Debat

Grøn alliance: Giv Danmark en grøn demokratifond med borgerinddragelse

DEBAT: Borgerdrevet grøn omstilling kan bidrage i klimakampen. Lav en grøn demokratifond, som understøtter en politisk, økonomisk og vidensmæssig demokratisering af omstillingen, skriver grøn alliance.

Politikerne bag klimaloven aftalte at lave tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund. Men politikerne er indtil videre ikke lykkedes med det, mener alliance.
Politikerne bag klimaloven aftalte at lave tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund. Men politikerne er indtil videre ikke lykkedes med det, mener alliance.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Den Grønne Demokratifond
Se indlæggets afsendere i dokumentionsboksen

Hvis en bæredygtig omstilling af Danmark skal lykkes, må den gives liv overalt i Danmark. Vi må og skal levere et demokratisk svar på klimakrisen. 

Det forpligtede et stort politisk flertal sig da også på med aftalen om klimaloven. Den grønne omstilling skal "indeholde tiltag målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund," står der i teksten.

Men indtil videre er politikerne ikke lykkedes med at inddrage befolkningen. Og i udspillet til finansloven er der afsat historisk lav støtte til inddragelse af borgere i omstillingen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De 99 procent af befolkningen er tilsyneladende ved at blive glemt. Derfor har vi brugt de sidste måneder på at blive klogere på, hvordan den folkelige involvering for alvor kan komme til at batte.

Invester i inddragelse
Vi har snakket med folk overalt i Danmark om, hvordan omstillingen kan blive borgerdrevet.

Lad os vise, at klimakrisen bedst løses ved at udvide og ikke afvikle demokratiet

Den Grønne Demokratifond

Vi har snakket med ildsjæle om, hvad der står i vejen for deres grønne projekter. Og vi har snakket med forskere og kloge hoveder om erfaringer i ind- og udland.

Det har mundet ud i, at vi nu foreslår en stor investering i demokratiet. Vi foreslår, at politikerne på finansloven afsætter penge til at oprette "den grønne demokratifond".

Hvis vi mener det alvorligt, at borgerne skal involveres aktivt i omstillingen, kræver det en inkluderende tilgang. Vi skal alle have reelt medejerskab til omstillingen lokalt – både på arbejdspladsen, på vores uddannelsesinstitutioner, i det kommunale demokrati og i foreningslivet. Vi skal langt ud over de allerede indviede, hvis omstillingen skal engagere hele befolkningen.

Derfor skal den grønne demokratifond indfases til 150 millioner om året. Det skal gå til at understøtte en politisk, økonomisk og vidensmæssig demokratisering af omstillingen.

Læs også

Grobund for borgerdreven omstilling
Fonden skal understøtte et ambitiøst borgerinddragelsesprogram i kommunerne, hvor borgerne får reel medbestemmelse, ikke mindst gennem kommunale klimaborgerting.

Den skal skabe grobund for en borgerdrevet omstilling i virksomheder og lokalsamfund ved at understøtte demokratisk erhvervsudvikling og grønt fælleseje. Og den skal understøtte et nationalt program for grøn folkeoplysning.

Klimakrisen stiller krav til, at beslutninger bliver taget på nye måder. Beslutninger skal i fremtiden være langsigtede og sikre den folkelige opbakning. Derfor må en af opgaverne for fonden være at give liv til det lokale demokrati, ikke mindst i form af kommunale såkaldte klimaborgerting.

I borgerting er det et tværsnit af befolkningen, der bliver udvalgt, så de afspejler befolkningen. De får til opgave at levere anbefalinger på baggrund af længerevarende dialog og ved at høre eksperter.

Det kan eksempelvis ske gennem såkaldt borgerbudgettering, hvor borgertingets medlemmer giver forpligtende input til kommunernes grønne budgetter.

Ambitiøse klimaborgerting 
Verden har oplevet en bølge af klimaborgerting de senere år.

Også her i Danmark er enkelte kommuner begyndt at afholde borgersamlinger. Københavns Kommune afholdt sidste år en borgersamling om biltrafik i den indre by.

Som så ofte før viste borgerne sig langt mere ambitiøse end deres politikere. Borgersamlingen foreslog blandt andet at fjerne 80 til 90 procent af bilparkeringen i indre by og reducere biltrafikken med op til 75 procent. 

Fonden skal også give liv til grøn, demokratisk erhvervsudvikling. Det er helt afgørende, at lokale fællesskaber støttes med både rådgivning, finansiering og ordentlige rammevilkår, så grønne kooperativer kan etablere både vindmøller og andelsgårde. Det skal give en omstilling med et folkeligt medejerskab, bogstaveligt og billedligt.

Folkeoplysning skal bane vejen
Hvis borgerne for alvor skal blive en drivkraft i omstillingen, ligger der også en kæmpe folkeoplysningsopgave de næste år. Derfor skal fonden samtidig sætte gang i en satsning på grøn folkeoplysning.

Det skal give grobund for de nødvendige adfærdsændringer, lokal klimahandling og opbakning til omstillingen. Ikke mindst ved at give støtte til folkeoplysning, der formidler viden om klima og natur og som klæder borgere på til at skabe forandring i fællesskaber. For de allerede indviede kan ikke drive omstillingen alene.

Inddragelse af borgerne i omstillingen er ikke bare for syns skyld. Omstillingen står og falder med, at hele Danmark bliver aktive partnere i omstillingen. Både for at levere konkrete resultater, for at sikre et folkeligt ejerskab og opbakning til omstillingen samt for at skabe lokal udvikling.

Rustet til borgerdrevet omstilling
Det er faktisk besynderligt, at vi ikke allerede er i gang med en langt mere borgerdrevet omstilling.

Folkehøjskolerne, den kooperative andelsbevægelse, fagbevægelsen og foreningsdanmark er alle eksempler på, at det ligger i Danmarks dna at mobilisere og forandre nedefra.

Vi er på alle måder godt rustet til at give et demokratisk svar på klimakrisen. Ja, hvis noget land i verden for alvor skal vise vejen til en bredt forankret omstilling, så er det nok Danmark. 

Nu, hvor politikerne skal forhandle finansloven, kunne de passende tage det første skridt på vejen. En god start kunne være en grøn demokratifond.

Lad os vise, at klimakrisen bedst løses ved at udvide og ikke afvikle demokratiet. 

Dokumentation

Indlægget er skrevet af:

  • Anders Blok, medlem, Klima- og Omstillingsrådet
  • Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd
  • Christian Fromberg, aktivist, Den Grønne Studenterbevægelse
  • Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening 
  • Frederik Sandby, formand, Klimabevægelsen
  • Johan Hedegaard Jørgensen, formand, Danske Studerendes Fællesråd
  • Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace Norden
  • Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør, Care
  • Susanne Westhausen, direktør, Kooperationen
  • Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke 
  • Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

Elsebeth Gerner Nielsen

Formand, Den danske Unesco-nationalkommission, partner, Copenhagen Public Affairs, fhv. kulturminister og MF (R)
cand.rer.soc. (SDU 1986)

Johan Hedegaard Jørgensen

Fhv. formand, Danske Studerendes Fællesråd, fhv. formand, Studenterrådet, Roskilde Universitet
Internationale Studier, Roskilde Universitet

0:000:00