Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors gik sammen: Mobiliserede tusindvis af frivillige

INTEGRATION: 8.000 flygtninge er blevet ven med en frivillig i kraft af stort samarbejde mellem Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Begge organisationer håber, det er starten på et tættere partnerskab mellem to af landets største ngo'er.

Billeder af tusindvis af flygtninge og migranter på de danske motorveje i efteråret 2015 var på alle måder skelsættende. 

Men det lagde også kimen til en markant ændring af civilsamfundets indsats for at integrere flygtninge. Venligboerne voksede ud af det uorganiserede og voldsomme engagement, som ramte tusindvis af danskere. Mange søgte også over i det etablerede foreningsliv.

"På kort tid er der i civilsamfundet frisat nye, stærke kræfter. Og mange borgere og virksomheder har allerede givet udtryk for, at de ønsker at bidrage til at få de nye flygtninge bedst muligt integreret i vores samfund. Det momentum skal vi gribe," lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i september 2015.

I samme periode bedyrede Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, til Altinget:

"Vi skal benytte civilsamfundet til at sikre, at der er en ven til alle flygtninge, der kommer til Danmark," sagde han.

Og den var hans medarbejdere i Røde Kors helt med på.

Man havde fået mange nye frivillige i det dramatiske efterår og var opsatte på at eksekvere. Så alle, der fik asyl, kunne få en ven til at hjælpe med det lavpraktiske som NemID – og måske åbne dørene til foreningsliv og andre fællesskaber.

Men analysen var samtidig, at man havde brug for en partner.

"Vi kunne jo se, at hvis vi skulle løfte den her opgave, blev vi nødt til at række ud efter Dansk Flygtningehjælp," siger Sira Støhrmann, der er projektleder i Dansk Røde Kors.

Tæt samarbejde gav bonus
I Flygtningehjælpens sekretariat i Borgergade var man positive over for invitationen.

"Vi valgte hurtigt at bakke op om Røde Kors' initiativ om at få venner til flygtninge. Vi kunne jo lige som dem godt se, at hvis vi skulle håndtere den her opgave, så stod vi langt stærkere sammen end hver for sig," siger chef for Frivilligafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, Lone Tinor-Centi.

Herefter fulgte timers fodarbejde, hvor projektledere og regionale frivilligkonsulenter fra de to organisationer satte sig sammen og nærstuderede Excel-ark og danmarkskort. Tidligere ville man have etableret to separate kampagnemaskiner, som uafhængigt af hinanden skulle mobilisere frivillige. Nu kunne man pludselig koordinere og dermed få et større overblik over behovet i de forskellige kommuner. 

Og det har resulteret i, at man siden efteråret 2015 har skaffet frivillige venner, som landet over har hjulpet 8000 flygtninge i gang med deres nye tilværelse i en dansk kommune.

"Vi anbefaler, at vennen som minimum er der i seks måneder. Men mange er frivillige for en flygtning i længere tid, og der er også eksempler på noget, som har udviklet sig til egentlige venskaber," siger Sira Støhrmann, som ud over samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp letter på hatten over samarbejdet med det offentlige.

"Min oplevelse er, at kommunerne virkelig har rykket sig og over de senere år er blevet langt bedre til at samarbejde med civilsamfundet. De har virkelig været gode i den her proces og helt afgørende for, at det er lykkedes os at matche så mange flygtninge med en frivillig."

Fik 500 frivillige på få uger
Selvom samarbejdet har været en succes, så kunne man også i starten af året se, at mere end 1.000 flygtninge stod og manglende en frivilligven.

Derfor orkestrerede de to organisationer en intensiv kampagne i i januar, hvor de i en uge stort set helligede deres respektive Facebook-sider til at hverve frivilligvenner – ligesom de sammen satte gang i en stor medieoffensiv, som var så succesfuld, at den også nåede Altingets spalter.

"Det var en stor styrke, at vi ikke skulle sende separate pressemeddelelser. Men at to store organisationer kunne stå som fælles afsender. Det har også givet mere opmærksomhed i medierne, end vi normalt får på den type af kampagner," siger Sira Støhrmann fra Røde Kors.

Dermed formåede man på få uger at skaffe over 500 og lukke halvdelen af det hul, man identificerede inden PR-satsningen. Og det er ikke gamle kendinge, som har meldt sig på banen.

"Det er spritnye frivillige, som ikke har været aktive hos os før. Og de drypper stadigvæk ind nogle uger efter, fordi folk måske opdager et opslag på Facebook," siger Lone Tinor-Centi fra Dansk Flygtningehjælp.

Håber på et tættere partnerskab
Det lå ellers ikke nødvendigvis i kortene, at de to ngo-mastodonter skulle kunne samarbejde så tæt, som man har gjort de sidste par år. For selvom de arbejder inden for den almennyttige sektor, er de også konkurrenter.

Derfor har man gjort meget ud af at opbygge et tillidsforhold mellem de centrale sekretariater og mellem de to organisationers regionale konsulenter.

"Så snart man mødes og får sat ansigt på hinanden og kan se, at dem i den anden organisation slet ikke er så farlige, går det hele meget lettere," siger Lone Tinor-Centi.

Mange lokale frivillige har også taget godt imod det tættere samarbejde mellem organisationerne Eksempelvis i Kalundborg oplevede man, at de lokale afdelinger pludselig havde grebet bolden og var længere i samarbejdet end de to moderorganisationer.

Det fælles formål har gjort processen nemmere, mener Sira Støhrmann.

"Vi har været meget bevidste om, at vi er to forskellige organisationer, men vi har jo også en fælles interesse i at integrere flygtninge," siger hun.

Kan du komme med eksempler på forskelle mellem organisationerne?

Sira Støhrmann tøver lidt med at svare.

"Jeg væver lidt, og det er nok, fordi jeg ikke konkret kan pege på den helt store forskel i vores arbejde med at integrere flygtninge. Det har vist sig, at vi har meget samme tilgang, og det er nok også derfor, samarbejdet har fungeret så godt," siger hun.

I Dansk Flygtningehjælp håber man, at de to organisationer vil knytte et endnu stærkere bånd i fremtiden.

"Jeg håber virkelig, at det her er starten på et tættere partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors på integrationsområdet," siger Lone Tinor-Centi.

Forrige artikel Det Økologiske Råd har ny direktør på plads    Det Økologiske Råd har ny direktør på plads   Næste artikel Fra fond til forsker: 15 millioner til at forstå, hvordan vi husker og føler Fra fond til forsker: 15 millioner til at forstå, hvordan vi husker og føler
Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.