Erhvervsmand vil skabe nordisk marked for impact: Vi er nødt til at gøre op med vækstbegrebet

BÆREDYGTIG BUSINESS: Vi skal tænke vækst på en ny måde, mener erhvervsmand, som bringer nordiske impactvirksomheder og investorer sammen i et nonprofitinitiativ i København. Målet er at indfri verdensmålene gennem bæredygtig forretning. 

Når 50 nordiske startups torsdag mødes med 150 investorer i Børssalen hos Danske Erhverv, handler det naturligvis om penge. Først og fremmest risikovillig kapital til små virksomheder med drømme om vækst. Men der er noget større på spil: finansieringen af FN’s 17 verdensmål.

”Hvis vi tager alt fra de store kapitalforvaltere som Blackrock og J.P. Morgan ned til business angels har vi på verdensplan et sted mellem 500 og 700 billioner kroner i privat forvaltede midler. En procent af det ville være nok til at skaffe de penge, der er brug for,” siger Richard Georg Engström.

Det er ham, der bringer impactvirksomheder og investorer sammen i Børssalen gennem sit frivilligt drevne projekt The One Initiative. For ifølge Richard Georg Engström bør det ikke være et problem at finde de penge, der skal til for at sikre en bæredygtig udvikling.

Hvis der kun skal en procent til, så handler det ikke om pengene. Hvis hver investor, som har en million kroner, skal investere 10.000 kroner af dem i en bæredygtig løsning, så er det ikke pengene, det handler om. Det er løsningerne,” siger Richard Georg Engström og fortsætter:

”Det handler om at vise de kvalificerede løsninger frem – bære de virksomheder frem, som måler på det, de laver, og ved, hvilken effekt det skaber, og som samtidig er en god businesscase.”

Impact er stadig et spædt marked
The One Initiative er et nonprofitprojekt, som Richard Georg Engström driver ved siden af sit firma Impact X, der genererer og leverer data om impactvirksomheder i Norden.

Firmaet står bag et indeks, der måler virksomhederne på deres performance. Fælles for dem er, at de er kommercielle, og at deres forretning er baseret på at skabe en forskel inden for et af verdensmålene.

Blandt de 1.200 virksomheder i indekset er der firmaer, som arbejder med energiproduktion, bæredygtigt forbrug, nye og bedre sundhedsløsninger og meget andet.

Ved at måle virksomhederne på deres økonomiske performance ønsker Richard Georg Engström at give potentielle investorer mulighed for at anbringe deres penge der, hvor de gør størst positiv forskel. I hvert fald i princippet. For med de data, der er til rådighed i dag, kan man konstatere, at virksomhederne arbejder på at opfylde verdensmålene, men for langt de fleste er det ikke muligt at give en kvalificeret bedømmelse af deres reelle impact.

”Vi benchmarker dem på deres kommercielle præstation, så investorerne kan få en kvalificeret pipeline. Men vi har for lidt data til at måle deres faktiske impact,” siger Richard Georg Engström.

Han forklarer, at alle virksomhederne har en såkaldt impact statement – altså en beskrevet målsætning for, hvilken forskel de gerne vil gøre.

”Men de er ikke begyndt for alvor at måle på det endnu. Det er de færreste virksomheder, som er så sofistikerede,” siger Richard Georg Engström.

Bæredygtig investering vil blive normen
Visse løsninger er ganske lette at måle på, forklarer han. Den svenske virksomhed Altered sælger for eksempel en vandbesparende dyse, som kan monteres på alle vandhaner. Her kan man direkte måle reduktionen i vandforbruget og gange med antal solgte enheder.

Anderledes vanskeligt er det at måle på socialområdet, hvor effekten af en indsats, der for eksempel skal styrke fattige børns muligheder i uddannelsessystemet, først kan måles langt ude i fremtiden.

”Det er klart, at det bliver større og mere komplekst, når det handler om løsninger, der først har en samfundseffekt længere henne ad vejen,” siger Richard Georg Engström.

Men de målinger kommer, mener han og peger på, at for eksempel Den Sociale Kapitalfond er godt på vej i udviklingen af metoder til at måle på sociale interaktioner.

”Inden for ti år kommer vi til at have indekser på CO2, vindenergi, social inklusion og meget andet, så investorerne kan sætte penge inden for det område, de vil gøre en forskel på, og vide, hvilken impact de skaber,” siger Richard Georg Engström.

De kommende indekser over såvel økonomisk som bæredygtig performance vil blive en standard for investering, mener han.  

”Om ti år vil man ikke kunne investere, hvis ikke man sætter penge i virksomheder, som enten har en god løsning på verden, eller som minimum driver virksomheden, så de passer på medarbejderne og miljøet og har styr på deres leverandørkæde,” siger Richard Georg Engström.

Benchmark på sparet CO2 per krone
Som et eksempel på, hvordan de indekser vil fungere, fremhæver han arbejdet med madspild i det danske firma Too Good To Go.

