Direktører i praktik for at styrke børne- og ungeområdet

OPINION: Igen i denne uge beretter Henriette Christiansen fra Egmont Fonden om sin praktikturné rundtom ude i virkeligheden – denne gang med kommunalt islæt. Hun og en samarbejdspartner skriver her om, hvordan de har søgt at lære af hinanden i deres fælles ambition om at styrke den tidlige indsats på børneområdet.

Direktørerne Henriette Christiansen og Kenneth Kristensen har været i praktik hos hinanden for at blive klogere på de langsigtede indsatser for de helt små - med afsæt i Dragør.
Direktørerne Henriette Christiansen og Kenneth Kristensen har været i praktik hos hinanden for at blive klogere på de langsigtede indsatser for de helt små - med afsæt i Dragør.Foto: Peter Elmholt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Kristensen og Henriette Christiansen
Hhv. kommunaldirektør i Dragør Kommune og direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration

Kommuner og fonde bliver i disse år i stigende grad partnere i en fælles stræben efter at forbedre velfærden for borgerne. De to typer organisationer har naturligvis helt forskellige samfundsmæssige roller, og det gælder da også Dragør Kommune og Egmont Fonden. Men begge har de store ambitioner om at bidrage til en positiv velfærdsudvikling – ikke mindst på børne- og ungeområdet.

Vi brugte en uges tid på at være i praktik hos hinanden for bedre at forstå hinandens roller, muligheder og udfordringer samt for at få gode ideer til, hvordan vi hver især og gerne sammen kan forbedre velfærden. Behovet for en tidlig indsats over for børn i nul-seksårsalderen var et vigtigt omdrejningspunkt i praktikken. Forhåbentlig kan vores erfaringer inspirere til, hvordan vi generelt kan blive bedre til at løfte netop den dagsorden.

Tag afsæt i tydelige problemer og klare mål
Egmont Fonden tager afsæt i det problem, at cirka 15 procent af en ungdomsårgang går ud af skolen uden de kompetencer, der skal til for at få en ungdomsuddannelse. Fondens almennyttige strategi bygger på det (verdens)mål, at alle skal kunne tage en ungdomsuddannelse i 2030. Hvis det mål skal nås, kræver det en tidlig indsats.

Fakta
I denne serie tager Henritte Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, i praktik hos flere af fondens samarbejdspartnere. Hun vil i en række fællesindlæg med de forskellige partnere dele sit faglige udbytte til inspiration for andre.

Derfor har fonden sammen med Tænketanken DEA taget initiativ til Småbørnsalliancen og Småbørnsløftet. Løftet er et udtryk for det, som man i den moderne filantropi kalder for aligned action. Det vil sige, at alle bidrager med, hvad de hver især kan for at nå et fælles mål. Målet er, at barnets første 1.000 dage er trygge og stimulerende, at alle småbørn har et godt liv, og at de udvikler de nødvendige forudsætninger for en god skolegang. De danske kommuner er meget forskellige; både hvad angår deres politiske målsætninger, og hvad angår deres rammevilkår. Derfor er aligned action også meget nyttig i den kommunale sektor, hvor dagsordenen og prioriteringerne hurtigt kan skifte.

Hver kommune er nødt til at sætte ind over for problemet med de 15 procent, og en tilgang med fælles mål og frihed til at selv at definere metoden til at opfylde målet kan være en attraktiv vej at gå. Man kender tilgangen fra FN’s verdensmål. Men vi ser et behov for at fokusere og konkretisere de lidt abstrakte verdensmål, så de bliver til at arbejde med i byrådssalen, i dagtilbuddene og i fondskontorerne. Småbørnsløftet er et eksempel på, hvordan det kan gøres.

Vi bør arbejde sammen
En tidlig indsats på børne- og ungeområdet er svær, fordi den kræver et langt, sejt træk, der rækker langt ud over valgperioden, og som koster mange velfærdskroner. Herudover er gevinsten usikker, og den tilfalder, set fra et kommunalt perspektiv, ikke i tilstrækkelig grad den kommune, som foretager investeringen. Derfor forudsætter langsigtede investeringer i udsatte børn og unge en etisk fordring i kommunerne, der i en stadig mere presset kommunal økonomi kan være næsten umulig at prioritere.

