringe til børnetelefonen hos Børns Vilkår, og hvis mennesker ramt af kræft ikke længere kunne trække på rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse, skriver Brian Mikkelsen og Laila Walther. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Brian Mikkelsen
Laila Walther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Valgkampen handlede i høj grad om fremtidens velfærd. Det er noget, som civilsamfundet er dybt engageret i. Organisationerne står klar til at hjælpe med at udvikle velfærden – men de har brug for gode rammevilkår for at kunne gøre det.

Temadebat

Kan det frivillige Danmark redde os fra velfærdskrisen?

Der mangler varme hænder i velfærdssektoren. Politikere på Borgen har derfor luftet ideen om, hvorvidt frivillighed kan aflaste. Men meningerne er tydeligt delte. Derfor sætter Altinget Civil nu emnet til debat.

Læs mere og mød panelet her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er skrevet til Altinget.

Vil du deltage i debatten? Skriv til debatredaktør, Ida Thagesen, på ida@altinget.dk.

Der blev talt rigtig meget om velfærden i den nu overståede valgkamp. Det forstår vi godt. Velfærden er nemlig under pres. Derfor skal der nye løsninger til. Og en helt central brik i disse nye løsninger er i vores optik en rigtig gammel kending –  nemlig civilsamfundet.

Civilsamfundet er en velfærdsbuffer

Livet er sjældent en snorlige affære. Og hver gang, der er udfordringer, der rammer nogle af os – det kan være en skilsmisse, det kan være sygdom, det kan være mistrivsel hos børnene eller ensomhed hos de ældre pårørende – så står civilsamfundsorganisationerne parat med rådgivning og hjælp.

Det er i samspillet mellem det offentlige, det private og civilsamfundet, at velfærden udvikles

Brian Mikkelsen og Laila Walther, hhv. adm. direktør, Dansk Erhverv og formand, Civilsamfundets Brancheforening samt direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade

Civilsamfundet er første frontlinje, når livet driller. En hjælpende hånd, som man hurtigt og ubureaukratisk kan række ud til. Der skal ikke visitation og CPR-nummer til og heller ikke en lang telefonkø til en kommunal sagsbehandler. I stedet for står der en frivillig klar, som med professionelt back up i ryggen kan møde den enkelte i øjenhøjde.

Forestil jer, hvad der ville ske, hvis de mange tilbud, der i dag drives i regi af civilsamfundsorganisationerne, ikke længere var der.

Tænk, hvis børn ikke kunne ringe til børnetelefonen hos Børns Vilkår, hvis mennesker ramt af alvorlig sorg ikke kunne få adgang til sorggrupper i regi af Det Nationale Sorgcenter, og hvis mennesker ramt af kræft ikke længere kunne trække på rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse. Hvor skulle de så gå hen? Hvem ville så hurtigt være til stede og sikre, at problemerne ikke vokser sig endnu større?

Uerstattelig indsats

Det er åbenlyst, at hvis vi ikke havde civilsamfundsorganisationerne, så ville det lægge et endnu større pres på den offentlige velfærd. Men mange af indsatserne, som civilsamfundsorganisationerne løfter i dag, kan slet ikke erstattes en til en af andre.

Netop fordi de drives i frivilligt regi, og fordi de drives uden for de tunge bureaukratiske bindinger, som der ofte er – og til dels også skal være –  i det offentlige. Derfor tror vi på, at det netop er i samspillet mellem det offentlige, det private og civilsamfundet, at velfærden udvikles.

40 procent af alle danskere er frivillige på den ene eller anden måde, rigtig mange af dem netop på social- og sundhedsområdet. Hvis man skulle forsøge at sætte kroner og øre på værdien af de indsatser, som bredt set drives af frivillige i civilsamfundet i dag, så når beløbet de 315 milliarder kroner årligt. Det er altså ikke småting vi snakker om.

Sats-puljens tomrum skal udfyldes

Civilsamfundsorganisationerne har en kæmpe værdi for vores fælles velfærdssamfund. Det er ikke hattedamer – det er højt kvalificerede, dedikerede og helt nødvendige aktører for at få samfundet til at hænge sammen. Til gavn for det offentlige, til gavn for erhvervslivet, til gavn for os alle og især for dem, der har det sværest.

Derfor er det også på tide, at vi sikrer civilsamfundsorganisationerne nogle mere rimelige rammevilkår – ikke mindst en langt mere sammenhængende, stabil og transparent offentlig støttestruktur, som stadig lader vente på sig siden Sats-puljen blev afskaffet.

Det står højt på vores ønskeliste i både Civilsamfundets Brancheforening og Dansk Erhverv og bør stå højt på listen for enhver kommende regering. Fordi et stærkt civilsamfund med gode rammer for arbejdet er en nødvendig forudsætning for at løfte velfærden og fællesskabet. Vi er sikre på, at ny regering – rød, blå eller midtimellem – er enig med os i det synspunkt.

Vi glæder os til at se, men vi forventer også at se, hvordan det omsættes til konkret politik i den kommende valgperiode.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesformand, Kraks Fond, bestyrelsesformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem,Pension Danmark.
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Laila Walther

Formand, Civilsamfundets Brancheforening, direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1996), MPP (Roskilde Uni. 2006), EMP (INSEAD 2014)