Forsker følger unge vælgeres valgkamp. Uge 3: Bemærkelsesværdigt, at den siddende regering er stort set fraværende der, hvor de unge er mest

Indtil videre er der indløbet knap 200 besvarelser i hans projekt, og 1/3 af dem er fra TikTok. Og ud af dem er et enkelt eksempel fra en DSU’er, men ellers ingen S-profiler. Der er, påpeger Søren Schultz Hansen, formentlig også andre partier, som er lige så lidt til stede. Fælles for dem alle er, at det formentlig – ifølge de foreløbige iagttagelser – ville give pote hos de unge vælgere:

”Det er tydeligt, at de unge anerkender, når nogen gør det godt på ’deres’ platform. De ser det som udtryk for, at de politikere tager dem seriøst. Jeg tror, at hvis S for eksempel valgte nogen spydspidser, der matchede mediet, så ville det have en positiv effekt hos de unge,” vurderer han.

Hvorfor tror du så, de alligevel har valgt at lade være?

”Tja, det er jo rent gætteri – men med det i baghovedet, at de unge vælgere forsvinder fra S i stor stil, så har S-maskinen lavet den analyse, at de ikke tør forsøge at vinde nogen af de unge tilbage, fordi de er bange for at virke useriøse, og at det kan give bagslag.”

Og TikTok som platform har i tredje uge af valgkampen kun cementeret positionen som førende og foretrukken platform hos de unge. Den er mere fremtrædende end Instagram, der ellers var førende i 2019-valget. En tendens der altså kan få indflydelse på selve valgets resultat.

”LA’s fremgang er jo eksploderet i valgkampen – jeg tror 80 procent af det handler om Alex og TikTok. Hvis de unge kan lide personen Alex, kan de også lide ham som politiker. Det gælder sikkert også for andre vælgertyper end de unge. Men det gælder i hvert fald for de unge,” siger Søren Schultz Hansen.

En anden markant TikTok-profil er Enhedslistens Rosa Lund, og kigger man uden for TikTok finder man Insta-fænomenet og -profilen Anders Hemmingsen, som også var markant ved valget i 2019.

Hvis man skal sige noget gennemgående om, hvad de unge synes om de andre platforme og deres egnethed, vil Søren Schultz Hansen også gentage sin pointe fra valgkampen i 2019:

”De traditionelle valgdebatter de gør alt, hvad der er dårligt i forhold til unge: Det er konfrontatorisk, alt for langt, har fokus på for mange forskellige ting og giver ikke et klart overblik. Det er som om, dem der har designet valgdebatterne, har kigget i en bog om god kommunikation til unge og gjort alt det modsatte. 

Jeg er begyndt at bryde mig mindre og mindre om valgdebatterne. Jeg synes godt om en enkelt debat eller to for, at partierne kan få klarlagt deres holdninger, men i længden når man kender til deres holdninger virker debatterne mere som en “pege fingre” debat for at sige, hvad de andre politikere gør forkert. Jeg synes det bliver mindre om politik og mere skænderier om, hvem der har ret.”

 

Førstegangsvælger, 18 år

Der er dog også mere positive skudsmål til andre platforme og ikke mindst personlige møder med politikere:

”I dag havde vi en paneldebat på mit gymnasium. Det synes jeg er super fedt. Det ærger mig dog lidt at kun seks partier var repræsenteret. Personligt gad jeg gerne haft Moderaterne og kombinationen af Danmarksdemokraterne og DF på besøg. Moderaterne fordi jeg ikke er helt sikker på deres politik og Danmarksdemokraterne og DF fordi jeg har svært ved at adskille dem politisk. Jeg synes det var super fedt at emnerne der diskuteres var relevante for unge, såsom trivsel og uddannelse. Alt i alt super god oplevelse.”

Førstegangsvælger, 18 år

Jeg har valgt at se ’Mød Partierne’ på DRTV - især afsnittene med Lars L., Pape og Alex (…) Jeg har nydt at se formændene snakke om deres politik i et kort afsnit på en halv time. Kåre Quist er god som vært, og stiller både sjove spørgsmål men også nogle svære kritiske spørgsmål. Det har skabt en debat omkring middagsbordet mellem mig, min bror og mine forældre (og vi er ellers en familie, der aldrig taler om politik). Det har TikTok ikke formået, da jeg er den eneste i familien, der bruger det. Det er godt at det ligger som streaming på DRTV (ellers havde jeg ikke set det). De spørgsmål, Kåre stiller, synes jeg skaber en god debat, omkring moral og ideologi.

