Civilsamfundsaktør: Forældede og bureaukratiske regler koster den danske frivillighed dyrt

Som partner i Ingerfair møder jeg små som store foreninger, der lige nu kæmper for at få flere frivillige med. Mens nogle frivillige stadig ønsker at engagere sig i den traditionelle organisationsstruktur, ser vi flere og flere ønske fleksibilitet og tidsafgrænsede opgaver. Udfordringen er, at det flygtige engagement bliver bremset af bureaukrati og regler.

”Samfundet og mennesker forandrer sig konstant, mens foreninger holder fast i ‘plejer’ og fejrer mange års vedholdenhed.” Med dette paradoks opsamlede jeg et indspark til DGI i foråret, hvor jeg var inviteret til at give et bud på, hvorfor det er svært at få flere med, og hvad de mulige løsninger er.

Paradokset i at foreninger holder fast i det, de plejer at gøre, samtidig med at samfundsforandringerne buldrer afsted, er til at forstå, men svært at løse. Udfordringen er nemlig ikke, at foreninger ikke vil ændre sig. Udfordringen er, at det ikke er muligt at ændre sig. Regler og bureaukrati fastholder civilsamfundet i den organisering, som den flygtige frivillighed viger fra at engagere sig i.

Regler og bureaukrati kvæler engagementet

For at få tilskud skal du have et CVR-nummer, og de få steder du ikke skal, for eksempel i nogle kommuner, der skal du stadig have et CVR-nummer og NemKonto for at få en bankkonto, så tilskud og donationer kan blive udbetalt.

En landsdækkende forening fortalte om en donation fra en lokal fond, som ikke kunne udbetales, før den nyopstartede lokalafdeling havde sin egen konto

Og det bliver værre endnu. En landsdækkende forening fortalte om en donation fra en lokal fond, som ikke kunne udbetales, før den nyopstartede lokalafdeling havde sin egen konto. Landskontoret tilbød derfor at ’holde’ pengene, øremærket til lokalafdelingen, med separat regnskab, og udbetale efter behov, men det ville fonden ikke gå med til. Det tog over et halvt år for lokalafdelingen, før kontoen var klar og donationen kunne overføres.

Og i al den tid kunne de frivillige ikke løfte opgaven, der kostede de donerede penge, og pusten gik naturligt nok af det meste af det frivillige engagement. Hvem kan bebrejde dem?

Civilsamfundet bliver fastholdt i, at foreninger og lokalafdelinger er den eneste rigtige måde at organisere sig på. Samtidig viser frivilligundersøgelser fra blandt andet Center for frivilligt socialt arbejde, at det netop er de faste frivilligroller for eksempel i bestyrelser, der bliver sværere at rekruttere til.

Vi skal gøre det attraktivt at være frivillig

Det frivillige engagement søger derhen, hvor den frivillige oplever at gøre en forskel, kan være engageret i meningsfulde opgaver, og hvor der er en personlig interesse for sagen eller opgaven.

Der er nogle frivillige, der gerne vil sidde i en bestyrelse, men langt de fleste frivillige søger at engagere sig i en aktivitet, hvor de oplever direkte tilknytning til sagen eller målgruppen. Bestyrelsesarbejdet er for mange et nødvendigt onde, fordi det er den struktur, der nu engang er.

For at kunne tiltrække frivillige skal fremtidens organisationer kunne tilgodese de behov og interesser, de frivillige har. Når systemets regler og den stigende mængde bureaukrati spænder ben, falder motivationen og folks lyst til at engagere sig i den gode sag.

Skal vi fortsat engagere frivillige, skal civilsamfundet derfor ikke fastholdes i én rigtig måde at engagere sig på. Organisationer skal finde den bedste måde at organisere sig på for at løfte den opgave, de er sat i verden for.