De har lanceret en app, der viser forbrugerne, hvor de sidst på dagen kan købe madvarer, som butikkerne ellers ville smide ud, til reducerede priser.

I Norden findes der en håndfuld virksomheder, som arbejder ud fra samme tankegang. Og de opgør alle på deres hjemmeside, hvor meget madspild de reducerer, og hvor meget CO2 de sparer.

”De data kan man sammenligne, og når man sammenholder dem med virksomhedernes driftsomkostninger, så kan man måle på, hvor meget CO2 de sparer per krone. Og på den måde kan man benchmarke på den dobbelte bundlinje. Det er der, vi gerne vil hen,” siger Richard Georg Engström.

En gateway til Norden
Hans eget indeks – uperfekt, som det endnu er – er grundlaget for udvælgelsen af de 50 virksomheder, som mødes i Børssalen torsdag. Og Richard Georg Engström er helt på det rene med, at han og hans firma må stå på mål for udvælgelsen.

”Det er klart, og der vil sikkert være folk, som kritiserer os. Men vi må bare sige, at der ikke findes et effektivt system i dag. Så derfor har vi målt virksomhederne på objektive økonomiske data og vurderer deres impact på baggrund af de tilgængelige oplysninger,” siger han.

Ved arrangementet vil hver virksomhed blive matchet med tre investorer ad gangen i to rundbordssamtaler. Og der er stor interesse fra investorerne, fortæller Richard Georg Engström.

”Der er meget få venturefonde, der arbejder med impact i Norden på nuværende tidspunkt, men der er stor interesse og nysgerrighed, og vi har måttet afvise investorer, fordi vi ikke havde plads,” siger han.

Investorerne kommer primært fra Norden, men omkring 30 er rejst til København fra USA, Brasilien, De Arabiske Emirater, Singapore og en række europæiske lande, fortæller Richard Georg Engström.

Dermed bliver arrangementet en slags præsentation af det nordiske smørrebrødsbord på impactområdet.

”Norden har et godt ry, fordi vi altid er lykkedes med at kombinere velfærd med forretning. Derfor bliver det her en slags gateway til Norden, hvor man kan se et kurateret udvalg. Samtidig bliver det en gateway ud til verden for virksomhederne. Vi forsøger at skabe en tovejs kontakt mellem Norden og verden,” siger Richard Georg Engström.

Et opgør med vækstbegrebet
Det er første år, The One Initiative løber af stablen. Og Richard Georg Engström håber, det bliver en tilbagevendende begivenhed, der kan udvikles videre sammen med de andre aktører i det nordiske impactmiljø.

”Jeg håber, at flere i Danmark vil bygge videre på det – måske i en lille forening med støttepartnere, så det fortsat kan drives nonprofit,” siger han.

For ham er initiativet en del i et større arbejde med at få de mange spirer, der vokser frem overalt, til at blive et decideret impactmarked.

Og det er et nødvendigt led i det, der for Richard Georg Engström er det helt overordnede mål.

”Vi er nødt til at gøre op med vækstbegrebet, som vi kender det,” siger han og fortsætter:

”Vi har en gud i verden i dag, og det er vækst. Alle andre guder har vi afmonteret. Men væksten påvirker jo også samfundet i form af overforbrug og umådeholdent brug af ressourcer og en masse andre skadelige fodaftryk.”

Men samtidig har menneskerne en iboende trang – også han selv – til at se ting vokse, og det fordrer, at vi begynder at gå anderledes til vækst.

”Venturefonde og business angels vil gerne accelerere deres investering op til tre-fem gange på få år. Det er mange hundrede procent. Det er en grådighed, at vi vil yngle penge af penge. Og det bliver vi nødt til at gøre op med,” siger Richard Georg Engström og fortsætter:

”Det er fint nok at forvalte sine penge på en måde, så de bliver lidt flere, men vi bliver også nødt til at investere i en anden type vækst, der har flere ben at gå på. Vi kan faktisk investere i virksomheder − og endda med god fortjeneste − der har løsninger på det, som skader verden.”

Og det, pointerer han, har ikke det mindste med filantropi at gøre. Det er ren kapitalisme, bare i en anden form.

”Vi kan stadig tjene penge på vores investeringer. Det kan godt være, vi ikke kan tjene lige så mange penge, men mange af disse virksomheder giver et lige så godt afkast som dem, vi ellers investerer i. Og vi er nødt til at gå denne vej og gøre op med den uhæmmede vækst. Det er min personlige mission,” siger Richard Georg Engström.

Forrige artikel Kinesisk filantropi: På grænsen mellem tilskud og tillid Kinesisk filantropi: På grænsen mellem tilskud og tillid Næste artikel Direktørskifte i Trygfonden: Gurli Martinussen stopper til efteråret Direktørskifte i Trygfonden: Gurli Martinussen stopper til efteråret