Debat

Kooperationen: Med støtte kan og vil borgerne løse fremtidens udfordringer

DEBAT: Vi skal investere i den voksende skare af engagerede borgere, som vil løse fremtidens økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer som iværksættere. Det kræver mere rådgivning og en oprydning i "lovjunglen", skriver Susanne Westhausen.

Borgere engagerer sig og tager ansvar som aldrig før. Derfor skal borgerdrevne fællesskaber understøttes, mener Kooperationens direktør Susanne Westhausen.
Borgere engagerer sig og tager ansvar som aldrig før. Derfor skal borgerdrevne fællesskaber understøttes, mener Kooperationens direktør Susanne Westhausen.Foto: Kooperationen/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Westhausen
Administrerende direktør, Kooperationen

Civilsamfundet vil gerne være med til at løse fremtidens store udfordringer. Borgere engagerer sig og tager ansvar som aldrig før. Men hvis de for alvor skal være med til at sikre, at Danmark i fremtiden er bæredygtigt både økonomisk, miljømæssigt og socialt, så må vi slippe borgerne fri.

Velfærdssamfundet er under pres
I de næste 20 år skal vi håndtere nogle af de største samfundsmæssige udfordringer vi som land nogensinde har stået overfor.

Som følge af de globale klimaændringer står vi foran en massiv grøn omstilling af vores samfund. Og mens forbruget har gjort os alle rigere og drevet CO2-udledningen i vejret, er vi som samfund paradoksalt nok blevet ”sundere” – eller i hvert fald ældre.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Simpelthen fordi borgere i rige samfund lever længere. Det betyder, at der i år 2040 vil være en halv million borgere over 80 år. Hvis vores velfærdssamfund skal overkomme disse udfordringer og sikre, at Danmark i fremtiden er bæredygtigt – både økonomisk, miljømæssigt og socialt, så må civilsamfundets mange kræfter slippes fri. 

Borgerne tager ansvar
I de seneste år har borgerne vist viljen og taget teten på områder, som førhen tilhørte politikerne. Efter en lang folketingsvalgkamp domineret af den grønne dagsorden, var det et borgerforslag, der bragte en klimalov på banen.

Hvis den offentlige velfærd skal slå til om 20 år, er det på høje tid, at man rydder lovjunglen, så fremtidens grønne og sociale iværksættere kan komme til.

Susanne Westhausen
Administrerende direktør, Kooperationen

Læs også

I Mandag Morgen kan man nu læse, at borgerne tvivler på om den offentlige velfærd eksisterer når de selv bliver ældre. Den tvivl ligger fint i tråd med at demokratisk styrede pensionsselskaber ændre deres investeringsprofil mod stadigt mere grønne og sociale investeringer.

Hr. og fru. Jensen vil investere i vindmøller og ældreboliger. Med andre ord: Borgerne vil gerne tage ejerskab og finde løsninger på samfundet udfordringer.

Ejerskab betyder noget
Beslutninger som træffes af de mennesker, som bliver mest berørt af dem, giver som udgangspunkt altid bedre, mere langsigtede og helhedsorienterede beslutninger.

Det er også derfor, at det ofte er kooperativer eller andre former for demokratisk styrede fællesskaber, som opstiller landsbyens vindmøller og tager initiativ til at sikre trygge rammer for samfundets mest udsatte grupper.

At man ikke kan investere 4.000 milliarder krone, som de danske pensionskasser, kan betyder mindre i denne sammenhæng. Det afgørende er, at fællesskaber ofte tænker langt og samfundsbevidst.

Af den grund skal vi blive bedre til at understøtte de mange dedikerede og formålsdrevne fællesskaber, fordi det er dem, som også bygger morgendagens Danmark. Kooperative iværksættere står klar i hele landet. Vi skal blot gøre det lettere for dem at komme i gang.

Helt konkret skal det være langt lettere at få kvalificeret rådgivning om opstart og drift af et kooperativ. Der skal være bedre mulighed for at rejse kapital – og sidst men ikke mindst noget så simpelt som en særlig virksomhedsform, så iværksættere ikke først skal stave sig igennem forskellen på et F.M.B.A., A.M.B.A og hvad der står med småt i LEV (Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder).

Hvis den offentlige velfærd skal slå til om 20 år, er det på høje tid, at man rydder lovjunglen, så fremtidens grønne og sociale iværksættere kan komme til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00