Dansk Folkeoplysnings Samråd: GDPR-loven skyder foreningsspurve med paragrafkanoner

Sommerens store og små festivaler og arrangementer havde det svært i år, fordi de ikke kunne lokke tilstrækkeligt mange frivillige til. Den samme oplevelse har foreninger i det daglige arbejde. Det gælder også de folkeoplysende foreninger.

Det hele kan ikke forklares med eftervirkninger af nedlukningerne eller unges manglende interesse. Jeg er ikke i tvivl om, at det også skyldes, at det er unødigt besværligt at være bestyrelsesmedlem eller på anden måde frivillig i en forening.

For eksempel kan det koste uendelig mange timer at oprette en foreningskonto i en bank eller skifte kasserer, fordi bankerne stiller komplicerede dokumentationskrav med henvisning til loven om hvidvask. Og det er vel at mærke en helt anden type opgave end den, de frivillige har valgt lade sig engagere i.

Lidt af det samme hører vi fra de folkeoplysende foreninger, når de ikke må dele mailadresser med hinanden på grund af GDPR-reglerne. Helt ekstremt er det for lokalarkiverne, der skal indhente godkendelse fra alle, der optræder på de gamle fotos.

Det skal være nemmere at være foreningsaktiv

Aftenskolerne er også foreninger, hvor frivillige påtager sig en stor opgave som bestyrelsesmedlemmer. De fleste aftenskoler har ikke store sekretariater. Nogle drives af deltidsansatte skoleledere, som lægger frivilligt arbejde oveni for at få det til køre rundt. Fordi de brænder for skolens særlige tema og for det folkeoplysende arbejde.

De er helt afhængige af et godt samspil med kommunerne. Det kører fint mange steder. Men på nogle punkter gør loven det besværligt.

Et eksempel er den såkaldte "mellemkommunale refusion". Aftenskolerne får kommunal støtte på baggrund af undervisningsaktiviteten, men hvis en deltager kommer fra nabokommunen, skal den refundere udgiften til skolens hjemkommune. Og det kræver deltagerens CPR-nummer.

Aftenskolerne er helt afhængige af et godt samspil med kommunerne. På nogle punkter gør loven det besværligt

Per Paludan Hansen
Formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Det er besværligt i sig selv, og det er ekstra besværligt, fordi mange deltagere ikke forstår det og tøver med at udlevere deres CPR-nummer.

Det handler også om kommunal praksis. Nogle kommuner kræver mere afrapportering end det lovpligtige. Folkeoplysende foreninger og skoler har ret til at låne kommunale lokaler, men krav om ansøgning lang tid i forvejen gør det svært for en aftenskole at være fleksibel og gennemføre lige netop de kurser, der er behov for.

DFS har længe arbejdet for at gøre det nemmere at være foreningsaktiv. Det har ført til en ny vejledning til bankerne, som giver dem mulighed for at nøjes med at kræve ganske lidt dokumentation fra de fleste foreninger i Danmark. Nu håber vi, at de vil gøre brug af den mulighed.