Debat: Frivillige fællesskaber er vejen til bedre mental sundhed

DEBAT: Hvis danskerne skal have bedre mental sundhed, så skal der investeres i frivillige fællesskaber. Fællesskaberne ligger i den danske DNA og kan bekæmpe den stigende ensomhed, som flere danskere oplever, skriver Vibeke Koushede og Maj Morgenstjerne.

Af Vibeke Koushede og Maj Morgenstjerne
Hhv. seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, og sekretariatschef, Europæisk Frivillighovedstad 2018: Aarhus Kommune

623.000.

Det er antallet af danskere, der har dårlig mental sundhed, ifølge Den Danske Sundhedsprofil, der netop er udkommet. Alvoren i tallene er ikke til at tage fejl af. Et så højt tal er i sig selv bekymrende.

Når det samtidig viser, at det er 177.000 flere danskere med dårlig mental sundhed, siden undersøgelsen blev foretaget første gang i 2010, så kalder det for alvor på løsninger, der kan stoppe og vende udviklingen i vores mentale sundhed.

Vi ved, at hvis vi mentalt har det godt, så kan vi meget mere. Så lad os vende blikket og se på, hvad mental sundhed er, og hvordan vi finder vejen til at få bedre mental sundhed blandt os danskere.

Pilen peger på investeringer i fællesskaber og det særlige, der sker, når vi som individer bliver en del af et godt fællesskab.

Hvad er mental sundhed?
Den mest anvendte forståelse af mental sundhed og den, som WHO og Sundhedsstyrelsen eksempelvis bruger, er "en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet".

Forståelsen af mental sundhed rummer altså to dimensioner – en oplevelses- og en funktionsdimension. Mental sundhed handler om oplevelsen af at have det godt med sig selv og om at kunne fungere godt i sin dagligdag i samspil med andre.

Det er altså mere end bare fraværet af sygdom, ligesom sygdom ikke udelukker mental sundhed, og mental sundhed ikke udelukker sygdom.

Der er altså et potentiale i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske. Men når snakken går på, hvad vejen ud af mental usundhed er, så er forståelsesrammen begrænset til psykiske lidelser som eksempelvis angst og depression.

Og som følge heraf har fokus for mental sundhed været på individuel behandling og forebyggelse af risici for psykiske lidelser, uden blik for det, der skaber og fremmer god mental sundhed. 

Pilen peger mod fællesskabet
Vi mener, at det nuværende fokus er ufuldstændigt. Der mangler en helt central opmærksomhed på betydningen af vores sociale relationer og værdien af fællesskabet. Denne ufuldstændighed bliver desværre også tydelig, når vi ser på studier i mental sundhed.

I Danmark har vi haft et snævert fokus på psykiske lidelser og symptomer og altså et fravær af den positive forståelse af, hvad mental sundhed egentlig er.

En undtagelse er undersøgelsen 'Danskernes Trivsel 2016', foretaget af Statens Institut for Folkesundhed. Undersøgelsens resultater er meget interessante: Personer, der gør noget aktivt og meningsfuldt og gør det sammen med andre, har op til fire gange så høj sandsynlighed for at have høj mental sundhed. 

Sammenholder vi resultaterne af disse to store danske undersøgelser, Danskernes Trivsel og Den Danske Sundhedsprofil, så danner de et samlet billede, der viser tendenserne og samtidig peger på løsningerne.

Stigende ensomhed er en af de triste tendenser, som Den Danske Sundhedsprofil har kunnet tegne, mens undersøgelsen har været foretaget i perioden 2010 til 2017.

Flere og flere voksne danskere oplever at være alene, selv om de mest har lyst til at være sammen med andre. Det gør sig særligt gældende blandt de helt unge, hvor op mod hver 10. oplever uønsket ensomhed.

Her tilbyder fællesskabet sig som ensomhedens logiske modpol og som en vej mod en bedre mental sundhed. Men hvordan fremmer vi fællesskabet?

Igen skal vi bevæge os væk fra, at fokus alene er på individet, og i stedet målrettet investere i at skabe rammer og en kultur, der dyrker fællesskabet. Vejen til mental sundhed går igennem os alle, måske særligt dem, der allerede er en del af fællesskabet!

Lad os dyrke de frivillige fællesskaber, det ligger i vores DNA
Vi danskere har frivillighed i blodet, og vores fælles historie om foreningsdanmark er også fortællingen om, hvordan vi altid har samlet os i frivillige fællesskaber. Derfor kan man næsten snakke om at gå 'back to basic' og dyrke de frivillige fællesskaber, som vi har tradition for.

Et netop udgivet internationalt studie bekræfter effekten af de frivillige fællesskaber. Studiet viser, at mennesker, der laver frivilligt arbejde, har et bedre helbred end mennesker, der ikke gør. Faktisk har frivillige et lige så sundt helbred som fem år yngre ikke-frivillige.

ABC for Mental Sundhed og Aarhus som Europæisk Frivillighovedstad 2018 har indgået et samarbejde om at udbrede synspunktet. At se på, hvordan vi kan styrke danskernes mentale sundhed gennem frivillige fællesskaber, og hvordan vi kan udvikle redskaberne til at invitere dem, der står udenfor, ind i fællesskaberne.

Fællesskabet for mental sundhed
Hvis vi skal vende den triste udvikling i vores mentale sundhed, som Den Danske Sundhedsprofil har tegnet det sidste årti, kræver det, at vi udvider vores fokus og vender pilen mod, hvad det er, der giver os mental sundhed.

Og her ser vi fællesskabet som en stor del af svaret. Det virker jo umiddelbart simpelt. Men kunne vi blot sige 'Start med dig selv og skab et fællesskab' – hvor svært kan det være? Men det er ikke simpelt, så havde vi gjort det for længst.

Hvis vi skal asfaltere vejen fra udenfor til fællesskabet kræver det forståelse, opmærksomhed og investeringer i at få de bedst mulige vilkår for frivilligheden og fællesskabet. Og det kræver investeringer i en kulturforandring, hvor den enkelte føler, at det er både nemt og muligt at tage et medborgeransvar for fællesskabet.

Forrige artikel Hjerteforeningen: Frivillige kan styrke kampen mod ulighed i sundhed Hjerteforeningen: Frivillige kan styrke kampen mod ulighed i sundhed Næste artikel Debat: Mangfoldighed skal være mere end et buzzword hos frivillige Debat: Mangfoldighed skal være mere end et buzzword hos frivillige
  • Anmeld

    Bjarke Malmstrøm Jensen

    Oplvelse og funktions dimension af frivillige fællesskaber

    Det er et stort fremskridt hvis "mental sundhed" kan løftes ind som et centralt begreb i medierne og debatten om den negative tendens i danskernes mentale sundhed.
    Her bliver jeg nysgerrig efter at vide mere om "frivillige fællesskaber". Mit arbejde med især unges (15-30år) mentale sundhed er, at mange fællesskaber måske nok fungerer som frivillige, men opleves i større eller mindre grad som tvungne. Det kan også gælde foreninger, idrætsklubber eller at arbejde som frivillig. Det tvugne ligger i diskurser om personlig udvikling eller sundhed, eller i at have et godt C.V. I forhold til ovennævnte projekt i Århus, foreligger der så undersøgelser eller vejledeninger vedr. frivillige foreningers profilering og rekruttering og ikke mindst hvilke faktrorer, der fremmer inklusion i frivillige fællesskaber?