Andengangsvælger 22 år

Uge 2: Generationskløften vokser, når de unge mest er på TikTok, hvor kun få politikere er seriøst til stede

Når unge vælgere stort set kun orienterer sig om valgkampen på TikTok, og de fleste ’voksne’ politikere fører størstedelen af deres valgkamp i andre arenaer, så bliver konsekvensen, at de unge føler sig mindre hørt og tager større afstand til politik.

Og den tendens er forstærket i valgkampens anden uge, mener Søren Schultz Hansen at kunne se i de nu i alt cirka 130 indsendte eksempler og videoer, han har modtaget i sit studie. 

Ingen har for eksempel indsendt et eksempel fra tv-triellen søndag aften. Og i forhold til valget i 2019 er forskellen på, hvor de unge henter deres information, og hvor flest politikere kommunikerer kun blevet større:

”På den ene side har vi især TikTok, hvor de unge er, og hvor rigtig mange voksne politikere slet ikke er, eller rent ud sagt laver noget lort. Og så det andet domæne, hvor de voksne kommunikerer – med et lille overlap, som bliver mindre. Tendensen var der også lidt i 2019, men er de voksne blevet bedre til at kommunikere på de unges præmisser? Nej, synes jeg indtil videre. De ustyrede tilbagemeldinger tyder på, at kløften er blevet dybere, overlappet er blevet mindre, og de negative forventninger er blevet styrket,” siger han.

Det, at det er på TikTok, det bliver lidt fjollet og meget tydeligt, at det er til unge vælgere, men igen, det fungerer sgu skide godt

Førstegangsvælger, 18 år

På TikTok går det stærk, og det er kort og præcist, perfekt.

Andengangsvælger, 21 år

Og de unges meldinger om netop deres foretrukne sociale medie rummer en dobbelthed, som viser, at de på den ene side er bevidste om mediets begrænsninger, men at det samtidig er en nødvendig vej, man som politiker må gå for at nå dem:

”Selvom tiktok kan være lidt barnligt, siger de samtidig, at det at bruge ’deres’ medie er det samme som at tage dem seriøst –  men det virker altså stadig kun, hvis politikerne ikke disser de andre, eller hopper på de kliche-formater, som findes på netop det medie,” forklarer forskeren.

Det er fedt at få nogle konkrete svar på, det her vil hun gerne, det her vil hun (Rosa Lund, EL, red) ikke. Og at hun lige med en sætning eller to får lov til at forklare hvorfor eller hvorfor ikke. At der ligesom er plads til at knytte et par få ord på, så man ikke skal navigere igennem en lang smøre med ja og nej og måske og dit og dat. Jeg synes helt klart, det fungerer godt med de små, korte videoer, der er meget konkrete.

Førstegangsvælger, 18 år

Vanopslagh holder fast i førerposition – her er mulige forklaringer:

To uger inde i valgkampen er LA’s partiformand Alex Vanopslagh stadig den politiker, som langt de fleste unge har en holdning til. Såvel positiv som negativ. Det er der, tror Søren Schultz Hansen, følgende årsager til:

”Han har øvet sig længere tid end de andre på den her kommunikationsform. Hans kommunikation er født og udviklet til SoMe, og det virker som om, han har tænkt kommunikationen fra starten af som noget, der skal passe til platformen. Næsten alle andres kommunikation er tillempet og tilpasset til lejligheden,” lyder den første begrundelse.   

”Han tager de unge seriøst, og han holder sig fra de værste genreklicheer; for eksempel mimer han ikke til sange til playback eller bruger upbeat baggrundsmusik, det holder han sig for god til. Han bruger humor, ironi og selvironi effektivt. Og netop fordi han har været der et stykke tid, har han udviklet en egentlig tiktok-persona: Han forsøger ikke at være ’sig selv’, han holder balancen mellem at være for privat eller for kedelig," siger forskeren og uddyber om formatet 'Alex vs Alex':

"Han forsøger netop ikke at være privat – modsat for eksempel Jakob Ellemann, der viser billeder af sig selv som teenager med stort hår som et forsøg på at lukke os ind i hans familie med noget meget privat. Og netop det gør ham uautentisk, modsat Vanopslagh,” fortsætter Søren Schultz Hansen.

