Dansk Folkeoplysnings Samråd til ny regering: Tag livtag med bureaukrati-monsteret

De svære forhandlinger er i fuld gang. Politikerne skal finde hinanden på et bagtæppe af utallige kriser: Klimakrisen, trivselskrisen, energikrisen og sundhedskrisen. Bare for at nævne nogle.

Det eneste, der er sikkert, er, at der er nok at tage fat på for de partier, der ender i regering og som parlamentarisk grundlag. Og hvad skal politikerne så gøre, hvis de vil kriserne til livs? Det må være det centrale spørgsmål. Her vil jeg i al beskedenhed minde de ny- og genvalgte politikere om folkeoplysningens særlige egenskaber som ”kriseafledere”.

I kølvandet på nederlaget i 1864 og den efterfølgende nationale krise var højskolerne og gymnastikforeningerne en vigtig del af de folkelige og oplysende bevægelser, der var med til at udvikle det unge danske folkestyre i en svær tid præget af nationalt mismod.

Bevægelserne var med til at skabe et demokrati, hvor der var rum for den frie tanke. Et demokrati, hvor der var plads til forskellige synspunkter og mangfoldighed. Og et demokrati, hvor fællesskabet og dannelsen var i højsæde.

De samme bevægelser gik forrest i efterkrigstiden, hvor et væld af folkeoplysende skoler og foreninger bidrog til at forsvare og styrke de demokratiske rettigheder, som for en stund var blevet sat skak under besættelsen.

I begge tilfælde formåede folkeoplysningen at give mennesker redskaber til at begå sig og tage aktivt del i den tid og det samfund, de levede i.

En jungle af bureaukratiske regler

I folkeoplysningen gør vi alt, hvad vi kan, for at afbøde de nye kriser med de redskaber, som vi har til rådighed. Der er bare ét stort problem: Bureaukrati-monsteret.

De lokale folkeoplysende skoler og foreninger bliver hver dag mødt af et virvar af forskelle regler og bureaukratisk bøvl, der hæmmer deres mulighed for at gøre en forskel for borgerne.

Kulturministeriet udgav for nylig en undersøgelse, der viser, at 46 procent af de foreningsaktive, der deltog i undersøgelsen, overvejer at holde op. Og af denne gruppe sætter 51 procent kryds i boksen ”for meget administrativt arbejde”, når de bliver spurgt til hvorfor.

Tag fat på bureaukratiet og skriv de folkeoplysende skoler og foreninger ind i regeringsgrundlaget, hvis I vil kriserne til livs

Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Det billede går igen i mange folkeoplysende foreninger, hvad enten det er aftenskoler, idépolitiske foreninger eller amatørkulturelle foreninger. I Kulturministeriets undersøgelse peger de foreningsaktive blandt andet på, at det skal gøres lettere at ansøge om tilskud hos kommunerne, og at hvidvaskreglerne skal lempes. Det er gode og konkrete forslag, som en ny regering oplagt kan tage fat på.

Samtidig er mange aftenskoler låst af en folkeoplysningslov, der ikke svarer til den tid, som vi lever i. Borgerne – ikke mindst de unge – har en hel anden tilgang til fritidsaktiviteter, end da loven blev vedtaget – hvad enten det handler om at deltage i kurser eller være med i foreningslivet bag aftenskolen.

Derfor er der også brug for en ny folkeoplysningslov, som for eksempel ikke pålægger aftenskolerne at afkræve deltagerne CPR-numre, hvis de har opsøgt et aftenskolekursus i nabokommunen.

Ved samme lejlighed bør man give aftenskolerne mere frihed til at tilbyde kurser med digital fjernundervisning. Vi bør udnytte de gode digitale erfaringer, som Covid-19 bragte med sig.

Endeligt er der brug for, at kommunerne, aftenskolerne og andre foreninger indgår i et mere tillidsbaseret samarbejde. Det bør blandt andet være mere fleksibelt og let tilgængeligt at søge tilskud til kommunale eller egne lokaler.

Det og meget andet bureaukratisk bøvl kan langt henad vejen løses i et godt samspil med kommunerne – men det kræver et koordineret samarbejde med Kulturministeriet. Så også her bør den kommende regering komme på banen. 

Folkeoplysningen kan være vores kriseafleder

Hvis vi får gjort op med bureaukrati-monsteret, og samtidig får skruet op for fleksibiliteten og tilliden, så kan vi styrke og revitalisere folkeoplysningens rolle som kriseafleder.

Vi ville blandt andet kunne sætte endnu mere turbo på den grønne omstilling via en demokratisk og handlingsorienteret borgerinddragelse i folkeoplysningens lokale fællesskaber.

Vi vil også kunne bidrage endnu mere til at modvirke de unges mistrivsel via ophold på efterskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler, frie fagskoler og højskoler. Der, hvor man sætter fokus på de unges virkelyst og udvikling. Der, hvor fællesskabet giver plads til udsyn, perspektiv og nye erkendelser. Potentialet er enormt, hvis vi kan få flere med.