Debat

Globalt Fokus: Nyt center og uddannelser i civilsamfundsledelse skal sikre visionære og driftsikre ledere

Det er civilsamfundets rolle at vise bæredygtige alternativer og lede positive forandringer. Det kræver prioritering og udvikling af visionære ledere, der kan lede både på værdier og vision og samtidig drive organisation. Derfor lancerer Globalt Fokus nyt ambitiøst lederprogram for civilsamfundsledere, skriver Peter Christiansen.

Globalt Fokus lancerer nye uddannelsesprogrammer til at ruste civilsamfundets ledere til både at bevare organisationers dna og til at imøde voksende komplekse ledelsesopgaver.
Globalt Fokus lancerer nye uddannelsesprogrammer til at ruste civilsamfundets ledere til både at bevare organisationers dna og til at imøde voksende komplekse ledelsesopgaver.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Peter Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Civilsamfundssektoren er under massiv forandring og pres. Ja, det lyder som en gammel traver, ikke desto mindre er det sandt.

Kompleksiteten i civilsamfundsorganisationerne har aldrig været større, og det stiller enorme krav til civilsamfundsledere og lederskab i dag. Det kræver, at vi kontinuerligt nytænker, reflekterer og udvikler vores ledelsesmæssige potentiale.
 
Fremtidens civilsamfundsledere skal kunne navigere i en markedslogik, i statslige styringsrationaler og i en foreningsverden under forandring, hvor der hele tiden er nye scenarier, dagsordener og muligheder at forholde sig til.

Det er lige fra verdensmål, digitalisering og big data til nye former for civilsamfundsfællesskaber og mobilisering, nye globale kontekster og sociale kampe, nye idealer for uddelegeret ledelse og medejerskab samt vigtigheden af den folkelige forankring og frivillige forventninger.

Dertil kommer nye finansieringsformer og organisationsformer og ikke mindst nye former for samarbejde og partnerskaber, der både udfordrer gængse rutiner og traditioner – alt dette samtidig med at lede på værdier, sætte retning og skabe følgeskab. Jeg bliver næsten helt forpustet – bare ved at skrive det.

Vi skal huske vores dna

I den virkelighed er det vigtigt, at vi husker, hvem vi er. Vi har set, hvordan erhvervslivet lader sig inspirere af civilsamfundets evne til at lede på værdier, mens vi har ladet os inspirere af new public management.

Vi har brug for at skabe et nyt fællesrum, hvor civilsamfundsledere kan løfte og udvikle hinanden, for lederskab i civilsamfundet er en særlig disciplin.

Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

Det er godt, at vi lærer af hinanden. Men vi skal huske at stå på begge ben - hvis vi ikke gør det, mister vi vores legitimitet og relevans. Vores værdier og visioner er vores dna, vores kerne, vores drive. Uden dem - intet civilsamfund.

Vi har brug for at skabe et nyt fællesrum, hvor civilsamfundsledere kan løfte og udvikle hinanden, for lederskab i civilsamfundet er en særlig disciplin.

Ledelsesopgaverne er komplekse, samtidig med at kravene til finansiering og kvalitet i programarbejdet vokser. Derudover skaber dygtige, idealistiske og magtkritiske medarbejdere med store forventninger til organisation og ledelse et udfordrende landskab at lede. 

Civilsamfundsledelse skal prioriteres

Om de fire lederuddannelser

Uddannelsesprogrammet består af fire forløb til fire forskellige ledergrupper. Alle fire uddannelser er nu åbne for tilmelding. De første forløb starter i efteråret 2021. 

Som ledere er det afgørende, at vi evner at handle i den kompleksitet. Alligevel er udvikling og videreuddannelse af vores dygtige ledere, mellemledere og kommende ledere underprioriteret i udviklingsorganisationerne.

Ser man ud over det brogede landskab af lederuddannelse, er der heller ikke meget hjælp at hente. Her finder man et hav af generiske uddannelsesprogrammer målrettet den private eller offentlige sektor. Men disse programmer dækker ikke det behov for lederskabsudvikling, der er brug for i civilsamfundet.

I Globalt Fokus har vi gennem flere år arbejdet med mange ledere fra civilsamfundet, og vi tager på den baggrund nu initiativ til at opbygge et ledelsescenter – Center for civilsamfundsledelse.

Det første skridt i opbygningen af udvikling af Center for civilsamfundsledelse er et uddannelsesprogram, der er skræddersyet til ledere i civilsamfundet.

Center for civilsamfundsledelse

Ambitionen er at skabe nye møder mellem dygtige medarbejdere, mellemledere, topledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil give en unik indsigt i udviklingssektorens udfordringer og muligheder og skabe fælles alliancer og sprog.

vi tror, visionært lederskab i civilsamfundet er helt afgørende for at kunne modsvare de udfordringer og gribe de muligheder, vi står over for.

Peter Christiansen
Sekretariatsleder, Globalt Fokus

 
De nye lederskabsuddannelser er målrettet fire forskellige målgrupper, men fælles for alle uddannelser er, at de bygger på fire grundlæggende temaer for lederskab: Transformativt, mobiliserende, organisatorisk og personligt lederskab. Det normative ideal om et bedre samfund, som er et fælles fundament i civilsamfundet, gennemsyrer alle forløb.
 
Med et samlet uddannelsesprogram vil vi bidrage til at udvikle en disciplin, som er underbelyst og underudviklet både i international og i dansk sammenhæng, fordi vi tror, visionært lederskab i civilsamfundet er helt afgørende for at kunne modsvare de udfordringer og gribe de muligheder, vi står over for.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00