Selvom jeg ikke er enig med ham (regner med at stemme SF, red), synes jeg faktisk videoerne er fede, og han gør et godt indtryk. Han er god til at interagere med sine vælgere. Altså det er ligesom man har en personlig kontakt med dem, man stemmer på 

Førstegangsvælger, 18 år

Han vil skyde på, at omkring 1/3 af de eksempler, de unge har sendt til ham, handler om Alex Vanopslagh.

Uge 1: ”De unge er blevet mindre klimatossede, og Vanopslagh har overtaget Paludans position”

'Alex Vanopslagh er rigtig god til at disse Mette Frederiksen (...)' og 'de der Liberal Alliance lægger fucking meget op på TikTok(...)' 

Sådan lyder uddrag af unges umiddelbare reaktioner på det første kapitel af valgkampen til FV22.

Disse og andre udsagn får Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS, til at komme med det foreløbige bud, at Alex Vanopslagh kommer til at indtage den position, som Rasmus Paludan havde ved valget i 2019:

Som en meget dominerende figur på sociale medier - en slags influencer. I år gælder foregår showet selvfølgelig især på TikTok, men også andre steder, mens det sidste gang var mest på Youtube.

Han understreger, at meldingen er behæftet med alle de forbehold man kan tage for, at det er tidligt i forløbet for både valgkampen og det studie, som Søren Schultz Hansen står for, og at besvarelserne indkommer løbende. 

Op til folketingsvalget den 1. november 2022 laver han et studie, hvor han følger 20 unge vælgere helt tæt for at undersøge, hvad unge gør og tænker og lægger mærke til på sociale medier og i den øvrige valgkamp, og hvordan det påvirker dem.

Og Vanopslaghs foreløbige position som politisk topinfluencer blandt unge kan have såvel positivt som negativt fortegn:

”På mange måder gør han det godt, han fremstår som den mest markante partileder – han er god til at være der på mediets præmisser: Han er ofte konfrontatorisk, lidt morsom og meget personorienteret. Måske betyder det noget, at han har sin alder med sig. Omvendt bliver han også eksponent for noget af det, deltagerne kritiserer mest – altså at han disser Mette Frederiksen mere end han præsenterer sin egen politik,” lyder det fra forskeren.

Jeg synes godt nok at der er meget af de der Liberal Alliance, altså de lægger fucking meget op på TikTok. Hvilket jeg synes er træls, fordi jeg får nærmest kun fra Liberal Alliance på TikTok. Jeg synes ham dér, der oftest fremgår på deres TikTok, han er sådan lidt træls at høre på.

Førstegangsvælger, 18 år 

Blandt andet Alex Vanopslagh er rigtig god til at disse Mette Frederiksen, og det er ikke fordi jeg er enig med hende, faktisk ikke supermeget, men derfor behøver man ikke nedgøre hinanden på den måde. Jeg synes, det er ret frygteligt.

Førstegangsvælger, 18 år 

Og netop at disse de andre politikere er også et emne, Søren Schultz Hansen ser i markant stigning i de unges opmærksomhed – formuleret som en eksplicit kritik af politikere:

”For de unge er der ingen tvivl – politikerlede skabes af lede politikere. De disser hinanden i stedet for at tale om deres egen politik, de lytter ikke, de holder ikke hvad de lover. Det er alt sammen noget, deltagerne bringer op uopfordret. Derfor er det lidt bekymrende,” siger han.

Politikerne er rigtig gode til at snakke rigtig dårligt om hinanden, og det synes jeg virkelig ikke er særlig charmerende og trækker mig i hvert fald ikke tættere på at stemme. Så jeg tror, det bliver en dårlig valgkamp med tonen.

Førstegangsvælger, 18 år 

Jeg har en forventning om, at der bliver mudderkast. Det er jo allerede godt i gang.  

Førstegangsvælger, 18 år

Klimadagsordenen har fået alvorlig konkurrence

En tredje og for Søren Schultz Hansen ret overraskende tendens er, hvor markant mindre dominerende klimaet som emne er hos de unge.

”Du kan sige, de er blevet mindre klimatossede, mindre militante. Voksne boomerpolitikere ville sige, at de er blevet mere fornuftige. Det er som om, de tænker ’for at lave et godt klima, må vi også have en god økonomi’. De kigger på, hvad der sker i verden og ser, at der er andet end klimaet, der betyder noget. Når unge skal forklare, hvad der er de vigtigste emner, nævner de klimaet, men slet ikke i samme grad som i 2019. Nu er de også påvirket af emner som inflation, krig og deres egen trivsel,” siger han.

