Direktør i Nordea-fonden: Vi skal være den brede fond for hele folket

ZOOM: Nordea-fonden snævrer sin strategi ind, men uden at gå på kompromis med bredden i uddelingerne. Fonden vil fremover fokusere på småbørnsområdet og på at få flere danskere ud i naturen. Og så får lokale initiativer lettere adgang til fondens midler.

Hvordan kan man snævre ind, samtidig med at man fastholder sin bredde?

Det lyder som et forsøg på at løse cirklens kvadratur. Alligevel er det præcis den øvelse, Nordea-fonden har været igennem med sin nye strategi.

”Jeg tror, det har været svært for mange at finde frem til kernen i det, vi interesserer os for, fordi vores fokus har været for bredt. Og så spilder man en masse tid som ansøger med at skyde med spredehagl,” siger Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen.

Han fortsætter:

”Vores nye strategi handler om at gøre det lettere at afkode, hvad vi står for, uden at fokuseringen går ud over det brede perspektiv. Vi vil stadig være fonden for folket – den brede fond. Men det skal være nemt for vores kunder at forstå, hvad vi støtter, og hvordan man får fat i pengene.”

Friluftsliv og små børn
Fondsdirektøren tager imod i den gamle købmandsgård, Heerings Gaard, på Christianshavn. På den kvadratiske gårdsplads afstenede 200 kvinder frem til 1950’erne kirsebær til familien Heerings kirsebærlikør.

Efter virksomhedens konkurs i slutningen af 1970’erne overtog Privatbanken bygningerne, og i dag er den klassicistiske købmandsgård fra 1785 hjemsted for en af Danmarks største fonde.

I et vindue ud mod gårdspladsen står et åbent pennalhus på højkant. Indeni ligger sirligt spidsede farveblyanter på række og signalerer, at her er der orden i pennalhuset.

”Det er det derude, det handler om,” siger Henrik Lehmann Andersen og peger ud af vinduet:

”Vi skal have flere danskere ud under blå himmel, så vi kan få flere naturoplevelser ind i hverdagen.”

Og ikke mindst de små danskere skal ud i naturen, må man forstå. For med slagsætningen ”Flere børn, der blomstrer”, vil Nordea-fonden sætte fokus på småbørnsområdet og støtte aktiviteter for de 0-6-årige.

”Der har i et stykke tid været noget opmærksomhed på tidlig indsats – også fra politisk hold. Og vi har jo også set alliancen omkring Småbørnsløftet. Men området har ikke rigtig fået volumen endnu. Så vores rolle, som vi ser den, er at bidrage til det samlede træk på området,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Vores penge redder ikke verden
Nordea-fonden uddeler rundt regnet en halv milliard kroner om året – sidste år dog noget mere – og forventer inden for de næste tre år at uddele halvanden milliard.

Tidligere var fonden lidt over det hele inden for rammerne af ”Det gode liv” – en formulering med vide rammer til at støtte såvel udstillinger på større museer som belysning på stier i Søndermarken, digitalisering på Statens Museum for Kunst og maddannelse hos skolebørn. 

Retningen med det gode liv, fællesskaber og aktiviteter er fastholdt. Men fokus i den nye strategi er noget snævrere end før. Tilspidsningen til trods har fonden ingen intentioner om at ende med et sylespidst fokus, der sigter mod at løse en specifik samfundsudfordring, forsikrer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi har ingen interesse i at blive snævre på en måde, hvor vi kommer til at fokusere på en bestemt problematik. Vi tror ikke på, at vi kan redde verden," siger han:

”Det er politisk vilje og de stærke kræfter i blandt andet vores civilsamfund, der redder verden. Med vores penge kan vi understøtte nogle bevægelser, men det er ikke pengene, der redder verden. Og det er penge, vi bidrager med – hverken mere eller mindre.”

Vi skal være attraktive for ansøgerne
Der er ingen revolutioner i Nordea-fondens nye strategi. Henrik Lehmann Andersen pointerer, at fonden ikke har været ude at opfinde nye problemstillinger, som den vil positionere sig på.

”Vi er ikke eksperterne, der har behov for at finde på noget nyt. Vi vil hellere understøtte de bevægelse, som vi har set i samfundet."

