Forfatter: Danmark er ved at smide et kæmpe erhvervseventyr på gulvet

INTERVIEW: Ved at lette medarbejderes adgang til at eje virksomheder kan vi vende coronakrisen til et erhvervseventyr. Så hvorfor tøver staten, spørger Anders Pinstrup Jørgensen, som er aktuel med bogen 'Medejer'.

Erhvervslivet skranter, og tusinder af arbejdspladser er i fare efter coronaens hærgen, men med enkle greb kan vi afbøde krisens skadevirkninger. Og vi kan ovenikøbet lægge grunden til en langsigtet erhvervssucces og styrke vores demokrati i samme ombæring. Det kræver blot, at vi gør det lettere for ansatte at overtage lukningstruede virksomheder.

”Tidspunktet er godt. Der er et fuldstændig åbent vindue. Så hvis man gør noget nu, har man mulighed for at redde arbejdspladser og sikre en udvikling af nye, stærke, demokratiske, innovative virksomheder,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han er direktør for organisation og medlemmer i tænketanken Demokratisk Erhverv og forfatter til bogen 'Medejer'. I den argumenterer han med baggrund i forskningen på området for, at Danmark burde have flere af den type demokratiske virksomheder. Simpelthen fordi det betaler sig.

”Medarbejderejede virksomheder har et særligt krisepanser. De kan bære befolkninger og virksomheder ud af kriser på en helt anden måde, end andre virksomheder kan. Og samtidig er de i gennemsnit mere produktive end konventionelle virksomheder,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Staten bør stille garanti for lån
I de første måneder af coronakrisen er ledigheden i Danmark steget med 50.000, og intet tyder på, at det stopper her. Det gør medarbejdereje til et særligt oplagt redskab at tage i brug nu, hvor vi står over for en krise af ukendt dybde, mener Andreas Pinstrup Jørgensen.

Derfor bør staten tage teten med og anspore til, at ansatte kan overtage coronaramte virksomheder og dermed redde deres arbejdspladser. Det kunne for eksempel være i form af en statslig lånegaranti.

”Det er så oplagt. I en krisetid som den, vi er i nu, skal staten gå ud og stille garanti for lån, så medarbejderne kan købe en virksomhed, som er i problemer. Det skal vi have nu,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Han pointerer, at det ikke engang vil koste penge.

”Man skal bare stille en garanti for de banklån, medarbejderne tager. Det kunne man gøre her og nu. Det er en no-brainer,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Danmark sakker bagud
Danmark har en lang tradition for demokrati i erhvervslivet. I slutningen af 1800-tallet blomstrede andelsbevægelsen og den kooperative bevægelse op og førte giganter som Coop, Danish Crown og Arla med sig.

Men som Altinget tidligere har beskrevet, gled demokratiet med tiden fra førersædet til bagsædet for til sidst at ligge i baggagerummets mørke.

Anderledes er det gået andre steder i verden.

I USA er antallet af helt eller delvist medarbejderejede virksomheder steget fra 1.600 i 1975 til 11.000 i 2013.

I Spanien er der skabt 16.000 nye medarbejderejede virksomheder siden finanskrisen i 2008.

Og i Storbritannien indførte David Camerons regering incitamenter, der har gjort medarbejderejede virksomheder til en af de hurtigst voksende virksomhedsformer i årene fra 2014 til 2017.

I Danmark sker der derimod ikke noget. Og det er ikke blot paradoksalt, vores erhvervsdemokratiske historie taget i betragtning. Det er synd og skam. For ved at sidde med hænderne i skødet forspilder vi nogle muligheder for at skabe modstandsdygtige virksomheder, som bliver i landet, mener Andreas Pinstrup Jørgensen.  

”Danmark spiller sig nogle fantastiske muligheder af hænde ved ikke at tage det her aktivt op – og særligt nu under coronakrisen, hvor vi har en mulighed for at bruge medarbejdereje som et effektivt redskab til finansiel genopretning,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Medejerskab skaber iværksætterånd
At lade de ansatte overtage skrantende virksomheder giver en gevinst her og nu, fordi man redder arbejdspladser. Men derudover viser forskningen, at den type virksomheder er mere produktive end andre, påpeger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Det skyldes, dels at medarbejderne får indflydelse på deres arbejdsplads, men også at de får andel i et eventuelt overskud. Samtidig har de interesse i at undgå, at virksomheden taber penge.