Søren Schultz Hansen husker et eksempel på, hvor meget klimadagsordenen fyldte – for eksempel hos en ung DF-vælger, som var under uddannelse til at blive landmand. Han have stort fokus på miljø og klima ud fra argumentationen om, at ’ hvis vi ikke gør noget, bliver mine marker oversvømmet i fremtiden.’ Og samtidig ’Hvis vi ikke gør noget ved klimaet, får vi mange klimaflygtninge’.

De vigtigste emner for mig i politik er økonomi, og det er mest fordi, jeg føler økonomi ligger til grund for rigtig mange ting. Altså hvis vi ikke har en god økonomi, hvordan skal vi så kunne betale for klimaløsninger.

Andengangsvælger, 21 år

”Han satte klimaemnet ind i en ’DF classic’ kontekst. Og i 2019 var der nærmest en vrede mod valgplakater som symbol på dobbeltmoral, hvis de repræsenterede politikere med markante holdninger til at modgå klimaforandringer, det husker jeg blandt andet Karsten Hønge blev genstand for,” fortæller han.

Fordi hele sidste valg var et klimavalg, så skulle der virkelig meget til for at sætte de unges engagement over styr. Så det engagement, man sidste gang fik foræret med emnet, det får man ikke denne her gang.

Søren Schultz Hansen
Erhvervsforsker, ekstern lektor på CBS

Større spredning på emner gør platforme vigtigere

Og netop det faktum, at klima som emne er faldet ned i rækkerne hos de unge som en altoverskyggende dagsorden kan betyde, at den rigtige platform bliver mere afgørende i det kommende valg.

”Man kan lidt groft sige, at fordi hele valget var et klimavalg, som samtidig var de unges emne, så skulle der virkelig meget til for at sætte de unges engagement over styr. Så det engagement, man sidste gang fik foræret med emnet, det får man ikke denne her gang,” spår Søren Schultz Hansen.  

Tiktok egner sig for eksempel til korte formater, det konfrontatoriske og på mange måder overfladiske. På den ene side svigter man de unge, hvis man ikke er der og følger mediets præmisser. På den anden side svigter man demokratiet, hvis man kun agerer på mediets præmisser.

Søren Schultz Hansen
Erhvervsforsker, ekstern lektor på CBS

Selvom mobiletnografi alene er betegnelsen for den måde, studiet indhenter data på, fylder de digitale platforme selvsagt noget alene på grund af målgruppen. Det nye, spændende dyr på savannen i 2019 var Instagram – som mange unge brugte, mens kun et fåtal af de voksne og politikerne havde fundet vej dertil. Det har de så nu – og denne gang er det, måske ikke overraskende, TikTok som skiller SoMe-fårene fra bukkene.

SoMe er en gave, som kommer med en pris

Men lykken for valget og især demokratiet er paradoksalt nok ikke gjort alene ved at finde vej til den rigtige platform.

”Politikere skal både bruge det rigtigt, men samtidig være parate til at tage konsekvenserne af, hvad det så betyder, når de gør det på den rigtige måde – og med det mener jeg ’rigtige’ i forhold til mediets præmisser.” 

Hvad er det for konsekvenser?

”TikTok egner sig for eksempel til korte formater, det konfrontatoriske og på mange måder overfladiske, hvor det kan være lettere og virke bedre at kritisere andre end at forklare noget nuanceret. Det samme gælder til dels twitter og instagram og lidt facebook, men på TikTok er de samme mekanismer på speed. Og på den ene side svigter man de unge, hvis man ikke er der og følger mediets præmisser. På den anden side svigter man demokratiet, hvis man kun agerer på mediets præmisser,” opridser forskeren.

Han er ikke et sekund i tvivl om, at sociale medier virker i forhold til at blive valgt. Som begrundelse nævner han blandt andet professor Helene Helboe Pedersens undersøgelse af, hvad politikere bruger deres arbejdsdag på, og hvor SoMe tegner sig for en betragtelig og stigende andel af tidsforbruget.

Og selvom det kan være en fordel i forhold til at få unge vælgere engageret i politik, har den medalje også en bagside:

”De gør det, fordi det virker. Men hvis vi har politikere, som har overvejende fokus på at blive valgt igen, fremfor at løse problemer, så er det også et demokratisk problem,” siger han.