Kommentar: Er godt arbejdsmiljø kun for de store organisationer?

Af Marie Baad Holdt
Chefkonsulent i Ingerfair

På Folkemødet på Bornholm deltog jeg i debatten "Sådan stopper vi udbrændthed hos de NGO-ansatte ildsjæle" arrangeret af Velliv Foreningen, som satte fokus på, hvad organisationer kan gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Det var spændende at høre om Børns Vilkårs arbejde med at sikre høj psykisk trivsel i en tid med stor vækst og forandringer i ansattes arbejdsliv, der blev suppleret af paneldeltagernes "diagnose" på udfordringen og bud på, hvad frivilliginvolverende organisationer selv kan gøre.

Men som så ved mange andre Folkemøde-debatter på knap en time er det svært at komme til bunds i problemet, og jeg stod selv tilbage med mange spørgsmål: Hvad med de frivillige? Er der nogen, der tænker på dem i alt dette − og vil de i det hele taget tænkes på?

Der er stor fare for, at de små og mellemstore organisationer, der ikke har råd til kontingentpriserne, bliver kørt ud på et sidespor

Marie Baad Holdt
Chefkonsulent i Ingerfair

Og hvad med de små organisationer, der kun har få eller en enkelt ansat, men som er under ledelse af en meget ambitiøs bestyrelse og ofte føler sig pressede?

Netop de små og mellemstore organisationer og foreninger, som udgør størstedelen af de frivilliginvolverende organisationer i landet, har jeg tænkt en del på den sidste tid, og særligt Altingets artikel om arbejdsgiverorganisationerne, der skruer op for medlemshvervning, satte tankerne i gang.

Professionaliseringsbølgen
Der er ingen tvivl om, at frivilliginvolverende organisationer rider på en professionaliseringsbølge, som nævnt i artiklen. Der er både behov for, at organisationer kan begå sig på de bonede gulve, hvor politikere og fonde bevæger sig, så de kan sikre medvind på vejen, og behov for at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere og frivillige, der hjælper organisationen på vej til at indfri visionen.

Der er mange bump på vejen, og derfor er det godt, at Kooperationen og Dansk Erhverv tilbyder netværk, hvor erfaringer kan udveksles, og det er muligt at få konkret hjælp i svære situationer.

Hvis man altså har råd. For det er jo ikke gratis at få gode råd, og det skal det nok heller ikke være. Men der er stor fare for, at de små og mellemstore organisationer, der ikke har råd til kontingentpriserne, bliver kørt ud på et sidespor og dermed sakker endnu længere bagud.

Er vi gode nok til at dele erfaringer?
Umiddelbart tænker mange, at frivilligsektoren er et sted, hvor der ikke konkurreres, men det er langt fra sandheden. På trods af, at der altid er smil og velvilje, når sektoren mødes til konferencer, debatter og fredagsbarer rundt i landet, holdes kortene tæt ind til livet, når det handler om "forretningshemmelighederne".

For nylig talte jeg med den eneste ansatte i en lille forening, der fortalte, at på trods af at hun sad i et kontorfællesskab med andre, der potentielt kunne være et godt sparringsnetværk, så bruger de ikke hinanden.

Først da hun ved et tilfælde læste en artikel om "naboen", der arbejder med virksomhedssamarbejder, opdagede hun snitfladerne. En anden beretter om et af de større kontorfællesskaber i hovedstaden, hvor mange organisationer sidder side om side og dagligt mødes ved kaffemaskinen, men hvor man heller ikke deler erfaringer og hjælper hinanden på vej.

Tværtimod var hans erfaring, at det virker, som om man netop sørger for ikke at dele viden og erfaringer.

Der er brug for konkrete og tilpassede redskaber
I slutningen af august afholder Altinget en konference om ledelse i civilsamfundet. Her sættes fokus på ledelsesforholdene i den tredje sektor med konkrete cases og inspiration. Men igen kun for dem, der har råd.

For med en pris, der lige er en femmer under 3.000 kroner før moms, er det igen kun noget for de rigeste organisationer. Langt de fleste organisationer har ikke råd til at tage på konferencer som denne eller deltage i Kooperationen og Dansk Erhvervs netværk, der hver især koster minimum 5.000 kroner årligt at deltage i.

Som konsulent i den tredje sektor er jeg helt med på, at man ikke kan give alt væk gratis. Men jeg tænker godt, det er muligt at kigge lidt på priserne, graduere dem i forhold til organisationsstørrelse eller eventuelt give fripladser væk.

Som det allermindste bør den viden og de redskaber, der bliver genereret, stilles til rådighed for mindre organisationer, og det er heldigvis også meningen i det føromtalte projekt om trivsel i Børns Vilkår.

Min bekymring er bare, om de redskaber kan og bliver tilrettet til en mindre organisation, der ikke har råd til at sende medarbejdere på ledelseskurser? Er de for omfattende til, at man giver op, inden man kommer i gang, fordi man også er i gang med at skrive fondsansøgninger, strategier og frivilligopslag?

Et godt arbejdsmiljø for alle
Vi har i Danmark et velfærdssamfund, hvor de rige betaler mere i skat, så de mindre rige har mulighed for at tage del i samfundet, der hvor de er. Vi er et samfund, der tænker, at det er rimeligt (og nødvendigt), at virksomheder skal dele af deres overskud gennem direkte donationer og fonde, så organisationer kan udbrede deres projekter til gavn for sårbare i samfundet.

På samme måde håber jeg, at de store organisationer og virksomheder, der har råd til at investere i kurser, konferencer og netværk, vil kigge ned fra deres overlegne førerposition og tilpasse de gode råd og redskaber, så små og mellemstore organisationer ikke bliver helt sat af vognen, men netop får mulighed for at skabe gode arbejdsmiljøer, samtidig med de løfter en vigtig sag på lige fod med de store organisationer.

-------

Marie Baad Holdt har siden 2013 været chefkonsulent i Ingerfair. Forinden har hun været bosiddende i England i 13 år, hvor hun blandt andet har arbejdet som frivilligkonsulent, projektleder og kommunikationschef for forskellige NGO’er. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.