Forlagene sagde nej: Så crowdfundede Camilla sin egen børnebog

GRÆSRODSBOG: Forlagene ville ikke udgive Camilla Kaj Paulsens børnebog, så hun tog sagen i egen hånd og finansierede sit bogprojekt via en crowdfunding og en fondsdonation. Brug dit netværk, og lad din passion skinne igennem i fondsansøgningen, lyder to af rådene fra den nybagte forfatter.

Da 29-årige Camilla Kaj Paulsen havde læst alle de klassiske børnebøger med sin datter, opdagede hun et hul i pensum.

Og inden hendes datter skulle starte i børnehaven, ville den kultursociolog-uddannede mor derfor bruge bøgernes verden til at lære sin datter om, hvorfor nogle af de andre børn i børnehaven nogle gange spiser noget andet, ikke fejrer jul, ser anderledes ud og hedder noget andet end Signe, Alexander, Rasmus og Emma.

Så Camilla Kaj Paulsen gik på biblioteket og efterspurgte bøger i børnehøjde om kulturmøder. Josefine Ottesens børnebog om havenisserne, der må flygte fra hus, hjem og havens tryghed og er skrevet med henblik på at tale med børn om, hvordan det eksempelvis er at være på flugt, var umiddelbart det, der var.

Men Camilla Kaj Paulsen efterspurgte noget andet.

Der manglede en bog om kulturmøder i institutionslivet, tænkte Camilla Kaj Paulsen. En bog om, hvorfor det ifølge Camilla Kaj Paulsens mening er forkert, at tuschens hudfarve egentlig har lige præcis den farve, den har. Om hvorfor de fleste bamser i børnehaven er hvide i huden. Og om det er leverpostej eller falafel, der smager bedst.

Den dag på biblioteket opstod idéen til at skrive bogen om de to piger Nour og Noras første dag i børnehaven. Camilla Kaj Paulsen lægger i dag ikke skjul på, at bogen er skrevet på baggrund af en indignation over den eksisterende integrationsdebat og ønsket om at levere et personligt bidrag til integrationen.

“Bogen er mit bidrag til at gøre noget reelt. Tit skriver man bare en facebookopdatering, hvis der er noget, man er utilfreds med. Men det her var en mulighed for at skabe en reel forandring,” fortæller Camilla Kaj Paulsen.

Eneste lille problem var, at Camilla Kaj Paulsen aldrig havde skrevet og fået udgivet en bog før.

Hjælp fra Cirkeline
Først gik Camilla Kaj Paulsen den klassiske vej og henvendte sig til flere forlag, som alle afviste at udgive historien. Dernæst fik hun en redaktør til at læse den igennem, der kritiserede bogens titel med en begrundelse, der blot motiverede hende yderligere:

“Jeg husker særligt en redaktør, som sagde, at bogens titel, Nour og Noras første dag i børnehave, ikke er noget, der giver så god genklang, fordi Nour ikke er et særlig dansk navn, så det kan være svært at sige, når man skal have bogen,” fortæller Camilla Kaj Paulsen, der har skrevet bogen, mens hun var på barsel.

Den kommentar tændte blot en yderligere gnist i forfatterens motivation. Det var dér, hun sig besluttede for, at bogen skulle hedde Nour og Nora, og at Nour skulle stå først.

Men i stedet for at skrive en utilfreds statusopdatering på Facebook, skrev hun ud i samme medies ekkokammer efter hjælp til fonde, legater, trykmuligheder og “seje mennesker”, der kunne forvandle bogen fra brødtekst i et Word-dokument til at stå på reolerne i landets børnehaver og børneværelser.

Og én ting har Camilla Kaj Paulsen lært, fortæller hun over telefonen, mens bøgerne om Nour og Nora bliver leveret i stakkevis på europaller til forældrenes garage i Roskilde:

“Man har virkelig flere ressourcer i sit netværk, end man tror. Man skal bare turde spørge folk, så vil de fleste gerne hjælpe,” siger hun.

Efterfølgende begyndte det at vælte ind med forslag: Har du overvejet at starte en Kickstarter? Prøv at skrive til en af dem fra Venligboerne. Har du tjekket det her forlag ud?

Samtidig konsulterede den debuterende forfatter børnebogsikonet Cirkeline. Bogen Cirkeline bliver til blev endnu en gang taget ned af hylden. Denne gang ikke for at læse bogen for sin datter, men for at kontakte trykkeriet og høre, hvad det koster at trykke en bog i lige præcis det format.

På den måde blev de første pennestrøg til et egentlig budget også lagt, og dermed kunne jagten på finansieringen af bogprojektet for alvor begynde.

Spørg, spørg, spørg
Man skal bare spørge.

Det er det råd, der går igen flest gange, når Camilla Kaj Paulsen fortæller om bogens tilblivelse. Dit projekt har større chance for at blive til virkelighed, hvis du taler åbent om din idé, spørger om hjælp og sparrer med dit netværk undervejs.

