Kronik

Kommunikationsrådgiver: Chefer skal tage ansvar for etisk brug af AI til lobbyarbejde

Topledere bør formulere etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens samt de gråzoner og fiflerier, som medarbejderne skal holde sig fra, skriver Peter Mose, der ser AI som en effektiv motor for NGO’er og politiske aktører.

Kast jer ikke ud i usikre AI-guldgravereventyr som i 1840’ernes USA, før I har jeres etiske fundament på plads, skriver Peter Mose til danske topledere.
Kast jer ikke ud i usikre AI-guldgravereventyr som i 1840’ernes USA, før I har jeres etiske fundament på plads, skriver Peter Mose til danske topledere.Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Mose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Direktøren for Børns Vilkår, 58-årige Rasmus Kjeldahl, tilhører +50-cheflaget, som lejlighedsvis er usikre på AI. Det cheflag er måske stadig det typiske i lobbyistverdenen.

Tvivlen kan gnave på direktionsgangen og formandskontoret, når det gælder, om kunstig intelligens er en bekymrende trussel eller en spændende mulighed - også for interessevaretagere herhjemme.  

Men NGO-direktøren adskiller sig fra de fleste modne chefkolleger, som findes blandt de hundredvis af organisationsspidser, der er sat i verden for at påvirke politikere, embedsmænd og meningsdannere.

Han bruger konsekvent kunstig intelligens, når han forbereder udkast til notater og oplæg, der kan sætte dagsordenen.

Det sparer tid, giver en god bruttoliste over aktuelle emner og inspirerer til at skræddersy budskaberne til de målgrupper, han vil have til at interessere sig for, hvordan vi undgår at svigte børn. Med andre ord er det en pragmatisk tilgang til, hvordan man kan bruge AI til at få mere tid til kerneopgaven, som i hans tilfælde er at tage hånd om børn, der er i klemme.

Sarkasmen vil formentlig forstumme

Børns Vilkår er en af de organisationer, Benjamin Rud Elberth og jeg fremhæver i en ny bog ’Påvirk Politik på alle Platforme’, som et eksempel på en politisk aktør, der prøver nye, avancerede muligheder af. Deriblandt kunstig intelligens.

De fleste andre toplobbyister har formentlig blot leget lidt med at stille AI-robotten hyggeopgaver i smug. Ikke mindst efter hypen, der opstod for snart et år siden, da der blev lanceret en gratis Chat-GPT.

Det er vigtigt, at ledelsen sætter sig i spidsen for skabe etiske retningslinjer, så medarbejderne ikke ender i gråzoner, der kan slå skår i troværdigheden.

Peter Mose
Partner, Hegelund & Mose

En række patinerede organisationsfolk har lettere hovedrystende fejet den udgave af robotten af banen ved – i øvrigt ganske rigtigt – at konstatere, at dens oplysninger er ganske mangelfulde, og at den derfor næppe kan bruges til særligt meget fornuftigt.

Den kritik vil formentlig forstumme, for tech-giganterne arbejder i døgndrift på at forfine produkterne.

Alene mens nærværende klumme skrives, meddeler britiske BBC, at OpenAI nu får fuld adgang til hele internettet, efter at gratisudgaven af chatbotten kun har været trænet til at opnå viden frem til september 2021.

Danske Ritzau ridser perspektivet op – chatbotten bliver dermed klar over, at der er krig i Ukraine, at Storbritannien har fået en konge, og at Jonas Vingegaard har vundet Tour de France hele to gange.

Få styr på interne retningslinjer

Hvis det håndteres rigtigt, kan AI blive en effektiv motor i såvel politisk påvirkningsarbejde som medlemsservice.

Skrækscenariet er amerikanske tilstande, hvor republikanske præsidentkandidater sviner hinanden til med deep fakes.

Peter Mose
Partner, Hegelund & Mose

Ikke blot for en stor og mægtig erhvervsorganisation, men også hos en mindre NGO, der har mange opgaver og heriblandt dem, der ikke er snævert politiske. Det er imidlertid vigtigt, at ledelsen sætter sig i spidsen for skabe etiske retningslinjer, så medarbejderne ikke ryger ud i gråzoner og fiflerier, der kan slå skår i troværdigheden.

Kast jer ikke ud i usikre AI-guldgravereventyr som i 1840’ernes USA, før I har jeres etiske fundament på plads. Vent ikke på den EU-regulering, der – måske alt for langsomt – er undervejs.

Vent heller ikke på, at lobbybranchen – det være sig virksomheder, organisationer eller de lejlighedsvist risikovillige kommunikationsbureauer – en skønne dag måske får aftalt fælles, etiske retningslinjer for brug af AI.

Læs også

Skrækscenariet er amerikanske tilstande. Det foreløbige lavpunkt er, at de republikanske præsidentkandidater sviner hinanden til med deep fakes, som er falske AI-videoer med lyd og billeder, der gør det svært for vælgerne at gennemskue, hvad der er sandt og forkert.