”Der er en energi i medejerskab – en helt særlig motivationsfaktor,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen:
”Du kan se det ved, at husejere nusser og pudser om deres huse og gør carporten klar, mens lejere ikke har den samme motivation til at gøre noget ved deres boliger. For måske er det ikke dem, der sidder i boligen i fremtiden.”

Og på samme måde er det i en virksomhed, der er ejet af de ansatte, mener han.

”De har hånden på kogepladen, og de er villige til at lægge al deres kraft og energi i at få virksomheden til at fungere, ligesom de er mere tilbøjelige til at gå ned i løn for at sikre, at virksomheden overlever. Medejerskabet skaber en helt særlig iværksætterånd,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Tillægsgevinst: Lighed, demokrati og lokal udvikling
De faktorer betyder, at medarbejderejede virksomheder typisk har en lang levetid. Dermed bidrager de til at skabe stabilitet i erhvervslivet – og således også i beskæftigelsen.

Og så er der de tre tillægsgevinster – som i Andreas Pinstrup Jørgensens optik er mindst lige så vigtige:

  • Når økonomien i den private sektor bredes ud på flere hænder, bidrager det til den økonomiske lighed.
  • Medarbejderne får demokratisk dannelse gennem beslutningsprocesserne på virksomhederne.
  • Virksomhederne bliver mere lokalt forankrede og får et stærkere incitament til at bidrage til det lokalområde, medarbejderne bor i.

Tre veje til mere medarbejdereje
Ifølge Andreas Pinstrup Jørgensen er der altså både økonomisk og demokratisk tungtvejende argumenter for, at vi skal have flere virksomheder, der ejes og drives af de ansatte. Men det kræver, at staten skaber de nødvendige vækstvilkår. Og de er mildt sagt ikke til stede, mener han.

”Situationen i Danmark er ekstrem,” siger Andreas Pinstrup Jørgensen og illustrerer det med en anekdote.

Et af medlemmerne i tænketanken Demokratisk Erhverv henvendte sig i sin opstart til Skat med et ønske om at starte et a.m.b.a (andelsselskab med begrænset ansvar, red.).

”De fik svaret: ’Nå, for søren, de sidste to medarbejdere, der vidste noget om det, er lige flyttet til Bornholm. Så kan I ikke lave et anpartsselskab i stedet?’” siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Og situationen er ikke blevet bedre siden da.

Derfor opfordrer han til, at der dannes en enhed i Erhvervsstyrelsen, som kender til de demokratiske virksomhedsformer og kan hjælpe nye iværksættere i gang.

Ud over det foreslår han en erhvervsdemokratisk investeringsfond – for eksempel i regi af Vækstfonden – som kan bidrage med startkapital.

Og så bør der indføres begunstigelser, som man kender det fra England, så skatten ved overdragelse af en virksomhed fra en ejer til de ansatte eksempelvis kan udskydes og give plads til investeringer i virksomheden.

Ingen af delene kræver ny, stor erhvervslovgivning, pointerer Andreas Pinstrup Jørgensen. Politisk er det lette greb, som kan gøde jorden for et demokratisk erhvervseventyr. Og samtidig mildne det potentielle ragnarok, der truer erhvervslivet lige nu.

"Hvis ikke vi gør noget nu, risikerer vi at en lang række virksomheder går konkurs. Virksomheder, der ikke var gået konkurs under normale omstændigheder, og som vil klare sig om blot et par måneder,” siger Anders Pinstrup Jørgensen og fortsætter:  

”De store skal nok få hjælp, men hovedparten af vores små og mellemstore virksomheder har brug for, at nogen, der forstår dem, griber ind. Og hvem forstår dem bedre end medarbejdere, forbrugere og leverandører? De bør have mulighed for at kunne drive dem videre i andelseje." 

Forrige artikel Med 14 initiativer vil Venstre styrke det danske foreningsliv Med 14 initiativer vil Venstre styrke det danske foreningsliv Næste artikel Bred aftale fordeler 220 millioner til sommeraktiviteter for børn Bred aftale fordeler 220 millioner til sommeraktiviteter for børn
IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IT-startup: Vi vil give en milliard mennesker adgang til uddannelse

IMPACT: Alle har ret til ordentlig uddannelse, mener Andreas Piculell. Han har bygget en læringsplatform, der retter sig ind efter elevernes niveau. Nu beder han ngo'er om hjælp til at brede platformen ud på steder, hvor der ikke er adgang til uddannelse.