Dansk Flygtningehjælp: Meningsløshed truer den demokratiske debat

DEBAT: Dansk Flygtningehjælp oplever ikke, at samarbejde med myndighederne påvirker organisationens synspunkter og dermed den demokratiske debat. Til gengæld er der andre problemer med debatkulturen, skriver generalsekretær Andreas Kamm.

Af Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Bølgerne kan gå højt i den hjemlige flygtningedebat – "flygtninge" er et tema, der bringer følelserne i kog. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at både Dansk Flygtningehjælp og jeg selv har fået nogle hårde ord med på vejen, når vi har forsvaret asylansøgere og flygtninges grundlæggende rettigheder. Det lever vi fint med, og jeg har ingen grund til at tro, at situationen er anderledes for vores folkevalgte politikere – det er vel egentlig et grundvilkår i en demokratisk debat.

Dansk Flygtningehjælps hovedindsats ligger ude i verden, men vi udfører også forskellige opgaver for de danske myndigheder og deltager i udbud i mange af landets kommuner. Men vi frygter aldrig, og vi oplever heller ikke, at danske politikere i det daglige samarbejde ser skævt til os eller spænder ben for samarbejdet på grund af vores fortalerrolle og de divergerende synspunkter, det fra tid til anden giver anledning til. Vi stiller derfor villigt op til debat eller finder pragmatiske løsninger – også med de politikere, der ikke deler vores holdninger.

En følelse af tillid
Det er helt givet svært at forstå dette i lande som Syrien, Somalia eller Irak. Jeg har personligt erfaret, at det vækker stor undren hos vores lokale kolleger i mange af de lande, hvor vi arbejder, at den danske demokratiske tradition er så stærk, at det er en selvfølge for os at være i dialog – også kritisk dialog – med politikere og myndigheder i vores land. Det kan være vanskeligt at forklare, at vi i Danmark har politikere, der faktisk sætter pris på, at der er en stærk civilsamfundsstemme i debatten.

Samtalerne med mine internationale kolleger bekræfter, at demokrati ikke blot er lig med valg, valgurner og vælgere. Demokrati er også en følelse af tillid til politikere og myndigheder. En tillid til, at man kan have sine meninger, kan ytre dem frit, stemme derefter – alt sammen uden frygt for repressalier – og i vished om, at det faktisk spiller en rolle at deltage i den demokratiske proces.

For det er ikke nok, at der er plads til debatten. Det skal også føles meningsfuldt at deltage i den. Og lige på det punkt kan jeg undertiden savne lidt justeringer i debatkulturen.

Fløjteri i kirken
Når jeg ser det strategiske spil på Christiansborg, kommer jeg indimellem til at tænke på den legendariske reklamemand Morten Jersilds ord: "Det er ikke svært at få opmærksomhed. Man skal bare fløjte i kirken."

Det sættes til debat, om Danmark skal træde ud af konventionerne og den internationale retsorden – uanset at næppe nogen dansk regering ville lægge ryg til en sådan ensidig beslutning. Det sættes til debat at sende asylsøgere ned til nærområdet i "danske" lejre, uanset at det ikke har nogen gang på jorden – spørg politikerne i Libanon, Jordan, Kenya og andre steder.

Og der er andre eksempler på diskussioner, der mere ligner fløjteri i kirken end et egentligt ønske om samtale. Det kan betyde, at vi taber troen på dialogen – den dialog, som er helt afgørende for vores demokrati, og som vi derfor skal værne om.

Den fri debat er grundstenen i vores demokrati, men den fri debat skal give mening – det er et fælles ansvar.

Som civilsamfundsorganisation vil Dansk Flygtningehjælp fortsætte sin deltagelse i diskussionerne af den globale flygtninge- og migrationskrise og de mulige løsninger, vi ser. Vores deltagelse vil fremdeles være baseret på det værdigrundlag, som er indbagt i grundloven og de internationale konventioner, samt de erfaringer vi hver dag høster gennem vores indsats i 40 konfliktplagede lande.

Forrige artikel Civilsamfundsdebatten ser nærmere på ngo'ers rolle som kritiske vagthunde Civilsamfundsdebatten ser nærmere på ngo'ers rolle som kritiske vagthunde Næste artikel OMBOLD: Udsatteidrætten bør lade sig inspirere af eliteidrætten OMBOLD: Udsatteidrætten bør lade sig inspirere af eliteidrætten