Den tidligere præsident Donald Trump er foreløbig ikke den værste inden for digital manipulation. Hans meningsmålingstrængte konkurrent, Ron DeSantis, fra Florida har indtil videre indtaget den forurenende førsteplads med en negativ AI-skabt kampagne over for netop Trump.

Så langt vil hjemlige organisationer næppe gå i kampen om dagsordenen, men hvad med de politiske ungdomspartier – de vil måske ikke holde sig pænt tilbage?

Robot sidder med

Børns Vilkår var blandt de første organisationer herhjemme, der så muligheden for at forbedre kvaliteten af rådgivningen af børn og unge ved at indføre AI. Nemlig i form af en ”rådgiverassistent”, når stedets mange frivillige passer Børnetelefonen, der i mere end en menneskealder har været organisationens varemærke.

Assistenten overvåger dialogen og giver ved hjælp af mønstergenkendelse input til rådgiveren undervejs.

På den måde foreslår assistenten de næste spørgsmål, der kan stille for at komme hurtigere ind til problemets reelle kerne - er det vold i hjemmet? Psykisk mistrivsel? Mobning?

Husk hensynet

Først som sidst er der masser af forandringsledelse i sådan et projekt, for AI er stadig nyt for de fleste, og alle lag i organisationen skal involveres.

Der bør tages hånd om, at medarbejderne og de frivillige kan blive usikre: ”Er AI et udtryk for, at ledelsen opfatter vores rådgivning for dårlig? Kan vi stole på en maskine, der læser og fortolker verden?”.

Den politiske interessevaretagelse står over for det næste niveau.

Peter Mose
Partner, Hegelund & Mose

Endelig er der ikke mindst hensynet til brugerne, der trygt skal kunne stole på, at de bevarer anonymiteten, særkendet ved netop Børnetelefonen. Følsomme data, som samles op og lagres af maskinen, skal håndteres på forsvarlig vis og også i GDPR-sammenhæng.

Børns Vilkår har også i kampagne-øjemed kastet sig over AI-genererede billeder - eksempelvis ikke-eksisterende børn, der angiveligt har været udsat for vold og anden svigt. En disclaimer oppe i hjørnet på illustrationen gør opmærksom på, at det ulykkelige barneansigt er kreeret med kunstig intelligens.

Det er det rigtige etiske valg, mener organisationen selv. Hvis man i stedet brugte et ægte barn til kampagnebudskabet, var der måske en anden, der ville genkende den pågældende, hvilket vil skabe et endnu større etisk problem, lyder ræsonnementet.

Guldminen venter

Diabetesforeningen er også blandt frontløberne, der står over for at forløse de mange AI-muligheder. Direktionen er netop nu ved at rekruttere en digitaliseringsekspert, som skal bringe ledelse og medarbejdere helskindet gennem AI-transformationen.

Det vil ikke sige endnu en SoMe-student, men en tung rådgiver med strategisk tyngde.

Næste skridt bliver, at chatbotten kommer med forslag, som en aktør med fordel kan bruge til at styrke dialogen med vigtige politikere.

Peter Mose
Partner, Hegelund & Mose

En sundhedsaktør er etisk ekstra begrænset af, at patientrådgivning – en service, Diabetesforeningen også tager sig af – skal være videnskabeligt funderet og ikke skråsikkert baseret på måske halve sandheder fra en robot.

Ikke desto mindre ligger der en ekspertgørende guldmine og venter, når Diabetesforeningen med få, udvalgte AI-søgeord kan skaffe sig et lynoverblik over al international forskning om kronikere i stedet for - mere eller mindre håndholdt - at skulle holde øje med snesevis af forskningstidsskrifter fra hele verden.

Ærlighed om metoder

Den politiske interessevaretagelse står også over for det næste niveau. Som enhver anden professionelt arbejdende lobbyist har Diabetesforeningen for længst bygget et monitoreringsregime op over, hvad sundhedsordførere siger i Folketinget.

Det er i stil med, der automatisk kommer en breaking news-lignende advarsel, så snart der popper vigtige emner op i EU-Parlamentet.

Næste skridt bliver, at chatbotten selv – i kladdeform – kommer med kvalificerede forslag til de målrettede argumenter og formuleringer, som en sundhedsaktør med fordel kan bruge, når den politiske stab vil styrke dialogen med vigtige politikere.

Er det etisk i orden?

Ja, så længe lobbyisten er ærlig om metoderne og holder sig på dydens smalle lobbysti, når det gælder om at indsamle, fortolke og præsentere fakta over for beslutningstagerne. Ellers ender vi hver især med kun at stole på de analyser, vi selv har manipuleret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Mose

Kommunikationsrådgiver, Hegelund & Mose
cand.geom. (Aalborg Uni. 1980), kandidatgrad i politisk journalistik og statskundskab (American Uni. 1990)

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

Benjamin Rud Elberth

Digital direktør, Operate
cand.mag. i nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 2004), master i tværmedial kommunikation (Københavns Uni. 2008)

0:000:00