Debat

Kooperationen: Nærhed er ikke kun et offentligt anliggende

DEBAT: Det er kærkomment, at statsministeren frisætter syv kommuner, men hvad med civilsamfundet? Vi skal også hjælpe de iværksættere og fællesskaber, der vil puste nyt liv i deres lokalsamfund, skriver Susanne Westhausen.

Det vil være en enorm hjælp og et vigtigt politisk signal at skabe gode, faste rammer for kooperative virksomheder i Danmark, skriver Susanne Westhausen.
Det vil være en enorm hjælp og et vigtigt politisk signal at skabe gode, faste rammer for kooperative virksomheder i Danmark, skriver Susanne Westhausen.Foto: Kooperationen/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Westhausen
Direktør i Kooperationen

I Kooperationen, som er arbejdsgiverorganisation for fælles- og andelsejede virksomheder i Danmark, spidsede vi ører, da statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning, tirsdag den 6. oktober, begyndte at tale om nærhed og frihed.

Som led i regeringens længe ventede nærhedsreform, som også blev omtalt i statsministerens åbningstale sidste år, skulle syv udvalgte kommuner nu sættes ”fuldstændig fri”.

Regler, regneark og centralisering på folkeskole-, dagtilbud- og ældreområdet skulle nu skiftes ud med frihed, tillid og skræddersyede løsninger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er ingen tvivl om, at det er på høje tid, at der nu ryddes op i regel-junglen for børn, jobsøgende, ældre og udsatte, der møder systemet.

Men havde hun nu bare tænkt tanken til ende. Fordi det er ikke kun på kommunekontoret, at vi har brug for at slippe de lokale kræfter fri, at få tillid til borgernes handlekraft tilbage og finde de skræddersyende løsninger, som gør en forskel lokalt og ikke nødvendigvis alle andre steder.

Det altovervejende problem er bare, at mange af disse lokale ildsjæle aldrig kommer ud af starthullerne, fordi der rent faktisk ikke findes en særskilt virksomhedsform for kooperativer i Danmark.

Susanne Westhausen
Direktør i Kooperationen

I mange af landets kommuner er boghandlen lukket, brugsen har drejet nøglen om og tømreren lagt sin hammer – ja, selv præsten har opgivet ånden.

I kommuner som disse er civilsamfundets initiativ og vilje til at redde deres lokalmiljø afgørende for at købsstader og landsbyer overlever. Men hvad gør vi egentlig for at hjælpe dem, der vil hjælpe sig selv?

Vi er klar, men er systemet?
Som statsministeren sagde: ”Vi lever i år 2020. Vi er en af verdens bedst uddannede befolkninger”. Det handler om, at vi lader mennesker tage ansvaret selv, sagde hun.

Jeg kunne ikke være mere enig, og det kan et stigende antal borgere rundt omkring i landet tilsyneladende heller ikke.

I Kooperationen oplever vi en stigende interesse for den kooperative virksomhedsform. Unge iværksættere og små som store dedikerede fællesskaber står klar til at puste nyt liv i deres lokalsamfund. Ikke blot ved at skabe nødvendige arbejdspladser, men også ved at møde helt konkrete lokale behov.

Læs også

Samme tendens hører vi også fra vores samarbejdspartnere i Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Det altovervejende problem er bare, at mange af disse lokale ildsjæle aldrig kommer ud af starthullerne, fordi der rent faktisk ikke findes en særskilt virksomhedsform for kooperativer i Danmark.

Man kan godt etablere et kooperativ, men selskabsjuridisk kommer det til at hedde noget så mundret og selvfølgeligt som et ”a.m.b.a.”, hvilket imidlertid også dækker over en hær af andre selskabskonstruktioner udover kooperativer. Det svarer lidt til at gå til bageren efter rundstykker og kun få dem, hvis du beder om ovnbagt boller af hvedemelsdej.

Rammevilkår er et must
Det vil være en enorm hjælp (rent praktisk) og et meget vigtigt politisk signal at skabe gode, faste rammer for kooperative virksomheder i Danmark.

Hvis regeringen gerne vil give mere frihed til lokale kræfter og styrke civilsamfundets rolle i samfundet, er ordentlige rammevilkår for andels- og fællesejede virksomheder et must.

Ligeledes tørster mange iværksættere efter mere og bedre rådgivning. Alt for få i erhvervsfremmesystemet kan rådgive om det at starte og drive en kooperativ virksomhed, og endnu sværere er det at rejse kapital til etableringen af en.

Statsministerens fornyede fokus på frihed og tillid er derfor kærkommen, men lad os ikke stoppe her.

Lad os bruge de nuværende finanslovsforhandlinger til at nedsætte et udvalg og få kortlagt behovet for kooperative rammevilkår, afsat midler til ordentlig rådgivning af vores unge iværksættere og ikke mindst favorable lånemuligheder til alle dem, som tænker langt i det nære.

Nærhed, tillid og frihed er nemlig ikke kun et offentligt anliggende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00