Ved at spørge om hjælp har den unge forfatter fået støtte og rådgivning undervejs af Mellemfolkeligt Samvirkes ‘Sammen mod racisme’-kampagnen, der har udvidet Camilla Kaj Paulsens netværk. Foreningen har blandt andet hjulpet med sparring på bogen og er medarrangør på det debatarrangement, der er i forbindelse med den officielle lancering af bogen.

Trykkeriet bag Cirkeline-bogen gav Camilla Kaj Paulsen viden om, hvad det koster at trykke en bog.

Samme fremgangsmåde blev benyttet, da hun senere skulle lancere sin Kickstarterkampagne. Camilla Kaj Paulsen googlede sig frem til et lignende projekt på crowfundingplatformen, kontaktede folkene bag, blev inviteret på kaffe og fik en masse råd.

Mail, møde, videre. Bum.

De efterfølgende dage blev rådene eksekveret. Den kommende forfatter lagde en social media-strategi og oprettede en facebookside for bogen, der skulle fungere som et community, hvor støtterne kunne følge med i bogens tilblivelse og være en del af projektet.

“Et af de råd, jeg fik, var at få nogen til at læse den igennem og lave nogle små statements, som du kan dele på facebooksiden, så der også er nogle andre, der offentligt siger god for projektet,” fortæller Camilla Kaj Paulsen, der har fået såkaldte støtteerklæringer fra blandt andet debattøren Natasha Al-Hariri, som hun har brugt i sin markedsføring af bogen.

Del ansøgningerne op
Samtidig begyndte hun at dele sine økonomiske ansøgninger op.

“Det er en god strategi at søge mindre beløb til udvalgte dele af det samlede produkt,” siger Camilla Kaj Paulsen.

Kickstarterkampagnen blev derfor brugt til at skaffe finansiering til selve trykningen af bogen. Illustrationerne skulle finansieres af en fond.

At få penge af en fond er ikke helt nemt, fortæller Camilla Kaj Paulsen. Undervejs har hun fået mange afslag, indtil Max Fodgaard Fonden i sidste ende valgte at støtte illustrationerne til bogen med 20.000 kroner. Til at starte med bør man lave en liste over, hvilke fonde der tidligere har støttet projekter, som minder om ens eget, fortæller hun.

“Tænk på at finde nogle fonde eller samarbejdspartnere, der allerede har skabt resultater inden for det emne, du bevæger dig inden for,” forklarer Camilla Kaj Paulsen.

Og så er det vigtigt at sætte sig fuldstændig ind i fondens formål og formulere sig præcist om, hvordan projektet kan opfylde fondens formål, forklarer hun.

Når formuleringerne så endelig “sidder lige i skabet”, så er det vigtigt at lade lidenskaben overstråle buzzwordene, lyder rådet.

“Jeg har tidligere arbejdet med fundraising, og der findes en masse buzzwords som empowerment, gender equality og den slags, som folk er gode til at skrive i en fondsansøgning. Men jeg tror på, at man skal droppe det, fordi det er bedre at skrive på passionen og hjerteblodet,” siger Camilla Kaj Paulsen.

Lav en tidsplan – og sæt så en måned ekstra af
Torsdag i sidste uge udkom Camilla Kaj Paulsens bog officielt, og den unge forfatter kan se tilbage på et bogprojekt, der endte med at blive til virkelighed, men som blev mere omstændeligt, end hun havde regnet med.

“Til at starte med troede jeg bare, at man skrev en historie, fandt en tegner og sendte det til tryk,” fortæller hun.

“Men jeg har lært, at det er vigtigt at lave en tidslinje fra start og have nogle klare deadlines. Og så skal man sætte en måned ekstra af, for der sker altid et eller andet, som gør, at processen trækker ud,” siger hun.

Og så skal man også regne med, at projektet bliver dyrere end planlagt.

Selvom hun har indsamlet 50.000 kroner, som også inkluderer støtte fra Nørrebro Lokaludvalg, har hun også investeret egne penge i, at bogprojektet kunne blive til virkelighed. “Men jeg håber, at projektet kan gå i nul,” lyder det afrundingsvis fra den nybagte forfatter, som allerede har fået blod på tanden til at skrive en opfølgning:

“Hvis det ender med et overskud, så tror jeg, at jeg skriver en toer,” lyder det fra Camilla Kaj Paulsen.

Opdateret kl. 09:25: Det er tilføjet, at Camilla Kaj Paulsen også har fået støtte til bogprojektet af Nørrebro Lokaludvalg.

Forrige artikel Fagforening vil slå hårdt ned på dårligt arbejdsmiljø i foreningsdanmark Fagforening vil slå hårdt ned på dårligt arbejdsmiljø i foreningsdanmark Næste artikel Israel vil have EU til at lukke kassen for kritiske ngo'er Israel vil have EU til at lukke kassen for kritiske ngo'er