4 ting, kommunerne kan gøre for at styrke det frivillige engagement

KLUMME: Frivillighed er ikke en kommunal opgave, men der er masser, de kan gøre for at styrke engagementet i civilsamfundet, skriver Paul Natorp. Her giver han fire bud på, hvordan.

Frivilligheden er vores egen. Det ligger jo i ordet: Vi er frie, og vi kan gøre noget, hvis vi vil. Og det er der mange, der vil.

Mennesker engagerer sig og giver af deres tid for at gøre en forskel, for at have det sjovt, udleve en passion, være sammen med andre, for at bruge deres evner, forandre verden en lille smule eller af alle mulige andre grunde, der gør det meningsfuldt. Forskere siger, at det gælder mere end 40 procent af danskerne.

Selvom det ikke er en kommunal opgave, har de fleste kommuner alligevel et strategisk fokus på frivillighed. At Aarhus i år er europæisk frivillighovedstad, er et tydeligt eksempel på dette i og med, at det er kommunen, der har ansøgt om titlen og ansat et sekretariat til at koordinere og lede frivilligårets aktiviteter.

Et mål for frivillighovedstadsåret er at fejre og synliggøre de frivillige. Men derudover er der klare målsætninger om, at et øget og bedre samarbejde mellem borgere og kommunen skal gøre det lettere at engagere sig, og at samarbejdet skal føre til nye veje for velfærd.

Set i lyset af disse ambitioner i Aarhus, som sikkert ligner ambitioner i mange andre byer i hele landet, er spørgsmålet så, hvad der faktisk er kommunens opgave i forhold til frivillighed? Det synes jeg, vi skal debattere, nu da vi har en dansk frivillighovedstad for hele Europa.

Jeg vil gerne lægge ud, så her er mit eget bud på fire opgaver, som kommunerne kan tage på sig for at styrke frivillighed og engagement:

1. Giv nem adgang til praktisk hjælp, tilladelser og tilskud
Det er afgørende for et stærkt engagement, at kræfterne kan bruges på at gøre en forskel og ikke på kommunikation med myndigheder. Derfor er det oplagt at se på, hvordan arbejdet med for eksempel tilladelser i forbindelse med kulturelle arrangementer kan gøres mere enkelt. Det ville desuden være en stor hjælp at gøre de mange forskellige tilskudsmuligheder til initiativer fra civilsamfundet mere overskuelige.

2. Sørg for bedre udnyttelse af midlertidige rum
Engagerede borgere kan skabe stor værdi ved at have adgang til lokaler og byrum, som for en tid ikke er i brug. Men viden og ansvar er ofte spredt i den kommunale forvaltning, så det er ikke så let, som det kan lyde. Der er masser af ubrugte ressourcer rundt omkring i byen, men vi har brug for løsninger, der kan gøre dem tilgængelige for lokalt initiativ og handlekraft. Fleksibilitet og midlertidighed er en kæmpe ressource, som ikke belaster budgettet.

3. Bak op om eksisterende initiativer og platforme
Engagementet spirer overalt i byen. Og mange steder opstår netværk og platforme, der bakker op om andres initiativer. Det sker selvfølgelig i alle de mange foreninger og i Frivilligcentrene, men det kan også være gadefællesskaber, bevægelser som Venligboerne, steder som INSP! eller handlingsfællesskaber som Sager der Samler. De skaber en lav tærskel for engagement og er ofte afgørende for, at spæde initiativer kan udvikle sig videre og modnes.

Den generelle tendens i hele landet er, at kommunerne skruer op for samarbejdet med civilsamfundet og ansætter flere og flere frivilligkoordinatorer og andre medarbejdere, der skal koordinere og facilitere. Men der tilføres ikke flere ressourcer til de organiserende kræfter uden for de kommunale organisationer. Det er et problem, fordi broen til nye samarbejder må bygges fra to sider.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne er mere opmærksomme på kontinuerligt og langsigtet at understøtte de mange kræfter, der tager et ansvar for at bygge op i civilsamfundet. For hvis ikke der opbygges robuste fællesskaber og evne til at arbejde sammen og yde gensidig støtte i vores hverdagsliv, så kommer vi som samfund i store vanskeligheder. Kommunerne alene kan ikke sikre det.

4. Skab rum for debat og læring
En af ambitionerne i Aarhus og i mange andre kommuner er at udvikle nye veje til velfærd. Det er noget med nye samarbejdsformer mellem kommunale medarbejdere, frivillige foreninger, nabogrupper, pårørende, virksomheder og engagerede borgere i al almindelighed. Her er masser af spændende og fremsynede muligheder. Men før vi finder de nye veje til velfærd, skal der trædes masser af nye stier.

Det er ikke let, og det kommer til at udfordre vante roller, normer og forventninger, vi kan have til hinanden. Samtidig er der hos mange borgere og medarbejdere i kommunen en formentlig velbegrundet frygt for, at det kan føre til, at nogle af de mest sårbare grupper bliver ladt i stikken.

Kommunerne er magtfulde og har mange kræfter, som det kan være svært at spille op imod som frivillig forening, hverdagsaktivist eller engageret borger, ligesom den enkelte medarbejder i kommunerne let kommer i klemme i en sådan forandringsproces.

Derfor skal der skabes et rum for fælles læring, hvor civilsamfundet kan møde kommunen i en åben og kritisk samtale i øjenhøjde, og hvor både civilsamfund, politikere og kommunale chefer og medarbejdere er til stede. Vi må omfavne hinanden med læring, og de engagerede borgere må lukkes ind i den strategiske og politiske samtale.

Det var fire ønsker i anledning af frivillighovedstadsåret i Aarhus. Men mest af alt ønsker jeg mig, at kommunerne altid optræder på en måde, så de på den ene side er troværdige og ærlige forvaltere af deres myndigheds- og velfærdsopgaver og på den anden side altid har blik for at understøtte engagement, ejerskab og fællesskab alle de steder, hvor det optræder.

Tillykke til Aarhus med titlen som Europæisk Frivillighovedstad 2018. Jeg er med på, at der skal fejres. Men lad os også gribe anledningen til at ville noget med hinanden og finde modet til at lære sammen.

 -------------------------------

Paul Natorp er medstifter af Sager der Samler, en organisering af borgere, der arbejder med hverdagsaktivisme, dannelse og demokrati i handling. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.