UlykkesPatientForeningen: Pårørende kan ikke redde ældreplejen

Hvis der sparres på plejen i velfærdsstaten, fordi pårørende og civilsamfundsorganisationer skal løfte en større del af de forfaldne opgaver, skal der sikres stabil finansiering til civilsamfundsorganisationerne. Det skriver Janus Tarp, formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen.

Hvis de skal løfte en del af ældreplejen, skal civilsamfundsorganisationerne også have bedre og fast finansiering, skriver Janus Tarp.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Janus Tarp

Formand, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen, chefjurist i Slagelse Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har en ven, der bor i Frederiksberg Kommune og er pårørende, søster, til en kørestolsbruger med behov for hjælp til det meste.

Min ven antager, at pårørenderollen er grunden til, at hun 12. januar 2024 modtog et brev fra kommunen i sin e-boks. Men hun ved det ikke.

Overskriften og underoverskriften i brevet lyder:

Den strammere økonomi resulterer i, at det får konsekvenser for hjemme- og ældreplejen.
Janus Tarp
Formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

"Information om budget 2024 – til dig, der modtager hjemmehjælp, genoptræning eller på anden måde er i kontakt med sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg kommune. Nyt om sundhed og omsorgsområdet på Frederiksberg". Derefter indledes brevet med:

"Kære borger på Frederiksberg. Vi skriver til dig, fordi du enten modtager hjemmehjælp, genoptræning, eller på anden måde er i kontakt med sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg Kommune, og vi synes, det er på sin plads at informere om de ændringer, som budgettet for 2024 får for den service, vi kommer til at levere fremover."

Herefter informeres der om, at økonomien er blevet strammet, skatten blevet sat en tak op, og den strammere økonomi resulterer i, at det får konsekvenser for hjemme- og ældreplejen. Det kunne eksempelvis være en reduktion i personlig pleje, antal hjemmehjælpsbesøg og støvsugning.

Her foreslåes en robotstøvsuger.

Brevet ender med, "at vi, Frederiksberg Kommune, har nogle forventninger til dig, dit personlige netværk og dine pårørende. [...] Men den stramme økonomi betyder, at vi fremover i højere grad end tidligere, vil sætte vores lid til, at du og dine pårørende så vidt muligt selv løfter den del af opgaverne i dit hjem, som I sammen kan overkomme."

Læs også

KL vil have pårørende til at hjælpe mere til i behandlingen af kronisk syge

Som formand for to foreninger, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen, der er i mere end 75 år har hjulpet folk med fysiske funktionsnedsættelser og deres pårørende, er vi eksperter i pårørende.

Jeg havde ikke selv det gode liv, jeg har i dag, med job og familie uden støtte fra mine pårørende og UlykkesPatientForeningen efter min ulykke. Og det er en ære at være med til at hjælpe mennesker med handicap, som jeg blev hjulpet.

Vi hjælper gerne, men hvis vi som civilsamfundsorganisation skal være en større aktør i det velfærdssystem, myndighederne skitserer, så fordrer det, at vi får tilført en varig, stabil finansiering, som vi og mange civilsamfundsorganisationer ikke har.

En ny "bog" om velfærdssamfundet

Ovenstående brev indskriver sig som første kapitel i en større og ny bog, der lige nu er ved at blive skrevet om velfærdssystemet i Danmark anno 2024.

Vi ser samme tendens i regeringens nye ældreudspil, hvor pårørende og ikke-statslige aktører skal spille en større rolle. Det er en tendens, der rokker ved det fundament, det danske velfærdssystem er baseret på.

Et A- og B-hold er titelbladet i denne nye bog om Danmarks velfærd.
Janus Tarp
Formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

Nu kalder vi det ikke velfærdsstat, men velfærdssamfund. Det er dig og mig, der i højere grad skal tage os af vores sårbare familiemedlemmer, men vi skal også samtidig arbejde mere. Hænger det sammen?

PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen repræsenterer en gruppe, der også er afhængige af pårørende, men vi kan ikke basere velfærden på dem.

I vores nye undersøgelse ’Sundhedssystemet med et handicap’ fra januar 2024 svarer hver tredje af vores medlemmer, at de ikke har pårørende, der kan hjælpe dem i deres behandlingsforløb.

Min ven er ufrivilligt frivillig, og der skal skelnes mellem pårørende og civilsamfundsorganisationers frivillige. Hun bor i en rig kommune, og hun er en ressourcestærk pårørende, men hvad med dem i Maribo eller på Bornholm? Dem uden netværk.

Et A- og B-hold er titelbladet i denne nye bog om Danmarks velfærd.

Ét ønske til politikerne: Skab varig finansiering

Ifølge Ældre Sagens nye undersøgelse, pårørende slider sig ned, er der endnu flere voksne børn (94 procent), der hjælper familie, som modtager hjemmehjælp, overfor 83 procent i 2015. Og det slider på dem fysisk og psykisk.

Hvis ikke-statslige aktører, foreninger og pårørende er et nyt ben i velfærdssystemet, bør vi nok spørge: Kan benet mon bære?
Janus Tarp
Formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

Nogle løfter så meget, at de bliver stressede og syge selv, og må gå ned i tid eller helt forlade arbejdsmarkedet.

Hvis ikke-statslige aktører, foreninger og pårørende er et nyt ben i velfærdssystemet, bør vi nok spørge: Kan benet mon bære?

Vi civilsamfundsorganisationer kan ikke bære mere på en halv benzintank.

Derfor er mit nytårsønske til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil med flere: Skab en varig finansiering til civilsamfundsorganisationerne, så ekspertviden, ressourcer og mennesker ikke tabes på gulvet.

Ellers frygter jeg, at stolen knækker også under det usikre ben, som er dig og mig som pårørende, far, mor, søster og bror.

Politik har aldrig været vigtigere