Frivilligrådet til Dansk Blindesamfund: Der er masser af strategisk mod i civilsamfundet

Af Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

Dansk Blindesamfunds direktør, Rasmus Grue, og formand, Thorkild Olesen, rettede i går i Altinget Civilsamfund en kras kritik mod civilsamfundets organisationer.

Anklagerne var mange: Der er et generelt fravær af strategisk tænkning, og der mangler strategisk mod.

Civilsamfundets organisationer er bange for at sætte mål for sig selv af frygt for at fejle, og endelig beskyldes civilsamfundets organisationer for at være ”distraherede” og stritte i alle mulige retninger.

Rasmus Grue har ledt og ledt, men har efter eget udsagn ikke været i stand til at finde organisationer, som Dansk Blindesamfund kunne lade sig inspirere af i deres arbejde med en ny strategi.

Jeg er stor fortaler for den åbne debat og dialog og synes derfor også, at det på den ene side er rigtig fint, at vi kan tale højt om, at der er plads til endnu mere strategisk tænkning i dele af civilsamfundet.

For det er der bestemt, og lad os endelig diskutere, hvordan vi kan forbedre os.

Mange frivillige sociale organisationer skaber i mit perspektiv en værdi ved at bidrage med at give en hånd, en skulder eller et øre for udsatte og sårbare mennesker. 

Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

På den anden side synes jeg, at Rasmus Grue og Thorkild Olsens kritik er skudt noget over målet, hvorfor den kommer til at fremstå både overfladisk og ukonstruktiv.

For kan det virkelig passe, at Grue og Olsen ikke har været i stand til at finde en organisation i civilsamfundet, som de kunne hente strategisk inspiration fra?

Flere civilsamfundsorganisationer arbejder strategisk
I så fald, mener jeg ikke, at man har gjort sig umage med at lede. Jeg kan komme med mange eksempler på civilsamfundsorganisationer, der gennem grundigt og vedholdende strategisk arbejde, skaber vigtige resultater for de mennesker, de repræsenterer.

Børns Vilkår, RådgivningsDanmark og Bydelsmødrene er blot tre eksempler på organisationer, der på vidt forskellige måder bidrager med rigtig meget social værdi til vores samfund.

Samtidig er det også rigtig vigtigt at holde sig for øje, at civilsamfundsorganisationer simpelthen fungerer på nogle andre vilkår og præmisser end både det offentlige og det private.

Nogle organisationer har ganske rigtigt mange forskellige aktiviteter – som måske kan synes at stikke i mange retninger.

Men det er i mange tilfælde udtryk for, at man bevidst ønsker mange frivillige aktiviteter, som skaber netværk og mening for brugerne.

Det står ganske rigtigt i kontrast til en model, hvor man agerer efter et top-down-koncept udarbejdet i et hovedkontor i København. Og det er netop det, der er med til at skabe værdien.

Og min erfaring er altså ikke, at mange frivilligt styrede aktiviteter er uforeneligt med samtidig at have knivskarpe tilbud til brugerne og fokuseret politiske arbejde.

Faktisk synes jeg, det er noget af det særlige og smukke ved ngo-ledelse, at man skulle kunne rumme og lede så forskellige typer af indsatser og få dem til at bidrage til den samlede strategi.

En hånd, skulder eller øre
Rasmus Grue mener, at der findes mange organisationer, hvor det er uklart, hvad det er for en forskel, de bidrager med for de brugere, de er sat i verden for. Det billede kan jeg ikke genkende.

Men det kommer nok også an på, hvordan man måler værdi. Mange frivillige sociale organisationer skaber i mit perspektiv en værdi ved at bidrage med at give en hånd, en skulder eller et øre for udsatte og sårbare mennesker.

Det er ikke altid en værdi, der kan måles meningsfuldt – men det er jo ikke det samme, som at den ikke findes.

Jeg synes, vi har al mulig grund til at tale vores civilsamfund op i stedet for at tale det ned. Vi ved, at værdien af frivilligt arbejde i dag udgør syv procent af landets BNP.

Værdien i foreningerne udgør 42 milliarder kroner om året. Det svarer til 122.000 fuldtidsstillinger.

Og samtidig er civilsamfundets institutioner med til at skabe en uvurderlig sammenhængskraft i vores samfund.

Vi kan blive bedre og arbejde mere professionelt. Ingen tvivl om det. Og lad os endelig tale om, hvordan vi bliver bedre.

Men hvis vi konstruktivt skal kritisere sektoren med et ønske om, at vi kan løfte os, så synes jeg ikke, at vi skal starte med at tegne et billede af en bekvemmelig sektor uden mod og retning. For det billede genkender jeg slet ikke.

Jeg ser en sektor fyldt med engagement, høj faglighed og masser af mod. Og med det afsæt vil jeg gerne diskutere, hvordan vi bliver endnu bedre.