Guide: Succesfuld crowdfunding afhænger af markedsføring

Solen skinner på Frédéric Hamburger, da han kommer gående ned ad Saxogade med Vesterbro-trafikken susende omkring sig. Han gestikulerer, når han fortæller om drømmen om at åbne LØS Market, en emballage-fri økologisk købmandsbutik. Han mangler finansiering til projektet og appellerer derfor til, at man støtter den crowdfunding-indsamling, som han netop har startet.

Det er nogenlunde så enkelt, man kan beskrive scenerne i LØS Markets promoveringsvideo på siden booomerang.dk. Alligevel er det videoer som denne, der betragtes som god markedsføring af Michael Eis, stifter og ejer af crowdfunding-sitet booomerang.dk. Og markedsføringen er altafgørende for et succesfuldt projekt.

“Et crowdfunding-projekts succes afhænger af to ting. Dels markedsføringen af projektet og dels de såkaldte rewards, som er det, der gives retur som tak for den støtte, man giver til projektet. Det er de to kerneelementer i et crowdfunding-projekt,” forklarer Michael Eis.

Vær omstillingsparat
Drømmen om LØS Market endte lykkeligt for Frédéric Hamburger. I dag er det både et socialøkonomisk projekt, en købmandsbutik og en arbejdsplads med mere end 10 ansatte. Og selvom projektet kun havde brug for 350.000 kroner, endte projektet på et endnu højere beløb. Men på trods af resultatet, buldrede succesen først langt tid efter lanceringen af indsamlingen.

“Der er mange projekt-indehavere, der, når de starter, allerede har låst sig fast på, hvordan de skal markedsføre det, og hvordan projektet skal se ud. De tænker nærmest alt eller ingenting. Men med crowdfunding skal man have en vis omstillingsparathed for, at man kan komme i hus. Nogle gange er det markedsføringen, man skal ændre, andre gange er det rewards, og nogle gange er det en helt tredje ting,” siger Michael Eis.

I LØS Markets tilfælde var Frédéric og holdet bag villige til at ændre det oprindelige projekt.

En simpelt justering i reward-trappen ændrede alt.

De indførte nemlig en helt særlig reward. Som tak for at støtte projektet med 150 kroner, modtog crowdfunderen et rabatkort på 10 procent på alt køb i butikken i det første år. Lanceringen af det nye reward-tiltag fik projektet til at eksplodere, og projektet endte med at få 1.582 funders. Det sikrede både finansieringen til butikken og 1.582 potentielle kunder.

“Det er det, rewards typisk skal udtrykke i crowdfunding – slet og ret en god handel,” forklarer Michael Eis og fortsætter:

“Sandheden om LØS Market er, at projektet egentlig ikke gik særlig godt i starten. Derfor var det afgørende for at opnå succes, at Frédéric og co. tog ved lære af det, der skete i processen, og revurderede deres oprindelige plan,” siger han.

Markedsføring skubber projektet frem
Samtidig med ændringen af rewards blev markedsføringsplanen også justeret.

Frédéric Hamburger startede lokalt på Vesterbro med at hænge klistermærker op og dele flyers ud. Det gav ikke så meget igen. Så begyndte han at bruge de sociale medier, hvilket man ifølge Michael Eis altid skal gøre, når man laver crowdfunding.

“Det er common sense, at når du først har lagt et crowdfunding-projekt op på en platform, så handler det om, at folk skal lære projektet at kende. Derfor skal man selvfølgelig bruge Facebook, Linkedin, Twitter, Instagram og andre steder, hvor man kan promovere projektet. Så kan man altid analysere, hvor responsen er størst, og forstærke sin indsats på de kanaler,” siger han.

Videoer hitter stort
LØS Market fik en Facebookside, og de begyndte at lave video-updates. Michael Eis påpeger, at videoer er særligt anvendelige til crowdfunding. Det visuelle udtryk fanger nemlig folk, og statistikker fra booomerang.dk viser, at det første, folk gør, er at starte videoerne – derefter læser de måske teksten.

“Det er klart, at den gode historie er altafgørende, og derfor er det også vigtigt, at den bliver fortalt rigtigt og pakket lækkert ind. Men lækkert behøver ikke at betyde, at det skal være en dyr produktion. Frederiks video er jo ikke ‘lækker’. Det er en ven, som går foran og filmer med en iPhone,” siger crowdfunding-ekspert Michael Eis og fortsætter:

“Det er vigtigt, at man som projekt-indehaver kommer frem på skærmen, så folk kan se, hvem man skal fatte tillid til, hvem der står for projektet, og hvem der sørger for, at pengene bliver forvaltet ordentligt,” siger han.

Tal fra booomerang.dk viser også, at næsten 60 procent af den funding, som kommer på sitet, stammer fra det fjerne netværk, dvs. fra folk som ikke kender projekt-indehaveren eller projektet, når de ser det på en crowdfunding-platform. Derfor er det vigtigt, at projektet er transparent, og at projekt-indehaveren nemt kan findes på diverse sociale medier, påpeger han.

Det er common sense, at når du først har lagt et crowdfunding-projekt op på en platform, så handler det om, at folk skal lære projektet at kende. 

Michael Eis
Stifter og ejer af booomerang.dk

Succes er ikke geografisk bestemt
Går man bare syv år tilbage i tiden, så foregik langt de fleste crowdfunding-aktiviteter i landets fire største byer, København, Odense, Aarhus og Aalborg. Det gjaldt både for projekter og penge. I dag er billedet et helt andet.

Den seneste opgørelse viser, at 54 procent af alle de projekter, der kommer på boomerang.dk, kommer udenfor de urbane miljøer og tilsvarende med pengene.

“Crowdfunding er som regel lokale projekter, så derfor er det også typisk den lokale crowd, der støtter op. Finansieringsmuligheder til startup-projekter uden for byerne gør crowdfunding til at blive et reelt alternativ til bankerne. Man tager et langt mere direkte ansvar for udviklingen i vores nærsamfund eller lokalmiljø,” siger Michael Eis.

Crowdfunding behøver ikke at stå alene
Det særligt interessante ved LØS Market er, at finansieringsbehovet i virkeligheden var 1,4 millioner kroner. Det ligger i den høje ende af, hvad der er realistisk at crowdfunde, mener Michael Eis. Derfor er det også en vigtig pointe, at crowdfunding ikke behøver at stå alene.

“Der kan sagtens foregå en form for matchfunding, hvor man er flere finansieringskilder, der går sammen om et projekt. Bankerne i dag har utrolig svært ved at låne penge ud til iværksættere, fordi de har svært ved at tage den risiko, der ligger i et lån til iværksættere, da sikkerhedsstillelelses-mulighederne i nogle tilfælde er begrænset,” siger han og fortsætter:

“I sagen med LØS Market fik vi pengeinstituttet til at fortælle os, hvad der skulle til. De svarede, at hvis Frederic kunne løfte en crowdfunding på 350.000 kroner, så ville det automatisk udløse en kassekredit på resten af beløbet. Det gjorde projektet mere realistisk.”

“350.000 kroner er overkommeligt. Det er én af årsagerne til, at projektet lykkedes,” afslutter han.