Fælles nordisk opråb til EU-kandidater: Sportens fair konkurrence og solidaritet er truet

Solidaritet, borgerligt engagement og frivilligt arbejde

Når det næste Europa-Parlament drøfter finansieringsprogrammer og EU-politikker om for eksempel den grønne omstilling, bør det tage hensyn til idrættens rolle og muligheder.

Siden 2009 er idræt blevet indskrevet i Lissabon-traktaten, som anerkender dens særlige karakter, dens strukturer baseret på frivillig aktivitet og dens sociale og uddannelsesmæssige funktion.

Det er vigtigere end nogensinde, at de nordiske kandidater er med til at værne om den særlige position, så idrætten fortsat kan bidrage til både sundhed og sammenhængskraft på tværs af EU. 

Hans Natorp
Formand for DIF (Danmarks Idrætsforbund)

Den nordiske måde at organisere idrætten på er et fremragende eksempel på den europæiske sportsmodel, som er unik i sin struktur og filosofi og baseret på principperne om solidaritet, borgerligt engagement og frivilligt arbejde.

Modellen, hvor hver idrætsgren styres af et enkelt organ, sikrer, at de samme regler gælder for alle atleter og konkurrencer, og at der ligger en sportslig merit og integritet til grund for den sportslige succes.

Anerkendelsen, beskyttelsen og styrkelsen af denne model gennem EU-politikker er et spørgsmål om at bevare vores stærke traditioner og den folkelige opbakning og også opretholde et system, der yder et betydeligt bidrag til et stærkt samfund. Alene i de nordiske lande engagerer idrætten knap 2 millioner frivillige.

Beskyt den europæiske sportsmodel

I nyere tid er modellen blevet udfordret på en måde, der kræver samarbejde mellem idrætsbevægelsen og offentlige myndigheder for at beskytte og styrke den for fremtiden. Problemet blev bragt frem i lyset af tre afgørelser fra EU-Domstolen i december 2023, herunder den bredt omtalte sag om forsøget på at etablere en kommerciel udbryderliga i fodbolden, den såkaldte ’European Super League’.

Afgørelserne sætter spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad idrætsorganisationerne kan styre og sætte rammen om deres sport. De har åbnet en ny debat om, hvor præcis grænserne ligger mellem idrættens autonomi og europæiske frie markedsprincipper.

Ethvert skridt mod at nedbryde den europæiske sportsmodel skal betragtes som meget alvorligt, da det går på tværs af principperne om fair konkurrence og en økonomisk model, der også tilgodeser græsrødderne.

Derudover risikerer det at undergrave den offentlige opbakning, der har så stor betydning for de stærke fællesskaber, som idrætten er garant for.

Den nordiske idrætsbevægelses DNA

Social bæredygtighed er dybt forankret i DNA'et for den nordiske idrætsbevægelse. Idrætsorganisationerne yder betydelige bidrag til samfundet med hensyn til for eksempel folkesundhed, demokrati, inklusion og sammenhængskraft.

Og selvom idrætten aldrig bliver bæredygtig i sin grundsubstans, går vi langt for at mindske aftrykket, blandt andet ved at designe, bygge og vedligeholde idrætsfaciliteter på den mest holdbare måde muligt.

Ethvert skridt mod at nedbryde den europæiske sportsmodel skal betragtes som meget alvorligt.

Hans Natorp
Formand for DIF (Danmarks Idrætsforbund)

Derfor bør idræt og idrætsfaciliteter inkluderes i reformprogrammer og EU-fonde for at fremskynde den grønne omstilling.

Dette ville i høj grad støtte arbejdet med at gøre sporten mere bæredygtig i de nordiske lande samt øge bygning og renovering af sportsinfrastruktur, hvilket giver bedre plads til aktiviteter, der har stor værdi på flere bundlinjer for vores samfund.

Det har altså aldrig været vigtigere for idrætten, at vi har EU-kandidater, der er klar til at tage kampen op.

Og vi håber, at de nordiske kandidater er klar på at bringe vores gode erfaringer og værdier med ind i det nye parlament.