Fondene kan i den forbindelse bidrage til en løsning. De byder sig i stigende grad til som samarbejdspartnere i forhold til den tidlige indsats. Fondene kan nemlig være både risikovillige og tænke langsigtet. Til gengæld savner de demokratisk legitimitet og nærhed i forhold til borgerne. Begge dele er adelsmærker for kommunerne, der desuden skal bevare et fagligt helhedssyn på borgerne. Det er tydeligt for os, at et øget samarbejde mellem fonde og kommuner er fuldt af potentiale. Det kræver forståelse for parternes roller og en gensidig respekt.

Henriette lærte meget af at se, hvorledes hver en velfærdskrone vendes, og hvordan der arbejdes ihærdigt med kvalitetsforbedringer på børneområdet – også i en lille kommune som Dragør. Kenneth lærte meget af at se, hvordan Egmont Fonden arbejder som en katalyserende kraft i forhold til dialog og samarbejde med omverdenen, og hvordan fonden indtager en vigtig position i velfærdsudviklingen med sit klare børneperspektiv.

Velfærdsudvikling kræver ledelseskraft
Det var tydeligt for os begge, at ambitionerne om at udvikle velfærden og ikke mindst investere i en tidlig indsats kræver betydelig ledelseskraft. Dragør Kommune har et ledelsesgrundlag for hele kommunen, som beskriver nødvendigheden af sammenhæng i opgaveløsningen, resultatskabelse, dialog og af at være på forkant med udviklingen. Ledelsesgrundlaget går som en rød tråd gennem hele den kommunale indsats og fungerer som et pejlemærke i hverdagen. Ledelsesgrundlaget er en god start, men det kræver både politisk og administrativ ledelse at formulere de overordnede visioner og mål for sin indsats samt at omsætte visionerne til handling og at følge op på indsatsen.

Hos Egmont Fonden arbejder man med det på den måde, at man kontinuerligt forsøger at balancere behovet for at være ydmyg på grund af sin samfundsmæssige rolle på den ene side; og på den anden side arbejder med det komplekse problemfelt med afsæt i fondens risikovillighed. Denne balancegang kræver løbende refleksion på ledelsesniveau og i hele organisationen.

Inddrag borgerne
Til sidst kommer vi til noget af det, som optager os begge allermest; nemlig hvordan vi bedre kan inddrage borgerne i velfærdsudviklingen. Både i Dragør Kommune og hos Egmont Fonden eksperimenterer vi i disse år med nye metoder til borger- og børneinddragelse. Dragør Kommune har nedsat et rådgivningsudvalg for borgere, politikere og embedsmænd, som skal udforme et metodekatalog med forskellige borgerinddragelsesformer, som så skal tages i brug.

Egmont Fonden har udformet en børneinddragelsesstrategi, som blandt andet indebærer, at det er et krav til alle bevillinger, at de indeholder børneinddragelse, og at alle fondens egne aktiviteter inddrager børnenes stemmer. Det betyder for eksempel, at fonden årligt nedsætter børnepaneler, afholder børnetopmøde og laver kommunikationsindsatser og kampagner med afsæt i børnenes stemmer.

Vi har begge erfaret, at dette skaber en vigtig selvagtelse og ejerskabsfølelse for dem, der deltager, men også at det øger kvaliteten betydeligt i velfærdsudviklingen. Vi skal ikke lave velfærdsudvikling for borgerne, men med borgerne. Det er dog lettere sagt end gjort, og vi har derfor generelt brug for at udvikle nye metoder og dele erfaringer på tværs af sektorerne om, hvordan man gør det på en både respektfuld og effektiv måde.

Kom i gang
Praktik er nemt at organisere. Det kræver blot åbenhed og nysgerrighed. Vi har lært, at der er meget at hente ved at invitere en anden ind og selv tage ud i verden. Det giver både udsyn og indsigt, og så opmuntrer det til mere samarbejde. Det er alt sammen nødvendigt for at forbedre velfærden i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen

Selvstændig rådgiver, ph.d. fhv. kommunaldirektør, Dragør Kommune
ph.d. (Syddansk Uni.), cand.scient.soc., offentlig forvaltning, international udvikling (Roskilde Uni. 1997)

0:000:00