Fremtidens filantropi forener forretning og fornuft

Forleden fik Danske Spil og A.P. Møller Mærsk overrakt årets CSR-priser af H.K.H. kronprinsesse Mary i en propfyldt Børssal i København.

Prisuddelingerne var afslutningen på en i øvrigt veloplagt konference, hvor dagens tema var intet mindre end fremtidens globale tendenser inden for social ansvarlighed.

Nu bør man være varsom med at konkludere for håndfast på udmeldinger, der kommer i forbindelse med festlige prisoverrækkelser, men for nu at udtrykke sig i danglish, var der bred enighed om, at der er forretningsmæssig fornuft i ”Doing better by doing good”.

Desværre manglede der nogle stemmer fra den filantropiske verden, som kunne have lagt en ekstra dimension til det at ’gøre godt’.

Filantropi, forretning og fornuft
Den danske fondsverden er spændende at følge i disse år. Flere danske fonde indbygger social ansvarlighed og de nye sociale verdensmål SDG’erne (Social Development Goal) i deres forretningsmodeller.

Et eksempel er den relativt nye Bestseller Foundation, der koncentrerer sig om forretningsbaserede filantropiske projekter, hvor social og miljømæssig ansvarlighed er integreret i forretningsmodellen. Fonden støtter projekter i nogle af de områder i verden, som hardcore forretningsfolk ville holde sig langt væk fra. Men Bestseller tror på, at kombinationen af forretning og filantropi vil give fornuftige afkast – også selvom projekterne er placeret i fattige landsbysamfund i Kina, Afrika eller Indien.

Poul Due Jensens Fond, der som bekendt er pumpeproducenten Grundfos' største aktionær, er et andet eksempel på, hvordan risikovillig filantropisk kapital gør gavn i nogle af verdens fattigste småsamfund.

Med udgangspunkt i SGD 6.1, som det hedder i FN-sproget, støtter man projekter, der skal give nogle af verdens fattigste mennesker adgang til rent drikkevand og sanitet.

Indsatsen falder på et tørt sted, hvis man kan sige det sådan. I juli kunne FN fortælle, at den globale vandkrise berører to milliarder mennesker. Det er derfor heller ikke så overraskende, at World Economic Forum i sin 2016-rapport udnævner vandmangel som den tredjestørste globale konfliktrisiko.

Men projekterne er ikke kun i udlandet. Herhjemme gav fonden i august knap 2,5 millioner kroner, så puljen ”Foreningsliv for alle” kan fortsætte i endnu en tre-årig periode. Målet er at få flere udsatte børn samt voksne asylansøgere og flygtninge til at blive aktive i de danske idrætsforeninger.

Den hollandske forbindelse
Havde klummen været en quiz, ville dagens spørgsmål lyde sådan: Hvad har Folkekirkens Nødhjælp og skuespilleren George Clooney til fælles?

Det er den så ikke, så svaret kommer lige om lidt.

For nylig fik Folkekirkens Nødhjælp ekstraordinært knap 87 millioner kroner fra den hollandske regering. Pengene skal bruges til at skabe større sikkerhed for lokalbefolkningen i fire af verdens hårdeste konfliktområder – Sydsudan, Mali, Libyen og Libanon.

Hollænderne har længe haft et godt øje til Folkekirkens Nødhjælp – eller Dan Church Aid, som den kalder sig i udlandet. I november sidste år offentliggjorde det hollandske udenrigsministerium en evaluering af de seneste fire års indsats mod landminer og klyngebomber. Særligt fire organisationer blev fremhævet for deres arbejde – blandt dem altså Folkekirkens Nødhjælp.

I en kommentar til offentliggørelsen af nyheden om de hollandske midler sagde generalsekretær Birgitte Quist-Sørensen: ”Den politiske udvikling i Danmark har betydet, at vi ikke kan regne med støtte fra den danske stat i samme omfang som tidligere. Derfor satser vi i stigende grad på at finde penge til det vigtige arbejde andre steder som for eksempel hos EU eller gennem andre landes udviklingsprogrammer.”

Historisk betinget
Det er ikke til at vide, om det var denne udtalelse, der få dage senere fik udenrigsminister Kristian Jensen til i Altinget at kalde fordelingen af finanslovens midler ’historisk betingede’ og løfte lidt af sløret for de tanker, han gør sig om det fremtidige samarbejde med danske bistands-ngo'er.

Der er rigtig mange nuancer i denne debat, og dem kommer vi helt sikkert til at høre mere til i de kommende måneder, når Finansloven for 2017 skal på plads. Står det til ministeren, skal flere midler fremover fordeles gennem partnerskabsaftaler, og de gældende rammeaftaler med en række bistandsorganisationer udfases.

Clooney og de spilleglade hollændere
Det er ikke bare Folkekirkens Nødhjælp, der henter finansiering i Holland. Sidste år tog skuespilleren George Clooney sammen med menneskerettighedsaktivisten John Prendergast det filantropiske initiativ The Sentry.

De koncentrerer deres indsats omkring at afdække de magtstrukturer, som holder nogle af de værste krigsforbrydere ved magten i nogle af verdens mest intense konfliktområder som for eksempel Sydsudan.

På listen over initiativets donorer står såmænd Nationale Postcode Loterij, der som navnet antyder er hollandsk. Lotteriet finansierer den hollandske fond DOEN Foundation, der blev stiftet i 1991.

DOEN henter sine midler blandt spilleglade hollændere, der hver måned øjner en chance for at vinde store og mindre gevinster mod til gengæld at støtte velgørende organisationer inden for områderne menneskerettigheder, natur og miljø. Lotteriets mission er at bidrage til en grønnere og mere retfærdig verden og at øge opmærksomheden omkring det arbejde, de almennyttige organisationer gør inden for dette felt.

På sin vis minder modellen lidt om Danske Spil, dog med den væsentlige forskel, at Danske Spil ikke afleverer en del af sit overskud til en fond, men derimod blandt andet til Kultur-, Undervisnings- og Socialministeriet.

Ministerierne fordeler derefter pengene efter en særlig nøgle, der er fastlagt i Udlodningsloven. Og det er ikke småpenge. Sidste år gik der godt 1,2 milliarder kroner fra de såkaldte tipsmidler videre til en bred vifte af almennyttige projekter blandt andet til de danske idrætsforeninger. Også her kan man tale om et område, hvor fordelingen i høj grad er ”historisk betinget”, men det er en helt anden historie, som ikke bliver udfoldet her.

Fremtidens filantropi
Hvor bevæger fremtidens filantropi sig hen?

Et godt bud er, at flere fonde vil integrere forretningsdreven filantropi i deres arbejde baseret på principperne om social ansvarlighed, en bæredygtig udvikling og mere grænseløst end i dag. Det har vi som samfund og som en del af den store, vide verden god brug for.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.