Isobro: Den nye indsamlingslov passer stadig ikke til danskernes behov

Vi har fået en ny lov om indsamling. Det er den vigtigste ramme om indsamlingsorganisationernes arbejde, så derfor har vi i ISOBRO naturligvis fulgt lovarbejdet tæt og været i dialog med relevante ordfører og udvalg.

Den reviderede lov om indsamling har gode takter om bedre kontrol og digitalisering. I sidste ende er det til gavn for den tillid danskerne viser, når de vælger at støtte en sag.

Tidligere var det sådan, at hvis en forening fik en indsamlingstilladelse fra Indsamlingsnævnet, så kunne foreningen bare lave indsamlinger uagtet, at de ikke afleverede regnskab og fulgte reglerne.

Med de nye ændringer i Indsamlingsloven, så får Indsamlingsnævnet nu beføjelser til at trække en tilladelse tilbage og foreningen vil ikke fremgå af den offentlige liste over godkendte indsamlinger.

Det er en klar forbedring, at den nye lov giver Indsamlingsnævnet beføjelser, så de kan handle på de tilfælde, hvor en indsamling og organisation ikke lever op til reglerne. Det sikrer transparens og styrker danskernes tryghed, når de vælger at give penge til et godt formål.

Som vi ser det, så taber alle – både danskerne og de organisationer, der indsamler penge til at gøre en positiv forskel i verden.

Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær, Isobro

Ikke i tråd med virkeligheden

Desværre har Regeringen ikke grebet muligheden for at modernisere indsamlingsloven, så den passer til danskernes virkelighed, som organisationerne opererer i. ISOBRO har arbejdet for at løsne op for det noget forældede medlemsbegreb. I dag må man kun hverve medlemmer på gaden og over telefonen.

Men der er mange danskere, der ikke ønsker at være medlem af en organisation. Til gengæld vil de gerne støtte en organisation og deres arbejde med et fast beløb. Det er entydigt det, vi hører fra vores medlemmer.

Nu låser man danskerne ind i et medlemsbegreb, som ikke svarer til deres engagement og det er en skam.

Når du giver til et godt formål, får du en rar fornemmelse i maven, ja du bliver faktisk glad af det. Det viser flere undersøgelser. Med de forældede definitioner af medlemmer i indsamlingsloven, så afskærmer man danskernes mulighed for at give på den måde, de foretrækker. Som vi ser det, så taber alle – både danskerne og de organisationer, der indsamler penge til at gøre en positiv forskel i verden.

Ny magtbalance i Indsamlingsnævnet

Med den nye lov følger også en ændring af sammensætningen i Indsamlingsnævnet. ISOBRO mister den ene af to pladser, som i stedet for gives til Erhvervsministeriet. Det skete til trods for, at ISOBRO har haft tæt kontakt med relevante ordførere på området og mødt opbakning fra alle andre partier i Folketinget end Regeringen. Særligt Karina Lorentzen (SF) og Mai Mercado (K) har stillet gode spørgsmål til ministeren og præsenteret ændringsforslag om en udvidelse af Indsamlingsnævnet.

Vi ærgrer os over, at man fra regeringens side har valgt at gå på kompromis med fagligheden i Nævnet.

Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær, Isobro

Vi ærgrer os over, at man fra regeringens side har valgt at gå på kompromis med fagligheden i Nævnet. Vi har i alle sammenhænge – adskillige emails, telefonsamtaler, faglige oplæg og til foretræde for Retsudvalget – gjort opmærksom på, at ISOBRO, som de eneste i Nævnet, har faglig viden og praktisk erfaring om indsamling. Det reducerer man nu ved at tage den ene af vores pladser.

Selvfølgelig vil vi fortsat bringe indsamlingsorganisationernes perspektiver og erfaringer i spil i Indsamlingsnævnet, selv om der fremover kun vil sidde én fra ISOBRO.

Så samlet set er det da fint, at vi med ændringerne i den nye lov, har fået justeret mindre ting, der i sidste ende styrker danskernes tillid til indsamlingsorganisationerne. Men det er ærgerligt, at Regeringen ikke benyttede lejligheden til at modernisere lovens rammer, så det matcher organisationernes og danskernes virkelighed.