Tværtimod har fonden lyttet til de meldinger, fonden har fået fra samarbejdspartnere og ansøgere.

”Det, vi har lavet de senere år, er ikke gået så ringe endda. Derfor er der ikke grund til at lave så meget om, men der er grund til hele tiden at have et øje på, hvor ansøgermiljøerne bevæger sig hen, og hvordan de skal opfatte os som attraktive,” siger Henrik Lehmann Andersen.

”Min tilgang er, at vi er en butik med varer på hylden, som nogen skal finde attraktive. Nogle synes, det er helt åndssvagt, når jeg siger det, for selvfølgelig er penge attraktive, men det er meget vigtigt, at vores støtte foregår på ansøgernes præmisser. De skal se os som attraktive samarbejdspartnere og ikke indrette deres virkelighed efter os,” siger han.

Museer skal tænke nyt for at få penge
Nogle bliver dog nødt til at justere deres verdensbillede, hvis de vil gøre sig håb om fondsmidler, pointerer Henrik Lehmann Andersen.

”Der er nogen, der bliver sorteret fra – også typer af projekter, vi tidligere har støttet. For eksempel store udstillinger på museer,” siger direktøren.

Den slags udstillinger er der ikke længere det samme behov for at støtte, vurderer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi får færre ansøgninger, og de projekter, vi får præsenteret, er for søgte. Det er projekter, der opstår, fordi muligheden for at få penge er der. Derfor er det ikke så nødvendigt for os at engagere os i dem, som det har været,” siger han.

Til gengæld vil Nordea-fonden gerne give penge til kulturinstitutioner, der laver aktiviteter for de helt små eller bringer gæsterne ud i naturen.

”Når nu et kunstmuseum har fokus på de danske landskabsmalere, så få os for dælen ud i landskaberne og hjælp os med at se og forstå skønheden i landskaberne i stedet for at lade os stå indenfor og kigge på malerierne, for at give et konkret eksempel,” siger Henrik Lehmann Andersen og tilføjer:

”Men vi vil også støtte museer, som laver ting på museet for de helt små børn og har et klart pædagogisk sigte med det.”

Lokale fællesskaber står godt
Lokalt funderede projekter får derimod bedre adgang til midlerne fra fonden, fortæller Henrik Lehmann Andersen.

I forvejen har Nordea-fonden en lokalpulje, der giver penge til mindre projekter, som ifølge direktøren skaber stor værdi for små, lokale foreninger. Men også mellemstore projekter, som kan skabe liv i lokalområder og føre til dannelsen af nye fællesskaber, skal have adgang til støtte.

”Der har været en tendens til, at afstanden voksede mellem de små, lokale projekter og de helt store, forkromede ting. Der opstod et ingenmandsland mellem projekterne til under 100.000 kroner og dem til fem millioner – også hos os,” siger Henrik Lehmann Andersen og fortsætter:

”Og der vil vi gerne prøve at støtte mangfoldigheden i projekter, som er relativt små i det globale billede, men som kan være store i lokal eller regional sammenhæng. Og så vil vi gerne suge viden ud af dem og få den delt ved at samle folk til store arrangementer, hvor de møder hinanden og bliver inspireret.”

Særligt projekter, der stimulerer fællesskab, er godt stillet, pointerer han.

”For os handler det meget om at bringe de små fællesskaber ind i de store fællesskaber. Når mennesker engagerer sig i tværgående sociale fællesskaber, får de en væsentlig dannelse. Og det er uanset, om de svage spiller sig ind i de stærke fællesskaber eller omvendt. Man vinder, lige meget hvem man er,” siger Henrik Lehmann Andersen:

”Jo mere indsigt du har i vores samfunds forskellige sider, jo klogere, dygtigere og bedre et menneske bliver du.”

Forrige artikel DF afviser at støtte ngo'er, der kæmper for retsstat og demokrati DF afviser at støtte ngo'er, der kæmper for retsstat og demokrati Næste artikel Formand foreslår nyt ministerium: Formand foreslår nyt ministerium: "Vi har vænnet os til, at det civile har en sekunda-agtig position"